Smukt på trods
Først og fremmest må jeg hellere gøre det klart for diverse grafikgale gamere: Det ses tydeligt, at Beyond Good & Evil HD er en genudgivelse fra 2003. Jeg går ikke selv så meget op i grafik, men jeg har dog øjne i hovedet. Selvom den højere opløsning klæder spillet, og selvom der uden tvivl er lagt et arbejde i at glatte diverse teksturer ud, var jeg aldrig i tvivl om spillets alder, mens jeg spillede det. Eksempelvis er det kun enkelte figurer, der har fingre. Resten har massive kødklumper, der ihærdigt forsøger at ligne hænder, men fejler fælt. Animationerne fejler til gengæld ingenting. Hovedpersonen Jade er særligt et fantastisk skue, og hun lever samtidig op til min personlige teori om, at kvindelige hovedpersoner i spil helst skal være kønne at se på. Og det er hun.
![]() | ![]() |
Stemmeskuespillet er ligeledes fantastisk. Når folk ellers taler. Samtlige mellemsekvenser består selvfølgelig af samtaler mellem spillets hovedpersoner, men de fleste samtaler med diverse bifigurer, foregår via god, gammeldags læsning, hvorimod emails, man modtager i spillet, bliver læst op af de figurer, der har sendt dem. Sært. Der, hvor spillets præsentation hæver sig op over mangt et spil, jeg har stiftet bekendtskab med gennem årene, er i musikken. Fra menuens intromusik, til de stilfærdige toner, der danser gennem luften og efterlader kagecremetyk stemning i dine øregange, over rastamusikken hos næsehornshustlerne, der sælger dig dele til din hovercraft. Det hele holder. Og her kan du ikke mærke spillets alder. Det er kort og godt tidsløst.



























Smider point efter det, men hvis det fejler får du hele skylden Koch.
Fin anmeldelse, skal da helt sikkert genopleve det lige med det samme, kiggede efter det den anden dag Husker det tydeligt som et fantastisk spil og meget charmerende univers.
#1: Godt!
#2: Tak!
#1 og alle andre statludere: I skal samle ALT ind, inden I daffer afsted og gennemfører spillet. Der er ikke free roam efter slutmissionen, og der er et par ting, man skal have for øje mod slutningen.
Kan huske jeg spillede det omkring 6 timer i streg hvorefter spillet crashede. Jeg havde ikke gemt, så blev lidt sur og fik det aldrig gennemført.
Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, af #1, at kameraet ikke er så genstridigt, som jeg husker det. Man kan godt styre det, ja, men det er absolut ikke godt. Og der er tider, hvor spillet overtager det noget nær helt og aldeles, og skifter synsvinkel og de andre ting, der giver mig belæg for at brokke mig: Kameraet kommer du til at hade, ligemeget hvad.
#4: Trist. Det er ellers fedt : D
Jeg købte det tilbage i 2003, synes det var fantastisk og nåede ca. halvvejs igennem da min PS2 stod af i et uvejr
Har glædet mig til HD lige siden de annoncerede det!
#6: Køb det! Vi skal ha’ den 2’er
Er det ude på PSN?
Nope. Der var forlydener om det, dengang spillet blev annonceret. Men der står intet om en PSN-lancering på spillets hjemmeside. Det er sgu trist
Interessant og næsten så overbevisende at det kunne overvejes, men må alligevel melde fra – men fedt du tager spillet op på den måde og gir den en ærlig chance. Men vil bestemt have det i baghovedet hvis jeg står og mangler et spil på et eller andet tidspunkt For man må sige prisen er ok.
#10: Du får omkring 20 timers spilletid, hvis du skal have det hele med. Jeg brugte omkring 18 timer, og jeg nåede ikke at finde alle perler eller affotografere alle dyr. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, spillet endte med at fænge så meget, som det gjorde.
Det må være en kombination af design, historie og gameplay. For selve gameplayet er jeg normalt ikke fan af. Jeg er ikke god til snigespil, men jeg accepterede præmissen her for at få det hele med.
Så må det jo blive på xbox…
Har aldrig prøvet det, men synes det ser interessant ud. Køber nok PSN udgaven når det engang kommer.
#12: Alternativt kan du vel finde det til PS2 og bruge det, hvis du har en 40GB PS3? : D
#13: Det er nok et af de spil, jeg har hørt mest hype om uden selv at have spillet det, så da muligheden bød sig, slog jeg til. Og jeg har virkelig svært ved at forstå salgstallene: Der er jo en herrelækker heltinde med!