Hvad laver du, idiot?

Du starter ud med at have den store, sorte maskingeværtosse Big Bo på slæb. Men ret hurtigt møder du en britisk kommandosoldat, en kinesisk sniper og flere andre holdkammerater. Herefter får du før hver mission valget imellem, hvilke to soldater du vil have på slæb. Da du er langt mere effektiv i kamp end dine holdkammerater, betyder der ikke særlig meget, om du har en sniper og et let maskingevær ved din side eller nogle af de andre karakterer. Men da du kan opbygge et forhold til dine holdkammerater via spillets tillidssytem, vil mange spillere sikkert finde et par favoritter iblandt det karikerede men sjove persongalleri.

En af spillets helt store features er stemmegengenkendelsen. Smider du et mikrofon til din kontroller, kan du nemlig give dine holdkammerater kommandoer med stemmen. Spillet kan genkende op til 70 kommandoer, og det fungerer faktisk overraskende godt, selvom spillet nogle gange nægter at forstå, hvad der bliver sagt. Oftest bruges stemmekommandoerne til taktiske manøvrer så som at angribe, rykke frem, holde positionen og falde tilbage. De fungerer upåklageligt, og disse kommandoer genkender spillet 95% af gangene.

BilledeBillede

Men der er også lavet et helt samtale system, hvor dine holdkammerater snakker til dig og derefter forventer et svar. Du har næsten altid tre til fire muligheder, som du så skal sige ind i mikrofonen. Det lyder dumt, men det er faktisk ret underholdende. Især fordi du både kan svare positivt, negativt, kækt og svinsk til dine holdkammerater. Du kan for eksempel bedyre din kærlighed til den frække kinesiske snigskytte eller svine den britiske kommandosoldat til, hvis du har lyst til det. Hvordan du snakker til dine holdkammerater kommer så til udtryk under kampene. Snakker du svinsk til dem, har de en større tendens til at nægte, at følge dine ordrer.

Man skal dog være helt ekstremt led ved sine medspillere, hvis de skal sætte sig på tværs. Så hele dette tillidssytem er desværre ikke helt så dybt, som det kunne have været. Undertegnede føler lidt, at udviklerne burde have droppet systemet, da det alligevel ikke rigtigt påvirker gameplayet i særlig høj grad. Det er udelukkende en gene, når ens holdkammerater i ny og næ ikke vil adlyde. For det sker nemlig så inkonsekvent og overraskende, at det kan være umuligt at planlægge et ellers effektivt angreb, og så hæmmer det gameplayet uden noget reel grund.

BilledeBillede

Ikke desto mindre er det ret underholdende at snakke med sine holdkammerater. Især når stemmegenkendelsen går helt i koks, og begynder at svine folk til, kalde dem idioter og hvad der er værre, når du bare gentagne gange siger “good job” ned i mikrofonen. Der er selvfølgelig mulighed for at slå stemmestyringen fra og bare benytte sig af knapperne. Men så går du glip af en ekstremt sjov – og nogle gange meget kikset – del af spillet, som i sidste ende gør oplevelsen meget bedre, på trods af, at den ikke virker perfekt.

1 kommentar