Potent paranoia
Mange var overraskede, da Ubisoft afslørede multiplayer i Assassins Creed, da universet ikke lige er den mest åbenlyse kandidat til online kamp. Men med Assassins Creed: Brotherhood får vi en af de mest interessante og intense online oplevelser i lang tid. Som i spillet The Ship: Murder Party, skal du bevæge sig rundt på banen og eliminere én bestemt modstander af gangen. Men det sjove er, at du hele tiden selv har en anden spiller, der har dig som sit mål. Oppe i højre hjørne er billedet af den modspiller, du skal myrde, og en radar i bunden peger dig i den rigtige retning. For at det ikke skal være for let at spotte dit mål, er banen fyldt med de samme AI-styrede karaktermodeller. Det betyder, at du enten skal meget tæt på, eller fange dit mål i at lave noget, AI’en ikke ville gøre. Det gælder derfor om at opføre sig som en almindelig romersk borger. Ikke sprinte. Ikke kravle på murer. Og det duer ikke at dræbe til højre og venstre. For dræber du den forkerte karakter, så både afslører du dig selv og mister din kontrakt, og så skal du vente på at få en ny.
![]() | ![]() |
Konceptet er enormt simpelt, og efter et par runder vil de fleste spillere have styr på, hvordan man gebærder sig på de paranoide og blodfyldte gader. Der lokkes desuden med XP, og din karakter kan stige i level, hvor man åbner op for nye våben, nyt udstyr og de velkendte perks, der giver dig specifikke fordele som boost i hastighed eller mulighed for at skifte forklædning midt i kampen. Der er 50 levels alt i alt, så der skal hentes meget XP ind, før man står som den komplette onlineassassin.
![]() | ![]() |
Paranoiaen er næsten for meget, når man bevæger sig kontrolleret rundt iblandt indbyggerne. På et splitsekund kan du miste livet. For når først din fjende slår til, er det allerede for sent at reagere. Er man heldig, så kan man spotte den fjende, der prøver at myrde dig, inden han sænker sin kniv ind i din ryg. Så går den vilde jagt. Og det er en ganske anden sag at jagte og blive jaget af en menneskestyret Assassin! Det sjoveste er dog spændingen ved at bevæge sig langsomt rundt og observere sine omgivelser. Det kan være ekstremt svært ikke at give slip for kontrollen, og så bare sprinte rundt på banen. Sådan vinder man ikke kampen, men nogle gange er paranoiaen simpelthen ikke til at modstå. Det kan også være sjovt at gemme sig et sted hvor AI’en bare ikke bevæger sig hen. Så når du ser en karakter, så er det helt sikkert din modstander.
![]() | ![]() |
Mulighederne er mange, og det er lidt ligesom at lege gemmeleg eller dåseskjul igen. I Assassins Creed Brotherhood myrder man bare sine legekammerater, hvilket var dårlig stil hvor jeg boede, da jeg var lille, åbenbart. Assassins Creed Brotherhood byder på en atypisk onlineoplevelse, men den overrasker positivt. Levetiden er nok ikke så høj som i Call of Duty-serien, men underholdningsfaktoren, og især paranoiafaktoren, er rigtig høj.



































FIRST !!
ps. jeg skal nok lige havde læst det igennem dont worry
#1 Haha… ok Det er også noget af en moppedreng jeg fik skrevet. Men jeg blev sgu lettere entusiastisk, da jeg gik igang… endnu en gang
Men hvad… spillet er forbandet nice. Så det fortjener hvert eneste ord!
Fedt! Har været lidt bekymret for multiplayer, men det lyder til at det bliver en positiv oplevelse!
#3 Ja, jeg var selv positivt overrasket. Jeg ved ikke om man kan smide 100vis af timer i det. Men det er under alle omstændigheder mægtigt underholdende at lege katten efter musen efter katten. Især hvis man har lyst til en anderlede MP oplevelse!
Det der Ass. Creed 3 du nævner.
Har det noget på sig eller stikker der andet under?
#0, som sædvanligt, en fed anmeldelse!
Men jeg forstår ikke helt, at det er et minus, at det på en måde er AC 2.5. Jeg mener, det havde jeg da forventet, eftersom det blot er en udvidelse af 2’eren.
Og så lidt tanker til Ass.Creed 3:
Jeg ønsker, at det bli’r et spil, der foregår i fremtiden, hvor man som Desmond Miles, leger dødsensfarlig og hypermoderne ninja assassin med fremtidsvåben og gadgets og vild kampstil med mange voldfede take downs! Og så lyder parkour i skyskrabere som en vild oplevelse (ja, jeg kender godt Mirrors Edge men vil osse bare gerne se det i AC-serien).
6, Håber jeg satme ikke!
En af de fede ting ved Ass Creed serien er at opleve de forskellige tider.
Ass Creed i nutiden er jo egentlig Prototype
#5 Der er ingen udmeldinger jeg kender noget til. Men det er da 100% at serien ikke slutter med Brotherhood!!!!
#6 Well… for en del gamere er det lidt et minus, at der ikke er så meget nyt, og derfor er det med. Helt personligt, så har jeg intet imod, at det er 2.5.
Men jeg håber nu ikke, at ac3 bliver for meget nutidig, selvom de godt kunne finde på at lave det sådan.
Jeg tror dog, at ac3 kommer til at foregå i 1600 eller max 1700 tallet.
Gratis DLC på vej også:
http://www.gamereactor.dk/nyheder/81329/Gratis%20Brotherhood%20DLC%20p?ej/
#9 Nice Gratis er den bedste form for nyt indhold
Er der forresten slet ingen rushere, der er med på noget MP?
Alle de rushere jeg har på min liste, gamer ikke acb
Banan, jeg gamer ass 2.5 MP
Jeg skulle bare lige samle flagene i SP
gamertag: DarinZ
super…jeg adder dig!
Mit tag er:
Brown Banana DK
Eller AC i vikingetiden! Så skal man lave parkour på alle træhytterne i landsbyen!
Og jeg håber bare stadig at AC får lov til at foregå i en moderne verden, ku’ være for SVEDIGT. Nu HAR ubisoft jo bevist, at de kan få konceptet til at køre i både ældgammel og gammel tid. Der skal nyskabelse til!
#14 Heh…vikingetiden kunne være win. Men den moderne tid kræver nærmest guns. Næhh… kina eller japan… samuraier og ninjatricks ud over det hele. DET ville være nice.
Men jeg sætter en flad femmer på Paris, lige omkring der hvor eiffeltårnet blev klasket op. Det er da det definitive lort at fise rundt på!
#15 – Har de ikke snakket om noget asiatisk før mhs. til AC serien?
Det kunne nok godt ske så kan man lege ninja assasin!
Jeg synes de har snakket om at lave en AC der foregik under første eller anden verdenskrig
#16 Det kunne være vildt nice. Men har ikke hørt noget i den dur.
#17 Interessant Jeg er satme spændt på 3’eren!
#15, ja okay, det ku’ osse være spændende med oldtidens Kina eller Japan!
#17, årh, DET ku’ fandme være fedt! Super assassin under 1. eller (helst) 2. VK!
“I vill deztroy ze Germanz uzing ONLY highly effizient karate chopz! Und vielleicht eine kleine Pistol!
Jeg håber bare ikke, at der bliver for mange guns… dertil er styringen ikke så god… med mindre de laver systemet om, selvføglelig. Assassins of War ville være nice
Jeg læste et rygte et sted (måske her på DR) at 3eren muligvis kunne foregår i London omkring tiden hvor Jack the Ripper huserede. The Ripper som Templar… det kunne blive interessant. Hopper lige ud fra Big Ben og ned i en høstak, ikk!
Mht. setting i ww1 eller 2, så ville jeg foretrækker ww1, da den ikke er så overeksponeret som ww2.
Men for at få historien med Desmond til at slutte af på en fed måde, så må 3eren nok komme til at foregå i en periode der ligger tæt op af vores egen.
#22 London i den tid lyder skam faktisk enormt sansynligt!
Jeg tror dog ikke at de kommer længere frem i tiden. Vi kommer ikke tæt på vores egen tid, ud over når desmond selv går rundt. Det er jeg ret overbevist om.