Krig eller fred?

Selv i fremtiden, er verden ikke et fredeligt sted. Konkurrencen mellem imperierne er fredelig nok, men der er også militante grupper derude. Du kan sagtens ignorere dem og beholde regnbue-brillerne på, men hvis du alligevel har behov for at udradere nogle terrorister, så kan du få din lyst styret. Undervejs i spillet bliver du nemlig bedt om at tage din krigsflåde på togt, hvilket til tider kan være et glimrende afbræk fra industriens besværligheder.

BilledeBillede

Du bliver ganske simpelt dumpet ned i en konfliktzone et sted i det kolde Arktis og får stukket en mission i hånden. Der er også tre andre frivillige missioner, som giver lidt ekstra i foret, men derudover har de ingen betydning. Derfra er det så din flåde mod fjendens flåde OG bygninger, en håndfuld tricks i godteposen og muligheden for at opsamle et par ekstra finter. Dine skibe har forskellige styrker og svagheder og du bør derfor bruge dem temmelig præcist.

At gennemføre krigsmissionen og de tre ekstra missioner i zonen, forsyner dig med mere sjældne ressourcer. Disse ressourcer kan være dig en fordel, da de kan bruges til at udbygge dine industrielle bygninger med forskellige effektivitetsmoduler. Hvilke moduler der giver mening for dig, er dog atter noget du selv må beslutte, for de er ikke alle sammen lige vigtige. Faktisk kan nogle af dem spænde ben for dig.

BilledeBillede

Min største irritation omkring krigsmissionerne, er styringen af flåden. Den reagerer ikke altid særlig præcist på klik-kommandoer og endnu mere belastende er det, at man ikke kan lave sine egne grupper, fx via den klassiske ”Vælg Enheder -> tryk CTRL+et tal -> tryk tallet igen for at vælge gruppen”. Skibene kan nemlig forskellige ting, ganske lige som blandede enheder i andre real time strategy-spil. Hvis bare styringen var lige så gennemført. Det havde også været mere spændende, hvis man kæmpede på andre måder i de tempererede egne og på Månen, men ind til videre, er det altså kun skibe i Arktis. Måske i fremtiden?

6 KOMMENTARER

  1. Har ikke prøvet det endnu. Men at de har fjernet kampene helt og lavet det til lukket områder er nok til jeg ikke rigtig kan få mig selv til at kaste penge efter det.
    Kamp systemet ser godt nok trist ud.

  2. Håber de snart går væk fra det der sci fi og tilbage til deres gode gamle element.
    To Anno spil i streg med sci fi tema må være nok

    #1 Kamp har nu aldrig været særligt avanceret. Personligt synes jeg, at det altid har været et forstyrrende element i ellers gode city builders. Så fint med mig, hvis de snart dropper den del helt.

  3. Ja i forhold til væbnet konflikt, har spillet ikke noget sindsoprivelse spændende at byde på. Hvis det er den vej man vil, så er Anno 2205 ikke sagen.
    Spillet har nogle andre forcer men jeg er enig i at en gennemgang, udvidelse og opgradering af kampsystemet ville kunne tilføre spillet endnu mere end hvad det har.

    Det er da godt du ikke brugte penge på spillet og blev skuffet

  4. #2 Vis det bar er et city builder du vil ha så er det nok cities skyline du skal over i.

    Der har altid været en eller anden form for krig i Anno hvor du skulle passe på ikke at pisse alle af så man skulle finde en balance og stadig passe på når man sejlet rundt.
    Nu er hele “Fare” momentet væk i spillet og spændingen. Syntes det er en stor fejl de har fjernet det på den måde de har gjort.

  5. Hvis man skulle lave en skala fra totalt pacifistisk citybuilder til real time strategy, så ville det nok se sådan her ud:

    Sim City
    Anno 2205
    Civilisation
    Total War
    C&C Generals

    Som I alle har bemærket, kan man snildt ignorere al konflikt i Anno 2205, men jeg vil så også påstå at når nu kampsystemet ikke er mere spændende end hvad det er, så er det sgu godt man ikke er tvunget til at være krigsliderlig.

    Når det så er sagt, er det også ærgerligt at medtage krig i spillet, men gøre det relativt ligegyldigt.

    For mit eget vedkommende, er jeg ganske tilfreds med selve builderen. Den udfordrer og opsluger helt fint, og hvis jeg har brug for blod på tanden, så hopper jeg over i en gang StarCraft 2.

    Hvert spil har sine forcer og Anno 2205 rammer ikke særlig bredt, men til gengæld temmelig godt.

  6. #0, fin anmeldelse! Og tak fordi I her på DR gi’r Anno-serien lidt opmærksomhed og kærlighed!

    Jeg er helt enig mht. at spillet kræver enormt meget af spilleren. Mine første erfaringer med et Anno-spil blev gjort med Anno: 2070, og da jeg startede med det, kunne jeg på INGEN måde finde ud af det. Jeg måtte se 5-6 timers “How To” inde på YouTube, før jeg kunne begynde igen. Det lyder umiddelbart nederen, men faktisk har Anno: 2070 været en af de absolut bedste spiloplevelser for mig nogensinde. Det vidner over 270 timer brugt på spillet om. Jeg er GLAD for, at jeg tog mig tid til at lære spillet at kende, og jeg GLÆDER mig til at spille Anno: 2205! Det ser rockerfedt ud! Og hvilken grafik…!