Møgunger på krydstogt

Det er en akavet fornemmelse, man sidder med, når man kigger på det politiske klima i USA. Frustrationer og håb går modvilligt hånd i hånd, i takt med udmeldinger på sociale medier om at velmenende amerikanere ikke længere ønsker at bo i deres land, fordi en uværdig leder med et moralsk kompas, der ikke peger i samme retning som deres eget, er blevet valgt til at føre nations fremtid et sted hen, hvor folkets overbevisning ikke mener den hører hjemme.

Ind fra sidelinjen træder Ubisofts Assassin’s Creed Valhalla og præsenterer netop den præmis for den unge Sigurd. Norge er ved at blive samlet under en enkelt konge, hvilket ikke huer Sigurd, da han var den næste i rækken til at overtage sin fars region. I trods rejser han derfor til England med et følge af frivillige fra det bjergfyldte område, hvor håbet er at kunne starte forfra i et væsentligt mere frodigt og rigt samfund, end hvad Norge på dette tidspunkt i verdenshistorien kan prale af.

Assassin’s Creed Valhalla åbner i de norske fjelde, men vender efter et par timer snuden mod de engelske kyster.

Som spiller indtager man rollen som Eivor (m/k), der bedst kan beskrives som Sigurds stedbror eller -søster. I en meget ung alder bevidnede Eivor sine forældres alt andet end ærefulde død og har siden da søgt hævn over den skyldige, i håb om at redde sin egen ære og sikre The Raven Clans ry som et kampkyndigt, folk der fortjener respekt.

Det er nemt nok at anerkende, hvordan datidens vikinger har spillet politiske magtspil gennem alliancer, intriger og krig. Universet er afsindigt levende som følge heraf – i langt højere grad end hvad tidligere Assassin’s Creed-titler har budt på. Til gengæld fremstår Sigurd blot som en forkælet møgunge, der stikker halen mellem benene, når han ikke får sin vilje. Som et loyalt kæledyr følger Eivor med Sigurd til England og cementerer altså tidligt i spillet, at vi har med en person at gøre, der ikke ligefrem kan klassificeres som egenrådig.

Eivor, Sigurd og de øvrige vikinger vælger simpelthen at invadere et andet land, udelukkende fordi Sigurd er tøsefornærmet over ikke at blive udråbt til konge. Jeg ved godt, at jeg kigger på det her med et moderne og woke sind og at æresbegreber og traditioner omkring tronarvinger har vægtet ganske anderledes dengang. Uanset hvor historisk korrekte rammerne må være, så formår Eivor ikke at vinde min sympati; slet ikke når Eivor blot tre minutter efter at have krydset Nordsøen finder en fæstning, hvor omkring syv intetanende saksersoldater må lade livet, for at klanens langbåd kan traversere trygt langs de engelske kanaler.

Skal man på en længere rejse, kan det bedst svare sig at sejle i langbåden ad de engelske kanaler.

Hvis du mangler et perspektiv, så forestil dig at Donald Trump hyrer en privat hær med henblik på at indtage et land med bedre levevilkår end USA, nu hvor han ikke længere må agere statsoverhoved i sit eget hjemland. Det er en både smålig, farlig og hamrende usympatisk opførsel og til trods for at det er forfædre til nutidens både danskere og nordmænd, så er det en historie i et spil, som jeg ikke fandt mere appellerende, efterhånden som hændelserne udviklede sig.

Assassin’s Creed-veteraner ved også, at der udspiller sig et større narrativ i moderne tid, hvor Layla Hassan, som blev introduceret i Origins fra 2017, sammen med andre nulevende snigmordere forsøger at forhindre den ondsindede tempelridderorden i at overtage verdensherredømmet. Den del af historien er, som i de foregående spil, trådt voldsomt tilbage i formidlingen, og dukker kun sjældent op, for at give et lille afbræk fra vikingetogterne. Dertil er historien om snigmordernes broderskab også blot henvist til sideaktiviteter, som ikke umiddelbart påvirker Eivors rejse i England synderligt.

Det er som om Assassin’s Creed Valhalla ønsker at være en unik fortælling om vikingetidens storhed, hvor hele Assassin-fortællingen virker påtaget og indvaderende. Det kan man vel med rette også sige om vikingernes indtog i England, så ironien er ikke helt tabt på mig. Det nærmer sig dog et punkt, hvor Ubisoft godt kan slippe af sted med at udgive et storstilet verdenshistorie-inspireret RPG hvert andet år, og så efterlade Assassin’s Creed-titlen i arkiverne. Navnet giver ganske enkelt ikke mening mere.

Hooligans med våben

Eivor og slænget af vikinger søger som sagt fuld dominans i England og det mål kan ikke indfries uden blodsudgydelser. I matchende dragter løber flokken mod fjendtlige tropper, armeret til tænderne med skarpe økser, robuste skjolde og en kampteknik, der matcher blodsprængte øjne og fråde om munden.

Der er intet banebrydende over kampsystemet – det fungerer til gengæld til nær perfektion.

Systemet fungerer som det forventes af de fleste storstilede 3rd person RPG-titler. Højre analoge pind laver et lock on, skulderknapper og triggers sørger for henholdsvis angreb, parering og sigte med en bue, mens “ABXY”-knapperne bruges til at undvige eller kan få et varieret udbud af særlige angrebsevner tilknyttet. Det er et simpelt system, som heller ikke har behov for at være kompliceret. Fjendernes angrebsmønstre er hurtigt afluret og det handler altså derfor om at have et øje på skærmen, for at finde ud af hvordan kampene skal håndteres. Rendyrket button mashing vinder man intet på.

Valhalla er seriens hidtil bedste bud på kampe med adskillige figurer på skærmen.

Assassin’s Creed Odyssey fra 2018 prøvede i nogen grad at afvikle kampe med adskillige figurer på skærmen. Valhalla har lidt af det samme koncept, men hæver sin egen barre for hvordan det skal løbe af stablen. Uden at basere det på videnskabelige data, vil jeg vurdere at jeg i hvert fald har kunne se op mod 40 kampklare soldater på skærmen samtidigt. Og denne gang stopper slagene ikke bare fordi den ene eller anden part er løbet tør for kødbaserede øksehylstre. Kampen fortsætter indtil målet er nået og det er intenst på den virkelig fede måde.

I disse store slag veksles der mellem at slås mod grupper af fjender, håndtere en rambuk, klatre over slotsmure, søge mod næste delmål og mere til. Det bliver aldrig så kaotisk, at man mister overblikket over det man rent faktisk skal gøre, men eksekveringen byder på krigsråb og -horn, klinger der krydser, lyden af bål og brand fra hustagene, rambukken der tordner mod de enorme træporte… ja, jeg føler jeg kunne fortsætte i en uendelighed med at lovprise de enorme slag, hvor vikinger og engelske soldater slår hinanden til blods.

Argumentet for Eivors voldsorgier er ret tyndt, men udførelsen er pisse fed.

Når de storslåede klingeudvekslinger er eksekveret så fremragende, er det til gengæld ærgerligt, at spillets stealth-sektioner halter betragteligt. Mekanismerne har egentlig ikke ændret sig synderligt fra de to foregående Assassin’s Creed-titler, men omgivelsernes design opfordrer sjældent til at man rent faktisk benytter sig af det. Når kampsystemet nu også er så overlegent, som det er, og der ingen konsekvenser findes ved at benytte den støjende metode frem for den diskrete, er stealth simpelthen ikke en fremgangsmåde jeg har haft lyst til at benytte mig af.

Eivor forsøger ellers at anerkende snige-teknikken i sine replikker, men hvor de enorme bygninger i Odyssey lagde op til adskillige fremgangsmetoder der involverede den lydløse tilgang, så falder konceptet fuldstændig til jorden i Valhalla – og lander IKKE trygt i en høstak.

Kærkommen komprimering

Arealet man kan boltre sig på i England føles væsentligt mindre end hvad der var tilfældet i både Origins og Odyssey og det er så afgjort en god ting. Origins var gigantisk sammenlignet med de tidligere spil i serien og jeg har fuld sympati med dem der mener, at Odyssey på alle måder var FOR stor en mundfuld. Allerede ved første ankomst til England kan man fornemme, at de aktiviteter, man kan kaste sig over, er komprimeret ned på et langt mere overskueligt kort.

De forskellige områder er i nogen grad stadig opdelt efter hvor stærk Eivor bør være, før der skal forsøges at dele håndmadder ud der, men det fungerer en kende anderledes denne gang. Man kan i princippet vandre rundt som man lyster, hvor særlige udposter og udfordringer har en “anbefaling” om hvor meget Eivor bør være trænet op. Der er derfor ikke nogen egentlig begrænsning på hvor man kan gå hen og hvis man lyster det, kan man godt åbne sit besøg til England, med at besøge de velkendte klatrestativer, der giver mulighed for at lave en synchronization.

Det er en fornøjelse at udforske på egen hånd i Assassin’s Creed Valhalla.

Som følge af denne tilgang er udforskning blevet langt mere tilgængeligt og appellerende. Jeg føler at jeg i mine første 15 timer med Valhalla oftere gjorde brug af min ravn i luften til at udforske de omkringliggende seværdigheder, end det var tilfældet med de tilsvarende fugle i hele Origins og Odyssey. Der opfordres også til mere udforskning, da punkterne på dit kort ikke indikerer hvilken aktivitet, du er på vej til, men blot at du er på vej til… noget!

Aktiviteterne svinger mellem pjattet drukleg, flyting (“rap battles”) og terningespil, til møder med præster der undetrykker deres vrede, liderlige kvinder med en fetish for ild og børn hvis forældre tager bad i griselort (læs du bare den sætning igen). Der er puzzles af overnaturlig karakter, psykedeliske svampe der skal indtages, hemmelige grotter der skal udforskes og garanteret en masse mere, som jeg ikke har fundet endnu. Man føler aldrig at man spilder sin tid, da hver aktivitet enten byder på et underholdende komisk øjeblik, en hæderlig udfordring eller en tiltrængt belønning.

Al udrejse finder sted fra den nyoprettede settlement Ravensthorpe. Det er her en af Assassin’s Creed-seriens genopståede koncepter finder sted, da man selv skal stå for at bygge og udvikle sin lille landsby. Jo flere bygninger man laver, jo flere aktiviteter kan man kaste sig over og man bliver desuden også introduceret til nogle af de mest underholdende figurer i spillet. Det er yderst tilfredsstillende af se samfundet blomstre til trods for visheden om, at der hersker død og ødelæggelse i resten af lokalområdet.

Næsten next-gen

Lad os så snakke om den platform, som jeg til denne artikel har afviklet Assassin’s Creed Valhalla på: Xbox Series X. Jeg er stødt på nogle virkelig graverende skavanker i løbet af min gennemspilning, men vi tager dog lige de positive emner først.

Assassin’s Creed Valhalla er annonceret til at blive afviklet i knivskarp 4K opløsning med 60 billeder i sekundet. Opløsningen har jeg ikke målt mig til om rent faktisk passer, men jeg vælger at tro på det; det ser bragende flot ud. Med hensyn til spillets framerate har jeg dog en oplevelse af, at det ikke er helt stabile 60 fps. Jeg har oplevet et par enkelte dyk, både under gennemspilning og i cut scenes, men jeg har endnu ikke anet et mønster for hvornår det finder sted. Jeg vil overlade den slags data til skarpere måleinstrumenter end “min mavefornemmelse”.

Når Assassin’s Creed Valhalla spiller, så føler man virkelig next-gen konsollen retfærdiggøre oplevelsen.

Spillets loadingtider skal også have en kæmpe omgang ros. I de tidligere spil kunne man snildt bruge mellem et halvt og helt minut på en simpel fast travel-manøvre, men Xbox Series X følger en af disse til dørs på omkring 10 sekunder. Jeg kan mærke at jeg allerede har vænnet mig til den korte ventetid og jeg får kuldegysninger bare ved tanken om nogensinde at skulle afvikle lignende titler på den forrige konsolgeneration.

Når det så er sagt, så har jeg desværre også oplevet at spillet er crashet… ikke færre end FEM gange. Spillet er simpelthen lukket ned, og har efterladt mig i hovedmenuen på Xbox’en. Andre gange er skærmen også frosset fast, hvor halvdelen af gangene blev min session genoptaget efter et par sekunder, mens jeg andre gange var nødsaget til at genstarte spillet. Det er ikke fordi det er et fremmed fænomen i konsolverdenen, men det er alligevel et sjældent af slagsen.

Dertil har controlleren haft lange sessioner, hvor den indbygge rumble-funktion har roteret på livet løs, uden noget som helst har fundet sted på skærmen. Jeg har stået midt på en græseng uden skyggen af liv omkring mig, lagt controlleren på mit stuebord og så ellers set den brage sidelæns, indtil den nær var faldet ud over kanten. Det var ikke kun mærkeligt, men også decideret belastende for mine arme, at have den konstante vibration mellem hænderne.

Jeg har også febrilsk søgt efter personer eller objekter, som jeg skulle interagere med, men hvor de rent grafisk ikke var repræsenteret på skærmen. Jeg kunne derfor ikke initiere samtaler, åbne kister, samle vigtige dokumenter og lignende op, før jeg enten havde genstartet spillet, eller kastet mig i min død, med henblik på at starte igen ved seneste checkpoint.

Helt galt gik det dog, da spillets fjendtlige enheder pludselig kollektivt var blevet pacifister. Ingen af mine modstandere ønskede at slå ud efter mig, og det endda selvom jeg kunne dolke en af deres kammerater i ansigtet, mens med fronten mod mig stod og pillede næse, og høfligt, men bestemt, bad mig om ikke at lave ballade. Jeg fik indtaget en hel fæstning, hvor den eneste skade jeg fik påført mig, stammede fra et lidt for ambitiøst hop ud af fra toppen af en stenmur.

Ovenstående oplevelser tør jeg godt kalde game breaking. Dem jeg nævner herunder, er til gengæld blot mindre hændelser i selve spillet, som jeg alligevel ikke havde regnet med at støde på, når man sidder med et nyt spil på en next-gen konsol:

Hvordan kan det sne inde i en hule?

Ja, de små hvide glimt på billedet fra hulen herover er sne. Nu er jeg ikke meteorolog, men jeg er ret sikker på at det ikke er et fænomen, man ser særlig ofte – heller ikke i de norske fjelde. Da jeg kom ind i denne grotte og så hvordan sneen stadig faldt, synes jeg godt nok det så tåbeligt ud.

… dog ikke er nær så tåbeligt som dette:

Personen til venstre er et BARN!

På billedet herover ser man en figur, som få øjeblikke forinden var på størrelse med et 12-årigt barn. Det gav også mening, eftersom figuren SKAL forestille et 12-årigt barn. Lige pludselig voksede figuren dog og kom næsten på højde med Eivor, blot for at vende tilbage til sin vanlige størrelse et øjeblik efter.

Sidst men ikke mindst, så mener jeg at dette her bare er skammeligt:

*suk*

Jeg kan huske hvordan Assassin’s Creed 4: Black Flag pralede af, at en af de store forskelle mellem f.eks. PS3 og PS4, var hvordan buskadset “realistisk” bevægede sig, når hovedpersonen Edward Kenway bevægede sig igennem det. Her står Eivor midt inde i et tæppe, som hænger og dingler fra en væg, men altså på ingen måde anerkender tilstedeværelsen.

Kald mig kræsen alt hvad du vil, men der blev jeg godt nok skuffet.

Derudover oplevede jeg også figurer, jeg burde kunne snakke med, men som ikke reagerede på mine knaptryk, objekter jeg burde kunne slå i stykker, men som nægtede at blive ramt, og afsatser, jeg burde kunne klatre på, men som ikke ville registrere mine bevægelser korrekt. Disse krævede en del tålmodighed og følsomhed, hvor jeg skulle placere Eivor et helt bestemt sted, før der endelig var kontakt, men jeg mindes ikke at dette tidligere har været så stort et problem for serien.

Konklusion

Assassin’s Creed Valhalla er et fandens godt spil, som overbevisende præsenterer vikingetidens “helte” på godt og ondt. Hvis man kan kan leve med et minimalt indblik i den sideløbende fortælling om moderne snigmordere og desuden overkomme Eivors papirtynde grundlag for at invadere et fremmed land, så er det en gribende fortælling med et spændende persongalleri, varierede missioner i både hoved- og sidefortællinger og det skarpeste gameplay, som serien hidtil har kunnet prale af.

Assassin’s Creed Valhalla har potentiale til at blive et af de bedste spil i serien, men det kræver et par justeringer.

Til gengæld trækker jeg håndbremsen ved de bugs og glitches, som virkelig har spoleret spiloplevelsen for mig. En nyudgivet konsol som på egen hånd lukker spillet ned, fjender som pludselig ikke yder modstand, en controller der har vibreret fuldstændig uhæmmet… Jeg føler, at jeg mindst én gang i timen er stødt på et eller andet, som med klar tydelighed ikke har været hensigten og det er simpelthen ikke godt nok, når spillet på så mange andre måder formår at fange spilleren til sessioner af adskillige timers varighed.

Når Assassin’s Creed Valhalla kører, så er det med en pralende og afsindigt lækker 4K-opløsning og med relativt solide 60 billeder i sekundet, hvilket er en oplevelse konsolgamere ikke har haft før i AC-sammenhæng. Det er den oplevelse, som alligevel formår at suge spilleren ind og det gælder så afgjort også mig. Jeg vil gerne give spillet en højere karakter, for at eksekvere sine gameplay-idéer så overlegent, men jeg vil også give en karakter der afspejler, at nogen må have spildt mjød i programmeringen.

Der var grundlag for at Valhalla kunne være ét af de bedste spil i Assassin’s Creed-serien, men for mit vedkommende nøjes jeg med at kalde det “tilpas godt”.

34 KOMMENTARER

  1. #1 – ja, mappet må ikke være mindre ! Der skulle da gerne ligge en +100 timer i det spil. OD synes jeg passede helt perfekt; der var det gamle Grækenland man havde skabt med tilhørende øhav.

    #0 – hvor meget mindre vil du skyde på ?

  2. Assassin’s Creed Valhalla producer Julien Laferriere revealed in an interview with YouTuber Julien Chieze that the world map in Valhalla is actually bigger than Odyssey’s already massive landmass.

    In the interview, which was translated on Reddit, Laferriere said that because the game’s map is made up of the country of England as well as parts of Norway, its size edges it ahead of all other Assassin’s Creed games.

    Fra slutningen af maj 2020.

  3. “Dertil nænner jeg heller ikke at nævne hvordan Assassin-broderskabet passer ind i AC Valhalla, da jeg endnu har for mange uafklarede spørgsmål herom.”

    Jeg har aldrig spillet et spil i AC-serien. Betyder det der, at man misser en del, hvis man springer ind i Valhalla som sit første?

    Ps.: Hvad er status på “press X to rape”?

  4. #1 + #2:
    Hvad nu, hvis de har fyldt den mindre landmasse med mere spændende indhold, så tiden går med at have det sjovt, frem for at bruge tiden på at løbe over gigantiske landmasser?

    Hvis man nu skærer alt løbetiden fra?

  5. #4: Det overrasker mig virkelig. Kortet ser bare betragteligt mindre ud!

    #5: Med undtagelse af en mellemstor sø i introen, så sejler man primært i de engelske kanaler.

    #6: Nah, Valhalla kan sagtens spilles, uden for meget forhåndsviden. Du får nok et par WTF-moments, men dem behøver du ikke bekymre dig for meget om.

    … og jeg er endnu ikke stødt på hverken implicit eller eksplicit voldtægt

  6. #7 – jamen afstanden gjorde det jo “virkeligt” Vi kan sagtens diskutere om det er sjovt at ride 3-4 min. på en hest eller sejle i 10 minutter, men det (for mig) giver bare følelsen af at være der – fremfor man ender med en “arcade-hack’n’slash”

  7. #8 Med alle de problemer, der er indtil videre, så tyder meget på, at det vil være med at starte med Odyssey, hvis jeg skal prøve AC-serien. Det vil nok også kunne fås væsentligt billigere end Valhalla, når vi rammer Black Friday.:)

  8. Sprøgsmål.

    Har kun PC pt, overvejer at anskaffe mig en konsol til stuen. Til et spil som dette og generelt hvad er bedst ?.

    Xbox X eller PS5?

    Hvor stor er forskellen? Fordele/ulemper?

  9. #14: Jeg har kun spillet på Xbox Series X, så jeg skal ikke kunne sige om der er relevante forskelle. De crashes og bugs/glitches jeg er stødt på, kan du derfor lige så nemt risikere at støde på med en PS5.

    Alle spil du køber til din Xbox, kan du også spille på en PC, og så vidt jeg har forstået, bør du kunne overføre save games imellem disse platforme til langt de fleste spil, så det er en ret fed feature, hvis du vil trække dig tilbage fra stuen og hive et spil ind til keyboardet. Til gengæld går du så glip af en masse store eksklusive spil på PS5, som du altså kun kan spille fra den konsol.

  10. #14 Stadia Premiere Edition koster 799kr. Så får du controller og Chromecast Ultra, så du kan spille på TV’et. Og du kan også spille på PC, hvis du får lyst. Hvis du i forvejen har en Chromecast Ultra og en Xbox, PS eller lignende controller, så kan du komme igang for 0kr. Du skal bare købe spillet.:)

  11. #17
    Har prøvet Stadia her for et par måneder siden. Var for at sige det mildt ikke imponeret. Det kørte simpelthen dårligere end min 6 år gamle mid range PC, til trods for 100/100 fiber.

  12. #19: Jep, og de er nogle modbydelige sataner. I Odyssey kunne man til nøds godt håndtere 2-3 af dem samtidigt, men i Valhalla har jeg indtil videre fået kamp til stregen bare ved et møde med en af dem.

  13. Spiller på PC og der kan jeg berette at performance er en del bedre end jeg kan læse du oplever.

    Nu er jeg rimelig stor AC fan generelt, men har dog et par ting jeg synes jeg vil liste som værende negative omkring ac valhalla indtil videre.

    1. Første raid, jeg var helt oppe at køre endelig skulle jeg kløve munke, indtil jeg skød den første munk jeg så i nakken med en pil og der så stod “if you kill innocents you will desync the memory”…WHAT?… må man som fucking viking!… ikke nakke uskyldige munke? hvad sker der?!

    2. De der latterlige billeder folk tager(guderne må vide hvorfor) spammer hele mappet til, man kan IKKE slå dem fra permanent, kun gemme dem, men det skal du så gøre hver eneste gang du åbner mappet.(jep not kidding) Eneste måde at omgås dem på er ved at spille offline, virkelig flot ubisfot.

    3. Jeg er ikke super fan af måden de der “mysteries” eller random events(side quests) de fungere, fint nok det ikke er decideret “side quests” man logger i en notebook, men jeg savner stadig noget guidance her, jeg havde lige kigget på mobilen i 2 sek. imens de ævlede og så skulle jeg have fulgt efter en klovn der var løbet sin vej, man kan ikke starte det forfra og jeg brugte næsten 1 time på at ridde halvdelen af mappet rundt før jeg fandt ham, der er ingen indikationer af hvad man skal halvdelen af tiden og det er ret irriterende når man har forsøgt forgæves i 10-15 min. at gennemskue det.

    4. Hold øje med landegrænserne!!!, hvis du render rundt og hygger dig i en zone der er lvl 20 requirement på, men du kommer til at bevæge dig 2 meter i den forkerte retning, så befinder du dig altså i en level 250 zone hvor en ræv der hoster på dig 1 shotter dig i graven så dybt du aldrig bliver fundet igen.

    Men TIL TRODS for disse små ubisoft ting… Så er der altså mange timers underholdning her, det tog mig 9 timer at at se “AC Valhalla” logoet på skærmen(dukker op efter prolouge), så det var åbenbart bare intro ø’en, tænkte “allright 9 timers intro, så er vi i gang”… er nu ca. 25 timer inde i spillet, og har det stadig lidt som om jeg kun lige er startet, om ikke andet så får man noget for pengene.

  14. #23 Jeg er helt enig i nr 4. dog er jeg slet ikke enig i Nr 3 det er jo en del af spillet hvorfor siden med din tlf når du gamer du kan dog ALTID trykke ESC så stopper den også i en dialog. nr 1 er HELT enig der også hvorfor helvede kan vi ikke få lov til at slå sådan nogle halvskalde mennesker ihjel på alle mulig måder

  15. De andre reviews jeg har set har været meget.. blandet

    combat skulle være enten godt, eller elendigt og nogen enkelte mener det er … acceptabelt

    loot skulle være røv kedeligt. osv osv

    jeg springer over. i klassisk stil, skuffer Ubisoft spil mig. jeg købte the division 2 i håb om det var bedre end 1’eren. Men nej. stadig lort =D

  16. Indtil videre virker det bedre end Odyssey. Kan stærkt anbefale “harpoon” ability (eller hvad navnet er), så river man bare folk rundt. Jeg kan også godt lide delen med at bygge en by op, ligesom tilbage i AC3.

    Sidemissioner virker mere unikke end i Odyssey (hvor de så også ofte var generiske). Kan klart anbefale at man stopper ved alle “mysteries”.

    Fint også med at fjerne al unødig loot, det var ekstremt irriterende i Odyssey og Origins.

    Jeg har desuden ikke haft et eneste crash (på PC).

  17. #25
    Tror du misser pointen med mobilen, det handler om manglende guidance på disse quests, behøver ikke være en stor fed pil der siger GÅ HER, men man kunne godt få lov at se et område man skuille kigge på med fuglen eller et hint man kunne læse op på, men det er ikke altid tilfældet, hvorfor man bliver distraheret eller misser 2 sek. af dialogen kan være irrelevant til pointen, det er tit man finder en sidequest hvor man ikke aner hvad man skal ved første øjekast, efter min mening. Fair nok hvis nogen godt kan lide det, det er sku ikke lige mig, vil gerne have en questlog damn it.

  18. #28 Vil du trække den op på et 8 tal hvis vi ser bort fra “game breaking bugs” delen?

    Blot nysgerig hvor meget den vejer da jeg tænker den vejer heftigt er det en fair pointe lige at påpege at det køre væsentligt bedre på PC til dem som lige har overset der her tales om Xbox versionen af spillet.

  19. #30: karakteren tager udgangspunkt i min oplevelse på Xbox Series X, så hvis de samme bugs ikke findes, f.eks. på PC, så er det nemt en 8’er.

  20. Jeg har ikke haft nogen game breaking bugs på PC endnu.
    Har kun crashed 1 gang på 21 timers timeplayed.
    Små bugs hist og der.

  21. Har købt pc versionen og nej hvor har der været mange bugs! Når jeg bygger noget i landsbyen fik jeg sort skærm og må loade autosave for at kunne spille videre. Freeze og crashes er også hyppige. Nogen gange kører det uden problemer i flere timer, andre dør det efter 10 minutter.

  22. #33 Jeg har nu 62 timer på mit save game, jeg har ikke oplevet et eneste crash overhoved og køre alt på max setting, dog 1440p opløsning ikke 4k.

    Har dog oplevet et par enkelte små bugs hist og her nrå jeg forsøger at klatre steder man tydeligvis ikke skal kunne klatre og ting i den dur, men uden at skulle være den store forsvars advokat så lyder det altså som om din kværn har nogen issues med at køre spillet.