Tungen lige i munden
Hvor fristende det end kan være, at smide om mig med guldkorn og erfaringer, så vælger jeg at holde dem for mig selv. Dem af jer, der har interesse for spillet, vil nyde at gøre jeres egne erfaringer og det vil jeg ikke ødelægge. Desuden falder det under kategorien ”Forretningshemmeligheder” og i bedste kapitalist-stil, vil jeg indbyde dig til at klare dig selv.
![]() | ![]() |
Hvis jeg skal give ét eneste råd, så er det at du aldrig skal være bange for at rydde op. Hvad jeg så mener med det, finder du nok selv ud af. Hvis ikke, så er der vel plads blandt alle de andre der ikke kunne stå distancen. Om end det lyder hårdt, så er det den holdning spillet, og The Big Five, giver udtryk for. Det kan godt være man kan samarbejde om diverse projekter og missioner, men i sidste ende frydes dine konkurrenter næsten mere over dine fejl, end når I tjener penge sammen.
Lad os tage det fredelige samarbejde først. Hvert område du besidder, har sit eget unikke projekt, som styres af et af de fem konkurrerende firmaer, The Big Five. Områderne er enten pæne byer i tempererede områder, miljøaktive overlevelseslejre på Arktis eller meteorbombede industricentre på Månen. At gennemføre projektet, vil give en fordel til dit virke i området, men det stiller også nogle krav til dig undervejs. De krav er enten ganske simple, så som at flytte noget fra et sted til et andet, og andre gange udfordrer de dit imperiums økonomi og industri.
![]() | ![]() |
Gennem en række missioner, færdiggør man forskellige trin af projektet og forhåbentlig kan ens firma klare sig igennem alle udfordringerne og høste resultatet til sidst. Hvert projekt har sine udfordringer og resultater, og kommer begge involverede firmaer til gode.





























Har ikke prøvet det endnu. Men at de har fjernet kampene helt og lavet det til lukket områder er nok til jeg ikke rigtig kan få mig selv til at kaste penge efter det.
Kamp systemet ser godt nok trist ud.
Håber de snart går væk fra det der sci fi og tilbage til deres gode gamle element.
To Anno spil i streg med sci fi tema må være nok
#1 Kamp har nu aldrig været særligt avanceret. Personligt synes jeg, at det altid har været et forstyrrende element i ellers gode city builders. Så fint med mig, hvis de snart dropper den del helt.
Ja i forhold til væbnet konflikt, har spillet ikke noget sindsoprivelse spændende at byde på. Hvis det er den vej man vil, så er Anno 2205 ikke sagen.
Spillet har nogle andre forcer men jeg er enig i at en gennemgang, udvidelse og opgradering af kampsystemet ville kunne tilføre spillet endnu mere end hvad det har.
Det er da godt du ikke brugte penge på spillet og blev skuffet
#2 Vis det bar er et city builder du vil ha så er det nok cities skyline du skal over i.
Der har altid været en eller anden form for krig i Anno hvor du skulle passe på ikke at pisse alle af så man skulle finde en balance og stadig passe på når man sejlet rundt.
Nu er hele “Fare” momentet væk i spillet og spændingen. Syntes det er en stor fejl de har fjernet det på den måde de har gjort.
Hvis man skulle lave en skala fra totalt pacifistisk citybuilder til real time strategy, så ville det nok se sådan her ud:
Sim City
Anno 2205
Civilisation
Total War
C&C Generals
Som I alle har bemærket, kan man snildt ignorere al konflikt i Anno 2205, men jeg vil så også påstå at når nu kampsystemet ikke er mere spændende end hvad det er, så er det sgu godt man ikke er tvunget til at være krigsliderlig.
Når det så er sagt, er det også ærgerligt at medtage krig i spillet, men gøre det relativt ligegyldigt.
For mit eget vedkommende, er jeg ganske tilfreds med selve builderen. Den udfordrer og opsluger helt fint, og hvis jeg har brug for blod på tanden, så hopper jeg over i en gang StarCraft 2.
Hvert spil har sine forcer og Anno 2205 rammer ikke særlig bredt, men til gengæld temmelig godt.
#0, fin anmeldelse! Og tak fordi I her på DR gi’r Anno-serien lidt opmærksomhed og kærlighed!
Jeg er helt enig mht. at spillet kræver enormt meget af spilleren. Mine første erfaringer med et Anno-spil blev gjort med Anno: 2070, og da jeg startede med det, kunne jeg på INGEN måde finde ud af det. Jeg måtte se 5-6 timers “How To” inde på YouTube, før jeg kunne begynde igen. Det lyder umiddelbart nederen, men faktisk har Anno: 2070 været en af de absolut bedste spiloplevelser for mig nogensinde. Det vidner over 270 timer brugt på spillet om. Jeg er GLAD for, at jeg tog mig tid til at lære spillet at kende, og jeg GLÆDER mig til at spille Anno: 2205! Det ser rockerfedt ud! Og hvilken grafik…!