De sidste ord fra en halvgammel mester

Jeg har bevidst ikke sagt mere om historien end som skrevet, fordi den også er et godt argument for at købe spillet. På trods af spillets alder, bliver du præsenteret for et rigt univers med masser af spændende personer at møde, dyr at tage billeder af, perler at finde og steder at udforske. Perler er spillets ene valuta. Du kan købe dem for credits og bytte dig til dele til dine fartøjer hos rasta-hajerne, jeg omtalte tidligere. Jade er i bund og grund naturfotograf (nej drenge!), og hun tjener til dagen, vejen og perler ved at tage billeder af øens rige dyreliv. Hendes kamera er også et aktiv i at drive historien fremad, og det fungerer rigtig fint. Credits samler man op ved at tage billeder, nakke fjender eller sparke til kasser, strategisk placeret nær maskiner, hvori man kan købe mad diverse og andre småting.

BilledeBillede

Selve spillets design er virkelig svært at beskrive. Det er ikke rigtig steampunk, fordi der ikke rigtig er nogle dampmaskiner med. Det minder lidt om World of Warcrafts organiske stil med blødt udseende træ og masser af runde former. Senere i spillet præsenteres man for mere industrielt udseende miljøer, der ender med at drage paralleller til de gamle Alien-film. Grafikken falder desværre helt til jorden, når der er closeups af de billeder, Jade har taget med sit kamera. Det er synd, fordi det alt andet lige ødelægger helhedsindtrykket. Og når nu helhedsindtrykket langt hen ad vejen er forbandet charmerende, svært underholdende og drevet af gedigent gameplay, er det trist, at spillet ikke fik en komplet omgang pimp my game. Men diverse screenshots fra den kommende 2’er vidner om, at der er flere pixels i efterfølgeren. Jeg glæder mig.

14 KOMMENTARER

  1. Fin anmeldelse, skal da helt sikkert genopleve det lige med det samme, kiggede efter det den anden dag Husker det tydeligt som et fantastisk spil og meget charmerende univers.

  2. #1: Godt!
    #2: Tak!
    #1 og alle andre statludere: I skal samle ALT ind, inden I daffer afsted og gennemfører spillet. Der er ikke free roam efter slutmissionen, og der er et par ting, man skal have for øje mod slutningen.

  3. Kan huske jeg spillede det omkring 6 timer i streg hvorefter spillet crashede. Jeg havde ikke gemt, så blev lidt sur og fik det aldrig gennemført.

  4. Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, af #1, at kameraet ikke er så genstridigt, som jeg husker det. Man kan godt styre det, ja, men det er absolut ikke godt. Og der er tider, hvor spillet overtager det noget nær helt og aldeles, og skifter synsvinkel og de andre ting, der giver mig belæg for at brokke mig: Kameraet kommer du til at hade, ligemeget hvad.

    #4: Trist. Det er ellers fedt : D

  5. Jeg købte det tilbage i 2003, synes det var fantastisk og nåede ca. halvvejs igennem da min PS2 stod af i et uvejr
    Har glædet mig til HD lige siden de annoncerede det!

  6. Nope. Der var forlydener om det, dengang spillet blev annonceret. Men der står intet om en PSN-lancering på spillets hjemmeside. Det er sgu trist

  7. Interessant og næsten så overbevisende at det kunne overvejes, men må alligevel melde fra – men fedt du tager spillet op på den måde og gir den en ærlig chance. Men vil bestemt have det i baghovedet hvis jeg står og mangler et spil på et eller andet tidspunkt For man må sige prisen er ok.

  8. #10: Du får omkring 20 timers spilletid, hvis du skal have det hele med. Jeg brugte omkring 18 timer, og jeg nåede ikke at finde alle perler eller affotografere alle dyr. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, spillet endte med at fænge så meget, som det gjorde.
    Det må være en kombination af design, historie og gameplay. For selve gameplayet er jeg normalt ikke fan af. Jeg er ikke god til snigespil, men jeg accepterede præmissen her for at få det hele med.

  9. #12: Alternativt kan du vel finde det til PS2 og bruge det, hvis du har en 40GB PS3? : D
    #13: Det er nok et af de spil, jeg har hørt mest hype om uden selv at have spillet det, så da muligheden bød sig, slog jeg til. Og jeg har virkelig svært ved at forstå salgstallene: Der er jo en herrelækker heltinde med!