Binary Domains of War

Binary Domain er en typisk 3. person shooter, med spilmekanik kopieret nærmest direkte fra Gears of War, spillet som grundlagde reglerne for genren på konsollerne. Du kan krybe i dækning bag mure, springe ud og hen over murerne, sprinte fremad roodierun-style, skyde i blinde fra dækning eller poppe frem og sigte mere præcist. Binary Domain føles som en velkendt 3. person shooter, og du vil være komfortabel med styringen fra første øjeblik, hvis du kender genren. Men selvom styringen bare er en kopi, så er det en god kopi. En super god kopi.

Banerne er ved første øjekast måske ikke vanvittig spændende. Vi bliver kastet ned i den typiske fremtidsvision med stilrene linjer, neonbelyste gader, grå og kolde fabriksområder og mørke, snævre korridorer i de fattige slumområder. Men banedesignet er i det store hele godt udformet i forhold til at gøre kampen imod robotterne sjove. I de store områder bevæger du dig frit rundt omkring fjenden, og i de smalle korridorer er der ofte mulighed for at flankere fjenden via små gange eller niveauforskelle på banen.

BilledeBillede

Banerne byder desuden også mange gange på små fede detaljer, som både gør gameplayet og selve oplevelsen af Tokyo anno 2080 meget mere troværdig og underholdende. De voldsomme jetdrevne håndtørrere på toilettet i en bar, giver bestemt et smil på læben. Banen med bilproduktionen, hvor du skal kæmpe dig igennem samlebåndene, hvor bilerne kører frem og tilbage, er også ret fed. Dertil kommer der også et par on-rails og køretøjsbaner, der rent faktisk er underholdende og ikke føles som ligegyldigt fyld. Der er ALTID gang i Binary Domain, og skyderiet brydes op af anderledes og spændende sekvenser mange gange undervejs, der giver din aftrækkerfinger en tiltrængt pause, men uden at actionniveauet falder.

Velfungerende loot-system

Du optjener masser af credits ved at dræbe fjenderne og gennemføre baner. Dem kan du spendere på et fint lille opgraderingssystem, hvor du kan forbedre både egenskaber og våben for dig og dine holdkammerater. Du har et begrænset antal af opgraderinger til selve karakteren, hvor du kan opgradere alt, fra hvor meget health du har, hvor godt dit forsvar er, hvor hurtig du kan undvige, antallet af healthpacks du kan bære og mange andre ting. Det samme gør sig gældende for dine holdkammerater. Du kan også opgradere din standardgøb. Magasinstørrelse, skade per kugle, rate of fire, effektiv afstand og sådanne ting. Det er en skam, at alle de våben du kan samle op, ikke kan opgraderes. For efter et utal af opgraderinger er dit standardgevær så effektivt, at det ikke kan betale sig at bruge andre våben. Men opgraderingssystemet er stadig en dejlig lille tilføjelse, der gør spillet en kende mere vanedannende.

BilledeBillede

1 kommentar