For tre år siden satte Heavy Rain en ny standard, for hvordan interaktiv historiefortælling kan udfoldes på spilmediet. David Cage og Quantic Dream er tilbage og har bragt de tunge skyts med sig, til endnu en gang at give en rørende fortælling om valg og konsekvenser. Men er det en pageturner til øverste hylde, eller hører Beyond: Two Souls til blandt jumbobøgerne?

Direkte fra Hollywood

Beyond: Two Souls har Ellen Page i hovedrollen, som den unge pige Jodie Holmes. Historien bliver fortalt fra hendes synsvinkel, fra hun bliver født og til hun vokser op til en moden kvinde og vi følger hende gennemgå alle livets kaotiske faser som barnets uskyld, teenagerens oprør og den voksnes kynisme. Der springes rundt mellem flere kapitler, men man mister aldrig tråden, da hvert kapitel har fået en letgenkendelig titel påklistret. Jeg påtog mig den danske udgave, hvor kapitler som ”festen”, ”ambassaden” og ”jaget” gjorde det nemt at holde styr på den kronologiske rækkefølge.

Anden hovedperson er Aiden; Jodies velsignelse og forbandelse. Aiden er en såkaldt ”entity”, et væsen fra det ikke-levende plan, som følger Jodie hvor end hun går. Til trods for sit gennemsigtige åndeliv, kan han manipulere med materie i vores verden. Dette til både skade og gavn for vores heltinde, da Jodie ikke har mulighed for at kontrollere hans handlinger; det har du til gengæld, men mere om det senere.

BilledeBillede

Willem Dafoe tager rollen som Nathan Dawkins; en forsker med interesse for det overnaturlige, der følger Jodies opvækst imens han forsøger at vejlede den unge pige i en moralsk sensibel retning. Aiden er naturligvis argumentet for Nathans interesse i Jodie. Han udfører forskellige tests med hende og Aiden, i håb om at få en forståelse for hvad der egentlig sker og om Jodie kan få en reel kontrol over den spirituelle verden.

Både Page og Dafoe er perfekt castet til deres roller. Det er et klogt træk af Quantic Dream at få så talentfulde og dedikerede skuespillere til rollelisten, og deres performance kan der ikke sættes en finger på. Man føler ofte for både Jodie og Nathan og deres hensigter, når motion capture-arbejdet er så veludført. Man får altså en overbevisende levering, og muligvis den bedste skuespillerlevering set i et videospil til dato.

21 KOMMENTARER

  1. + Nyskabende gameplay
    + Veludført drama
    + Kanont skuespil

    Præcis det som betyder noget i denne genre spil. Lyder som 10/10 for mit vedkommende – jeg venter dog i forhåbning på en PS4-udgivelse.

  2. #1 – Enig. De rammer på kernepunkterne, men resten er simpelthen så sløset en affære, at det trækker ned.

    En leje-titel at best!

  3. Æv, er sgu lidt skuffet efter at have læst den (ellers super gode) anmeldelse. Havde håbet på noget i samme kaliber som Heavy Rain!

  4. #4 – Intet ondt om jumbobøger, men når David Cage så ofte promoverer seriøsitet i sine fortællinger, så klinger det hult når Beyond: Two Souls er spækket med cheesy og akavede situationer.

    Det er skam et udemærket spil, men forventningerne bliver ganske enkelt ikke indfriet

  5. Venter helt sikkert også til tilbudspris, men hvad jeg har læst i anmeldelser andre steder + gameplay, synes jeg, at det ser nice ud!

  6. Well der er også mange der ikke kan lide Fahrenheit, men det er et af mine favorite spil :).

    Specielt efter den første halvdel hvor de fuldstændigt kommer udenfor alt realitets sans. great

    Har hørt fra andre, der har en ligende spil smag som mig, at der skulle være godt (for nogen som os).

    Jeg overvejer faktisk at købe en ps3 udelukkende pga dette spil (tror dog jeg venter på PS4, hvis det kommer der til)

  7. #Chrism, Der er jo en mening med alle de Actionsekvenser – det er jo for at vise at alle spil ikke behøver sådanne effekter…

    når jeg har lige gennemført det. det var sgu fedt nok, ville nok have givet det 7/10, Da manglende konsekvenser ikke er tilstede, desværre… savner nyskabelse, det plejer David cage og være bedre til.

    vil nok sige af de 4 spil de har lavet er min top 4, sådan her.:

    1. Omikron
    2. Heavy rain
    3. Fahrenheit
    4. Beyond: two souls

    men helt klart et spil der skal spilles…:-) så er det bare og vente 3-5 år på deres næste spil…;-)

  8. #15 – Den er jeg bange for at du må omformulere; Actionsekvenserne er med i spillet, for at vise at de ikke behøver være der?!

  9. #17 – Ah, rart med lidt konstekst Men synd at David Cage føler han bliver nødt til at appellere til bro-kulturen for at sælge sit spil, men manden skal jo trods alt også tjene penge.

  10. #18 ja, er helt enig og ja du har jo helt ret i at han skal jo tjene lidt penge ind.

    Det er en super fin anmeldelse. giver et godt indtryk af hvad det handler om.

    Beyond: Two Souls får alt imellem 2,5/10 til 9/10, når der er så mange holdninger til det, ved man der er lidt mere kød på det… David Cage leger lidt med nogle farlige emner og det er bare dejligt og se.

  11. #19 – Jeg er nu ikke helt enig i at det er de farlige emner, der får anmeldelserne til at svinge. Det er nok snarere anmeldere som blev skuffede over hvor lineært og fantasiløst spillet bliver, når man nærmer sig halvvejsmærket.

    Forventningerne var skyhøje, og med god grund. Det leverede bare ikke.

  12. #20, tror det har lidt og sige…

    Det der irritere mig mest er de manglende konsekvenser og lidt lineært det hele bliver…

    Vi må bare håbe det bliver lidt bedre næste gang. Gid han ville lave Omikron 2, men det sker sgu nok aldrig… Da han hele tiden vil prøve og lave noget anderledes, Selvom Heavy Rain og BTS ligger meget tæt op af hinanden gameplay mæssigt, hvilket skuffer mig…