Kedeligt og langtrukkent design
Blood Bowl byder på ganske normale måder at spille på. Den hurtige, enkeltstående kamp, på turneringsform eller online mod andre spillere. Fælles for alt er at der intet nyt eller interessant er at finde og det fremstår som et skrabet pakke ift. andre NFL-spil. Turneringer foregår ved man vælger sig et hold fra en af spillets otte racer, inkl. mennesker, dværge, Chaos m.fl. Hver enkelt race har deres egne fordele, så som orkerne, der er svært effektive til at jorde andre spillere, mens de adrætte skovelvere har legende let ved at undgå tacklinger. Dernæst starter man ud med at deltage i småturneringer. Efterhånden som man vinder disse, rykker man videre til større og større begivenheder, inden spillet kulminerer i Blood Bowl, der er spillets højdepunkt. Undervejs tjener man penge, både fra sejre og sin sponsor, til nyt udstyr, nye spillere og support til holdet. Fornemmelsen af at ens hold starter i det små for derefter at vokse sig større og større og vinde de store turneringer er ok, men det er et resultat af at Blood Bowl bruger idéer der er etableret af mange andre spil førhen.
![]() | ![]() |
Valget af sponsor er mere end bare at vælge et navn, da man kan vælge at indgå aftalen på bestemte betingelser som f.eks. en minimumsplacering ved en turnering eller at score et vist antal touchdowns i hver kamp. Jo flere betingelser man tilføjer, jo flere penge modtager man – så er det bare om ikke at bryde aftalen. De enkelte spillere vil tjene erfaring når de spiller kampe og før man ved af det, stiger de i niveau. Dette låser op for nye egenskaber som ekstra præcision ved afleveringer eller at blive sværere at tackle. Interfacet er en smule klodset, da man f.eks. ikke kan vælge at alle linemen skal stige på samme måde, men derimod tvinges til at kontrollere det for hver enkelt spiller der stiger i niveau. Når 6 spillere stiger på samme tid, kan det godt trække unødvendigt ud. At der ikke er nogen synderlig dybde at spore, gør det ikke ligefrem mere interessant.
![]() | ![]() |
Noget andet der nemt trækker ud at spillets loading-tider. Et godt råd er at blive gode venner med loading-skærmen med det samme, man kommer til at kigge på den i lang tid, meget længere end hvad der er rimeligt. Spillets interfacedesign fortjener også et veritabelt gok i nødden. I Blood Bowl betyder ”back” ikke at gå tilbage til forrige skærmbillede – det betyder at afbryde alt hvad man har gang i, for så at vende tilbage til hovedmenuen uden at gemme. Det er uhørt frustrerende at man tror man hurtigt skal tilbage og ændre noget ved sit hold før en kamp, kun for at se hovedmenuen tone frem på skærmen igen. Hvis man tæller spillets indhold op og det hele lyder meget bekendt, er det fordi vi har set det hele før. Fokus har på ingen måde været på at skabe nyskabende indhold. Spillet virker kort sagt som gammel vin på billige flasker.


































Blood Bowl skal heller ikke spilles for at få en NFL følelse, det skal spilles for at opleve brætspillet komme til live på skærmen
Min bror og jeg har begge spillet og har spillet det gamle brætspil, jeg har endda stadig mit liggende et sted i gemmerne, vi er ganske tilfredse, dog er der ikke den store forskel på Blood Bowl og Chaos League som udvikleren lavede til at starte med, men det er da federe at spille med de officielle Games Workshop figurer
Edit: Vi har s’føli begge købt det til PC, jeg købte det da det kunne pre-orderes eftersom jeg havde prøvet Chaos League og syntes det manglede “Games Workshop feelingen”
#1:
Det er i hvert fald ikke sjovt til Xbox 360.
Jeg kan godt lide at det er en eksakt kopi af brætspillet. Men det ligger ikke op til meget fornøjelse hvis man ikke kender brætspillet i forvejen.
Loading tiderne er dog absurde og efter 2 kampe har man hørt alle kommentator linjerne (Goblin og Ogre).
Har prøvet spillet en enkelt gang dog på PSP – og jeg må være enig med jer man skal nok være fan af brætspillet før man kan lide video-spillet
Et must for fans af Brætspillet, men køb for alt i verden PC udgaven istedet for Xbox udgaven… det sutter sq røv til Xbox
#5
Kan du fremhæve nogle af forskellene mellem Xbox- og PC-version. Hvad er det der gør PC-versionen god?
Blood Bowl brætspillet er rigtig godt, og en computerspilsudgave kunne være fuldstændig suveræn hvis det bare havde alting i orden.
Grunden til at Xbox udgaven er rigtig ringe er den dårlige online del. Der er hverken leagues eller rankings, og du kan ikke bygge dine egne hold eller udvikle dine spillere online, som du kan i PC udgaven. Der er absolut ingen god grund til at købe xbox versionen medmindre man har en gammel lorte skod PC, da dette er nogle af grundelementer i spillet.
Vil dog mene at reglerne, som er overført tro til computerudgaverne, gør spillet (PC udgaven) værd at spille trods andre mangler. Hvis man forventer Madden implementeret i Warhammer-universet skal man dog lede andetsteds.
Trist at læse en anmeldelse om et spil man synes godt om, og se det bliver trukket lidt ned omend fejlen nok ligger i at det er til Xbox, eller at anmelder er gået ind i det med forkerte forventninger.
Som #1 skriver så skal det ikke erhverves for at få en NFL følelse så er man helt henne i den forkerte boldbane, ved ikke om du selv har købt spillet for dine ejne penge, men det kunne være man lige skulle have kigget lidt mere på hvad det egentlig var. Kigget på Screenshots eller Gameplay vids på Youtube noget alla det.
Mine egne erfaringer med spillet må siges at være gode. Der bliver nævnt at kommentatorerne er nederen at høre på, og ja det kan være belastende at høre de samme kommentarer om igen, og flere af de kommentarer de kommer med skal man nok være lidt af en fan af brætspillet for at forstå.
Ellers kan jeg ikke se de store fejl i spillet udover hvis man ikke kan li’ den her slags
Hvis man godt kunne lide Chaos League så er Blood Bowl helt sikkert noget at skaffe.
har også spillet en del på pc-versionen og er fuldt ud tilfreds med spillet. næsten.. men det er fejl der allerede er nævnt. et spil for alle BB elskere
Umiddelbart virker det til at anmelderen ikke har bedømt spillet, ud fra de præmisser, forventninger og løfter spillet selv opstiller, men derimod ud fra hvad anmelderen selv opstillede af fantasifulde forventninger(Jf. “For lidt NFL”).
Ikke at anmelderen ikke har ret i en del af sine kritik punkter (det er jo xbox360 udgaven, hah), men det trækker sku for meget ned, når man lade en katteelsker dømme til en hundekonkurrence.