Hvilken relevans kan et spil fra 2003 have otte år senere i 2011 aka. H3D-tidsalderen? Det burde være et godt spørgsmål. Men det er ikke et hvilket som helst spil, Ubisoft har valgt at give endnu en chance for at blive elsket af gamere verden over. Beyond Good & Evil fik rigtig gode anmeldelser, da det udkom. Men det blev ingen kommerciel succes hos publikum, og jeg er nødt til at spørge mig selv: Hvorfor ikke?

Velkommen til et absurd eventyr

Det er en noget nær almindelig dag i livet på planeten Hillys, der befinder sig i udkanten af universet et par hundrede år ude i fremtiden. Planeten lever i konstant frygt for angreb fra de frygtelige aliens, DomZ, der kidnapper øens beboere for at udføre stygge eksperimenter på dem. Måske. Hvem ved. Øenes beboere er i sig selv noget specielle. I et anfald af eventyrdelirium består de af en fantastisk blandning af mennesker og dyr, der har fået et skud sapien, altså en omgang taleevne, gåen på to ben evne og en fanatisk trang til at enten hjælpe eller irritere Jade. Du er Jade. Helt igennem gammeldags menneske, der bor hos onkel Pey’j, der er halvt gris, halvt menneske og helt igennem genial opfinder. Til en afveksling er genierne i det her spil faktisk gode til det, de påstår at være gode til.

BilledeBillede

Dit eventyr begynder en dag, hvor Hillys nok engang bliver udsat for et angreb, hvor regeringstropperne som et debilt kavaleri kommer for sent til undsætning og øens officielle nyhedskanal efterfølgende rapporterer, at det var godt udført arbejde af det lokale styre, kaldet Alpha Section. Det er hverken Jade eller Pey’j enige i, og da Jade efterfølgende får kontakt til en temmelig hemmelig undergrundsorganisation tager spillet ellers fat. Igennem de 18 timer, jeg endte med at bruge på spillet, kom jeg igennem det ene mere opfindsomme miljø efter det andet. Transporten foregår primært i hovercrafts eller minifly hen over et univers, der i høj grad er dækket af vand og befolket af finurlige væsner. Det hele er ret så fremtids-oldschool, og det ser under alle omstændigheder superfedt ud, sådan da. Men mere om det på næste side.

14 KOMMENTARER

  1. Fin anmeldelse, skal da helt sikkert genopleve det lige med det samme, kiggede efter det den anden dag Husker det tydeligt som et fantastisk spil og meget charmerende univers.

  2. #1: Godt!
    #2: Tak!
    #1 og alle andre statludere: I skal samle ALT ind, inden I daffer afsted og gennemfører spillet. Der er ikke free roam efter slutmissionen, og der er et par ting, man skal have for øje mod slutningen.

  3. Kan huske jeg spillede det omkring 6 timer i streg hvorefter spillet crashede. Jeg havde ikke gemt, så blev lidt sur og fik det aldrig gennemført.

  4. Jeg har i øvrigt ladet mig fortælle, af #1, at kameraet ikke er så genstridigt, som jeg husker det. Man kan godt styre det, ja, men det er absolut ikke godt. Og der er tider, hvor spillet overtager det noget nær helt og aldeles, og skifter synsvinkel og de andre ting, der giver mig belæg for at brokke mig: Kameraet kommer du til at hade, ligemeget hvad.

    #4: Trist. Det er ellers fedt : D

  5. Jeg købte det tilbage i 2003, synes det var fantastisk og nåede ca. halvvejs igennem da min PS2 stod af i et uvejr
    Har glædet mig til HD lige siden de annoncerede det!

  6. Nope. Der var forlydener om det, dengang spillet blev annonceret. Men der står intet om en PSN-lancering på spillets hjemmeside. Det er sgu trist

  7. Interessant og næsten så overbevisende at det kunne overvejes, men må alligevel melde fra – men fedt du tager spillet op på den måde og gir den en ærlig chance. Men vil bestemt have det i baghovedet hvis jeg står og mangler et spil på et eller andet tidspunkt For man må sige prisen er ok.

  8. #10: Du får omkring 20 timers spilletid, hvis du skal have det hele med. Jeg brugte omkring 18 timer, og jeg nåede ikke at finde alle perler eller affotografere alle dyr. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, spillet endte med at fænge så meget, som det gjorde.
    Det må være en kombination af design, historie og gameplay. For selve gameplayet er jeg normalt ikke fan af. Jeg er ikke god til snigespil, men jeg accepterede præmissen her for at få det hele med.

  9. #12: Alternativt kan du vel finde det til PS2 og bruge det, hvis du har en 40GB PS3? : D
    #13: Det er nok et af de spil, jeg har hørt mest hype om uden selv at have spillet det, så da muligheden bød sig, slog jeg til. Og jeg har virkelig svært ved at forstå salgstallene: Der er jo en herrelækker heltinde med!