Mas-sacre bleu
Arno Victor Dorian er repræsentant for vores visit til kærlighedens by, Paris. Vi befinder os midt i den kaotiske revolution, hvor der sættes spørgsmålstegn ved de kongelige lederes autoritet. September-massakren, dekapitationen af Louis d. 16. og øvrige markante begivenheder, suppleres af stærke møder med Marquis De Sade, Madame Tussaud og selveste Napoleon Bonaparte.
![]() | ![]() |
Disse skelsættende begivenheder for verdenshistorien danner dog blot kulissen for det egentlige drama, som omhandler Arnos hævntogt mod de mennesker, der tog livet af hans far for blot at gentage rædselsscenariet mod hans stedfar adskillige år senere.
Hans eget broderskab af snigmordere betvivler baggrunden for hans handlinger, og hans nærmeste allierede er stedsøsteren, Elise, der sværger loyalitet til den modstridende fraktion af tempelriddere. Det er nemt nok at sympatisere med Arno, men historien virker på mange måder undervældende, da fokus hele tiden ligger på Arnos planer for at finde de skyldige bag førnævnte mord, frem for at lade ham deltage i og påvirke de makabre begivenheder under revolutionen.
![]() | ![]() |
Tidligere har serien på mageløs vis formået at lade spilleren tage del i de mest mindeværdige historiske begivenheder, og ikke mindst givet hovedpersonerne direkte grunde til at påvirke udfaldet af hændelserne. I Unity’s tilfælde finder de blot sted i Arnos blinde vinkel, mens han på egoistisk vis udsætter sig selv og andre for fare for at nå sine egne mål.
Hænger sig i fortiden
Jeg har selv haft en del skepsis i forhold til relationen til nutidens fiktive begivenheder, og ikke mindst overvejet hvor vidt Desmond Miles’ eskapader hørte hjemme i den ambitiøse franchise. På nærmest arrogant vis, hvilket egentlig meget godt matcher det franske tema, lader det til at Ubisoft har hørt klagesangen fra sine fans, og derfor næsten helt udeladt den underliggende agenda, der har præget spilserien siden start, blot for at markere hvor relevant præmissen er for resten af serien.
![]() | ![]() |
Det bliver i hvert fald sidste gang, jeg brokker mig over de sporadiske spring mellem fortiden og nutiden, for Abstergo Industries og nutidens snigmorderes fravær gør at der også mangler incitament til at fuldføre historien. De minimale bidder af henvisninger til nutiden er så intetsigende og irrelevante, at den sparsomme tilstedeværelse bare virker akavet og indtrængende.
Ubisoft må for alt i verden ikke slippe den underliggende historie i Assassin’s Creed fremover, for når man pludselig mangler dette aspekt, indser man hvor meget man savner det. Jeg skal derfor undskylde de bidrag jeg nogensinde må have haft, til at forbande dette provokerende tiltag ud af serien.

































Jeg har selv kun lagt et par timer i spillet, og mens jeg stadig nyder spillet, så er jeg ikke helt tilfreds indtil videre. Specielt performance er helt i skoven, og SÅ meget flottere end Black Flag er spillet heller ikke.
Jeg ser mere frem til Rogue end resten af Unity.
God anmeldelse og tak.
Det bliver sgu et no go herfra med hensyn til at købe det spil. Ærgerligt
Fair anmeldelse. Jeg ser dog manglen af mere nutids-halløj som en positiv ting. Fuck hvor jeg altid har fundet det maximalt åndssvagt og total spild af tid og ødelæggende for stemningen, med alt deres animums dna ancestor-hukommelses pis
Har det til PC. Har spillet meget lidt. Og kommer nok ikke til at spille det før Ubisoft får patchet det ekstremt meget. For fuuuuck en performance da
Der er udkommet 3 patches hvilket har haft stor positiv effekt.
Man kan følge med her: http://www.assassinscreed.com/liveupdates
Av av av, Ubisoft!
Jeg fattede aldrig helt den nye retning, de gik i med AC serien efter Black Flag. For det spil var da seriens højdepunkt hidtil og hele søfartselementet løftede det til nye højder. Da jeg første gang hørte at de gik væk fra det koncept igen, rystede jeg på hovedet og kunne næsten ikke fatte det. Nu, hvor Unity er udkommet, og det scorer meget middelmådige anmeldelser, fatter jeg det endnu mindre. Ubisoft har simpelthen, på blot et år, gået fra at kaste seriens hidtil bedste spil ud og afløst det med det værste. Wtf?
Håber vitterligt at de ringe anmeldelser fører til ringe salg, så de kan vågne af deres døs.
#5:
AC: Rogue til næste år.
Har lidt på fornemmeren at Jade Raymond fik sparket efter denne fadæse.
I skal da ikke klage over at vi endelige er færdige med deres lamme nutids-sekvenser! Det er jo fantastisk at vi ikke skal bruge mere tid uden for animus’en.
Nu er det svært at sige hvor stor forskel der er på PC og PS4 versionen, men jeg er overrasket over at jeg er så uenig med dig Christian. Jeg plejer ellers at være rimelig enig
PC udgaven af spillet havde jeg givet 8/10, alle dens performance problemer til trods. Spillet er visuelt det mest imponerende der er udgivet i år, hvis ikke nogensinde, når alt er skruet op på max – hverken DA:I, FC4 eller nogen andre spil kan følge med. Selv grafiske højdepunkter som Crysis 3, Tomb Raider og BF4 må også se sig slået. De store bygninger indendørs er jawdropping, hver eneste gang. Detaljegraden er simpelthen ubeskrivelig! (Jeg tør slet ikke tænke på hvor helt igennem mindblowingly, jawdroppingly, pants-wettingly awesome det bliver når der kommer advanced tesselation!!!)
Grafikken alene er en høj karakter værd for sådan en grafikluder som mig. At nutidssekvenserne mere eller mindre er væk er endnu et højdepunkt – dog ville jeg ønske de var helt væk. Historien er meh, styringen er stadig lidt underlig men til gengæld er coop hamrende underholdende med et par buddies.
Alle animationer og motioncapturen er også helt oppe og ringe. Mundbevægelser i forhold til tale, parkour, gang, interaktion mellem karakterer er clipping free osv. osv. osv.
Jeg synes ikke rigtig der er noget der er dårligt udført i ACU. Alt er solidt eller som i grafikkens tilfælde det bedste der findes, hands down.
Jeg kunne godt forestille mig at grafikken ligger en del under på konsollerne, men det undre mig at du ikke komplimenterer motioncapturen og animationerne i stor stil.
#9 – Jeg tror du er mere af en graphics whore, end du selv vil indrømme
Jeg giver skam ros til spillet for grafikken, men sagen er bare den at det ikke er et særlig sjovt spil. Særligt alle de kister der kun kan åbnes hvis du starter den tarvelige app eller Uplays Initiates-system, går mig virkelig på og trækker voldsomt ned, og både Arno og historie var så håbløst intetsigende, at jeg mente det måske kunne reddes hvis der var indført nogle nutids-aspekter med Abstergo.
En kæmpe skuffelse for mig, som ikke kan reddes af den fremragende grafik!
#10 Jeg har skam ikke noget imod at indrømme jeg er grafikluder af højeste rang – ellers køber og spiller man ikke Ryse på PC! For Silvan et lortespil!
Men derfor synes jeg nu stadig at ACU har meget mere at byde på en “bare” den mest kompetente visuelle side der findes i et spil.
IMO gør ubisoft droppe alle AC’s nutidselementer hurtigere end du kan nå at tælle hvor mange AC spi lder er ugivet. De ødelægger kun fordybelsen og indlevelsen og bidrager med rumpehul. Hvorfor ønsker du ikke i stedet de forbedrede Arno’s historie i stedet for at forbedre nutidssekvenserne? Det kan jeg ikke helt forstå logikken bag.
#11 – Jeg beskriver jo netop i anmeldelsen at jeg også tidligere var skeptisk og kritisk i forhold til hvor meget nutids-fortællingerne skulle fylde, men nu hvor de stort set er væk, mangler jeg en egentlig grund til hvorfor Arno er relevant for den overordnede historie der forsøges opbygget.
You don’t know what you’ve got ’till it’s gone, er nogenlunde mit mantra omkring det.
#12 Well, jeg må igen erklærer mig uenig. Jeg synes kun spillene giver mere mening når vi ikke skal have stoppet en sideløbende sci-fi fortællingen ned i halsen samtidig.
Det er virkelig også skidt at meget armor og våben er låst bag club competition, som så heller ikke er åben endnu. Det er sgu lidt af en fallit erklæring man stadig ikke kan få det meste af legendary armor endnu.