Mindre vold, mere hverdag

Hvor spillet virkelig brillerer, er ved de kapitler hvor man følger Jodie i hendes opvækst. Tidligere nævnte fødselsdagsfest står som et af de stærkeste minder fra historie-delen, ligeså vel som forberedelsen af en romantisk dinner-date, der efterfølgende (kan) spoleres af Aiden. Det er ved de menneskelige relationer at man føler man bliver beriget, og disse er der heldigvis adskillige af.

Der tages dog en anden drejning når man bliver sendt på en mission for CIA, hvor man skal snige sig igennem en tæt belejret by, eller når man bekæmper indianer-ånder ude i ørkenen. Det er disse kapitler der er i overtal når man er cirka halvvejs i spillet, og de fungerer nærmere som vejbump mellem de interessante sekvenser, hvor man kommer tæt ind på livet af Jodie og Nathan, end reelle spændingsmomenter.

BilledeBillede

En helikopter der styrter mod jorden føles ikke nær så betagende, som en usikker teenage-pige der løfter en drengs hænder fra røven op til hofterne. At skyde en agent i hovedet bærer ikke samme effekt, som når en mørk skikkelse dukker op i spejlet mens barne-Jodie står og skærer grimasser. Dramaet er i højsædet og eksplosionerne føles både malplacerede og ”cheesy”, hvilket man ikke burde forvente, når David Cage tidligere har udtalt at spil trænger til at blive voksne (grow up).

Der er dog en enkelt undtagelse, ved sekvensen hvor man for første gang rigtigt støder på ondsindede entities. Her omdannes Beyond: Two Souls til et rendyrket horror-eventyr, og jeg husker ikke lignende klump i halsen, siden jeg jagtede spøgelser i Project Zero-spillene på PlayStation 2. Action-scenerne kunne sagtens være skiftet ud med uhygge af denne kaliber, og det havde snildt hævet min endelige karakter med et par grader.

21 KOMMENTARER

  1. + Nyskabende gameplay
    + Veludført drama
    + Kanont skuespil

    Præcis det som betyder noget i denne genre spil. Lyder som 10/10 for mit vedkommende – jeg venter dog i forhåbning på en PS4-udgivelse.

  2. #1 – Enig. De rammer på kernepunkterne, men resten er simpelthen så sløset en affære, at det trækker ned.

    En leje-titel at best!

  3. Æv, er sgu lidt skuffet efter at have læst den (ellers super gode) anmeldelse. Havde håbet på noget i samme kaliber som Heavy Rain!

  4. #4 – Intet ondt om jumbobøger, men når David Cage så ofte promoverer seriøsitet i sine fortællinger, så klinger det hult når Beyond: Two Souls er spækket med cheesy og akavede situationer.

    Det er skam et udemærket spil, men forventningerne bliver ganske enkelt ikke indfriet

  5. Venter helt sikkert også til tilbudspris, men hvad jeg har læst i anmeldelser andre steder + gameplay, synes jeg, at det ser nice ud!

  6. Well der er også mange der ikke kan lide Fahrenheit, men det er et af mine favorite spil :).

    Specielt efter den første halvdel hvor de fuldstændigt kommer udenfor alt realitets sans. great

    Har hørt fra andre, der har en ligende spil smag som mig, at der skulle være godt (for nogen som os).

    Jeg overvejer faktisk at købe en ps3 udelukkende pga dette spil (tror dog jeg venter på PS4, hvis det kommer der til)

  7. #Chrism, Der er jo en mening med alle de Actionsekvenser – det er jo for at vise at alle spil ikke behøver sådanne effekter…

    når jeg har lige gennemført det. det var sgu fedt nok, ville nok have givet det 7/10, Da manglende konsekvenser ikke er tilstede, desværre… savner nyskabelse, det plejer David cage og være bedre til.

    vil nok sige af de 4 spil de har lavet er min top 4, sådan her.:

    1. Omikron
    2. Heavy rain
    3. Fahrenheit
    4. Beyond: two souls

    men helt klart et spil der skal spilles…:-) så er det bare og vente 3-5 år på deres næste spil…;-)

  8. #15 – Den er jeg bange for at du må omformulere; Actionsekvenserne er med i spillet, for at vise at de ikke behøver være der?!

  9. #17 – Ah, rart med lidt konstekst Men synd at David Cage føler han bliver nødt til at appellere til bro-kulturen for at sælge sit spil, men manden skal jo trods alt også tjene penge.

  10. #18 ja, er helt enig og ja du har jo helt ret i at han skal jo tjene lidt penge ind.

    Det er en super fin anmeldelse. giver et godt indtryk af hvad det handler om.

    Beyond: Two Souls får alt imellem 2,5/10 til 9/10, når der er så mange holdninger til det, ved man der er lidt mere kød på det… David Cage leger lidt med nogle farlige emner og det er bare dejligt og se.

  11. #19 – Jeg er nu ikke helt enig i at det er de farlige emner, der får anmeldelserne til at svinge. Det er nok snarere anmeldere som blev skuffede over hvor lineært og fantasiløst spillet bliver, når man nærmer sig halvvejsmærket.

    Forventningerne var skyhøje, og med god grund. Det leverede bare ikke.

  12. #20, tror det har lidt og sige…

    Det der irritere mig mest er de manglende konsekvenser og lidt lineært det hele bliver…

    Vi må bare håbe det bliver lidt bedre næste gang. Gid han ville lave Omikron 2, men det sker sgu nok aldrig… Da han hele tiden vil prøve og lave noget anderledes, Selvom Heavy Rain og BTS ligger meget tæt op af hinanden gameplay mæssigt, hvilket skuffer mig…