Assassin’s Creed-serien kan i 2017 fejre 10 års jubilæum. Det kan være svært at holde en spil-franchise relevant i så lang tid, men til trods for et par skammelige udgivelser i årenes løb (jeg kigger på dig, Unity), så forsøger Ubisoft nu at overbevise alle om, at snigmordernes eventyr på ingen måde er på vej ud i kulden. Det kan godt være historien i Assassin’s Creed Origins finder sted for 2000 år siden, men spillets helhed er opdateret til at afspejle sin samtid. Der er ikke blot pustet nyt liv i franchisen – Assassin’s Creed er født på ny.

Slut med modangreb

På nærmest utålmodig vis kan Assassin’s Creed Origins slet ikke vente med at blære sig. Spillet starter med at kaste dig ind i en drabelig kamp, for at demonstrere sit helt nye kampsystem. Det mærkes tydeligt at vi har med en helt ny formular at gøre, end de sidste 10 spil i serien har præsteret.

Bare rolig – der er masser af rå ultravold i Origins.

Du har adgang til et hurtigt og et tungt angreb, en uundværlig undvigemanøvre, og et skjold som både kan absorbere fjendtlige slag og bruges til at skubbe fjender ud af balance. Du skal selv aktivt slynge vovede angreb mod modstanderens korpus, og altså ikke blot vente på de indøvede modangreb, som Assassin’s Creed har vænnet dig til de sidste 10 år. Det er et langt mere aktivt kampsystem, hvis inspiration er tydeligt hentet fra f.eks. Dark Souls. Inkarnerede fans af serien vil skulle bruge et par runder på at vænne sig til systemet. Det er dog meget mere berigende og belønnende, at føle at man denne gang selv skal lægge noget omtanke i sine bevægelsesmønstre.

Dertil er der også gjort op med det klassiske parkour-løb. I stedet for at holde en skulderknap inde for at løbe, så er hovedpersonen Bayek nu altid i løb. Når der skal klatres fungerer det gnidningsfrit ved at trykke på X-knappen for at klatre op, og O-knappen for sikkert at klatre ned. Her er der igen hentet inspiration fra f.eks. Middle-earth: Shadow of …-spillene og Horizon: Zero Dawn. Det kan lyde som om min pointe er at Origins blot har kopieret andre stortitler, men det er snarere en erkendelse af at Assassin’s Creed endelig er blevet moderne.

Al styring er blevet langt mere strømlinet, hvilket især gør parkour-manøvrerne lettere.

Selvom det på mange måder minder om andre spil i genren, så har spillet på ingen måde mistet sin identitet. Selv med de, for serien, nye tiltag, så føles det stadig som et helt klassisk Assassin’s Creed-spil. Der skal klatres op på verdenskendte landemærker og bjergskråninger, nedkæmpes mistænksomme vagter og slyngler, og naturligvis socialiseres med karismatiske figurer fra historiens gang.

Hævnen er sød

Origins fortæller historien om hvordan Snigmorder-broderskabet opstod, men i lige så høj grad om Bayek og hans tragiske tilværelse. Efter at være blevet ført bag lyset af en mørk skyggeorden, blev han ufrivilligt vidne til sin søns mord. Sorgen har aldrig forladt ham, så Bayek og hans kone Aya søger hævn mod de skyldige.

Bayek er en fri fugl, men tynges ned af fortidens tragedie.

Assassin’s Creed har alt for mange gange fortalt historien om myrdede eller korrupte fædre, så det er forfriskende et se en mere vovet vinkel. Fortællingen hjælpes godt på vej af den sympatiske, handledygtige og vellidte Bayek. Som en medjay (en slags sheriff) i det gamle Egypten, har han svoret at se til uskyldige beboeres sikkerhed og velvære, og assistere med at afsløre korrupte ledere. Hvis man ikke respekterer ham, så frygter man ham. Han ønsker i bund og grund blot at mennesker opfører sig ordentligt, hjælper hinanden og forsøger at få det bedste ud af de kort på hånden, som livet har delt ud.

Der bliver dog introduceret ufatteligt mange andre figurer, og med ganske få undtagelser, så er det altså svært at holde styr på dem alle. Kleopatra og Julius Caesar formår naturligvis at vække opsigt, ligesom Bayeks kone Aya også gør indtryk, men de øvrige bifigurer går meget hurtigt i glemmebogen. Mest af alt fordi de alle er så hjælpeløse, og beder den nærmeste medjay om hjælp til alt. Jeg føler at jeg bare venter på at nogen beder mig tømme en kattebakke …

De lærer det aldrig …

Det er som sagt Bayeks fortælling der er mest interessant, mens snigmorder-broderskabets opbygning snarere er en sidefortælling, der formår at krydre forløbet. Skulle du dog pludselig trænge til en pause fra hævntogtet, så er der heldigvis rigeligt andet at tage sig til. Når jeg siger ”rigeligt” så mener jeg altså ”riiiiiiiii …”

”iiiiiiiii”

”… iiiiiiiiigeligt”. Origins er nemlig proppet med sidemissioner og samlergenstande. Såkaldte completionister får i hvert fald rigeligt at se til. Der er dog sjældent den store variation i disse missioner, som oftest handler om at tage et sted hen, tæve nogle bandits og vende sejrrigt retur. En sjælden gang imellem skal man stjæle en hest eller finde et objekt, men der er næsten garanti for at støde ind i nogle armerede forhindringer. Det er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, da det betyder at man kan bruge mere tid på det fremragende kampsystem.

Hver region har sin egen level-anbefaling.

Ser man bort fra det åbne hav i Assassin’s Creed IV: Black Flag og Rogue, så kan Origins bryste sig af at have det største kort i seriens historie. Det er naturligvis et tomt argument at være imponeret over antallet af kvadratkilometer, men en helt anden sag at nævne den sans for detaljer man finder på hver eneste kvadratmeter. Om du er inde i en af storbyerne og ser dagligdagen folde sig ud, eller om du rider tværs over den golde ørken, så ser sceneriet fuldstændig fantastisk ud.

Min første klatretur op af pyramiderne i Giza, efterlod mig også fuldstændig målløs. Udsigten fra toppen kan få spil matche, og glideturen hele vejen ned igen, vakte en barnlig glæde i mit muntre gamerhjerte. Det er netop sådanne selvskabte situationer som får Assassin’s Creed til at skille sig ud fra mængden. Om du er til fods, til hesteryg, under vandet, på en båd på vandet, på toppen af en pyramide eller en bjergside, så er Assassin’s Creed Origins det flotteste i serien hidtil. Alting står knivskarpt, og er det bare skyggen af guld på nogle af bygningernes dekorationer, så kan du se det på flere hundrede meters afstand.

Ja, så godt ser det altså ud.

Jeg har dog set et par heste lave electric boogie og nogle skorpioner der kravlede gennem luften, men det er harmløse glitches, som der heldigvis var langt imellem. Spillet præsenterer sig selv overlegent, og beder nonchalant lignende multiplatform-titler om at komme ind i kampen. Vi er fire år inde i PlayStation 4’s levetid, og med det bragende flotte The Evil Within 2, mærkes det tydeligt at udviklerne har fået tæmmet indmaden i konsollen.

Alle billeder i denne anmeldelse har jeg fanget med spillets photo mode, og disse er altså fra PS4-versionen. Har du ikke allerede sat ben i vores forum-tråd, så skynd dig endelig derover, og se nogle billeder fra PC-udgaven – du vil ikke blive skuffet!

At finde sin rolle

Origins bryder også med seriens traditionelle progression, og læner sig nu mere op af RPG-elementer. Bayek kan stige i level, der er adskillige evner der kan låses op, du finder våben af både rare og legendary kvalitet, og førnævnte sidemissioner kan nu løses når du selv har lyst. Du behøver altså ikke være bange for at starte en mission, og så blive tvunget til at gennemføre den med det samme.

Du finder rigeligt med våben til dit foretagende.

Nogle gange måtte jeg faktisk minde mig selv om, at jeg ikke sad og spillede The Witcher 3, da mange af gameplay-elementerne herfra går igen. Man kan hidkalde sin hest med et knaptryk, looting foregår lynhurtigt og smertefrit, og man ved aldrig hvornår man støder på en gruppe tyveknægte ude i vildmarken. Origins er dog stadig først og fremmest en action-titel, men der rammes et sweet spot i forhold til at holde alt interessant for entusiaster i begge lejre.

En særligt fed detalje, som nogen måske vil finde irriterende, er at det ikke længere er nok blot at slå sit offer brutalt ihjel, selvom man er omgivet af ofrets vagter. Man skal nemlig helt hen til liget og bekræfte at døden er indtruffet, og dette gøres ved at holde en knap nede. For mig giver det afsindigt god mening, at man lige skal rydde resten af området, i stedet for blot at klare sin mission med et heldigt første hug.

Mange elementer i Assassin’s Creed Origins er set før, men det betyder ikke at spillet har mistet sin identitet.

Dette er dog også det eneste sted, hvor man finder reel nytænkning i Assassin’s Creed Origins. Som tidligere nævnt så er Origins beviset på at Assassin’s Creed stadig er relevant, men det er primært et resultat af den inspiration der er hentet fra andre spil i genren. De rigtige beslutninger er blevet truffet, og det ekstra års udvikling som spillet fik tildelt, har uden tvivl været brugt fornuftigt. Mange spil skylder en stor tak til Assassin’s Creed for at gøre genren mainstream, men på samme måde må Assassin’s Creed nu kigge fremad, og takke dem der har finpudset detaljerne for dem.

Konklusion

Hvis du i 10 år har manglet en undskyldning for at starte på Assassin’s Creed, så er Origins lige præcis hvad du har ventet på. Du finder et yderst poleret action/adventure-titel, med en blændende åben verden, et finpudset kampsystem og tilpas lettilgængelige RPG-elementer.

Assassin’s Creed forsvinder ikke foreløbig, og med udgivelsen af Origin beviser serien sit værd.

Du kan sagtens hoppe direkte ind i universet, uden at have kendskab til hvad der er hændt forud for eventyret i Egypten. Spillet byder selv på et par muligheder, for at finde ud af hvordan landet egentlig ligger.

Assassin’s Creed Origins er det helt rigtige spil til at fejre et jubilæum. Det er ikke blot en hyldest til serien, men også til den retning genren har taget, som det første spil var med til at kickstarte for 10 år siden. Assassin’s Creed lever i bedste velgående, og hvis der skal gå to år før vi får et spil af denne kaliber, så vil det være hele ventetiden værd.

8 KOMMENTARER

  1. Jeg er også godt underholdt, og retningen for spillet som ligger tættere ved Witcher 3 passer ufatteligt godt til assassin’s creed serien.

  2. Lidt komisk at man vælger den Dårligste platform (PS4) at anmelde spillet på,
    Når både Xbox One-X og PC kan afspille det i 4K opløsning.

    Der er spillet nok til er rent 10 må man konstatere.