De hungrende masser

Efter et par timer, blev jeg overbevist om at samtlige borgere i dine områder, hører Queens ”I Want It All” på konstant loop. Når de så har det hele, kan de forfremmes og så vil de minsandten have noget nyt oveni og de vil selvfølgelig have alt det nye. De tilfredsstillede og forfremmede borgere giver et højere cashflow, hvilket også er nødvendigt, da det kræver flere penge at fremstille de mere avancerede varer.

BilledeBillede

Spillet er nogenlunde hjælpsomt, ved at en beboer-bygning med tilfredse og forfremmelsesklare borgere, markeres med en fin grøn pil op. Det er lige til at forstå. Der kommer dog også situationer, hvor visse bygninger mangler noget, hvilket bekendtgøres af en venlig stemme, der siger at nogen mangler noget. Så må du bare finde ud af hvor og hvor meget af hvad, der skal til for at få alting tilbage på ret køl.

Lige præcis stemmerne har nogle udfordringer. Ubisoft har tegnet nogle ganske fine personer, men har derefter animeret dem så ligegyldigt, at tanken henledes på animatronics fra 1950’erne. De er stive og udtryksløse, og har tydeligvis været inspirationskilden for stemmeskuespillerne, der leverer deres replikker lige så følelsesladet som en folkevogn der ruster.

BilledeBillede

Et eksempel der springer frem i bevidstheden, er en garvet sømand, som burde være frustreret over at terrorister angriber hans store, dyre fragtskib. Replikken i sig selv er såmænd rigtig nok, men når den samlede kvalitet er som beskrevet ovenfor, bliver det tydeligt at se hvad Ubisoft har prøvet at skabe, og hvor meget det har fejlet. Så havde det næsten været bedre at lade replikkerne være ren tekst.

6 KOMMENTARER

  1. Har ikke prøvet det endnu. Men at de har fjernet kampene helt og lavet det til lukket områder er nok til jeg ikke rigtig kan få mig selv til at kaste penge efter det.
    Kamp systemet ser godt nok trist ud.

  2. Håber de snart går væk fra det der sci fi og tilbage til deres gode gamle element.
    To Anno spil i streg med sci fi tema må være nok

    #1 Kamp har nu aldrig været særligt avanceret. Personligt synes jeg, at det altid har været et forstyrrende element i ellers gode city builders. Så fint med mig, hvis de snart dropper den del helt.

  3. Ja i forhold til væbnet konflikt, har spillet ikke noget sindsoprivelse spændende at byde på. Hvis det er den vej man vil, så er Anno 2205 ikke sagen.
    Spillet har nogle andre forcer men jeg er enig i at en gennemgang, udvidelse og opgradering af kampsystemet ville kunne tilføre spillet endnu mere end hvad det har.

    Det er da godt du ikke brugte penge på spillet og blev skuffet

  4. #2 Vis det bar er et city builder du vil ha så er det nok cities skyline du skal over i.

    Der har altid været en eller anden form for krig i Anno hvor du skulle passe på ikke at pisse alle af så man skulle finde en balance og stadig passe på når man sejlet rundt.
    Nu er hele “Fare” momentet væk i spillet og spændingen. Syntes det er en stor fejl de har fjernet det på den måde de har gjort.

  5. Hvis man skulle lave en skala fra totalt pacifistisk citybuilder til real time strategy, så ville det nok se sådan her ud:

    Sim City
    Anno 2205
    Civilisation
    Total War
    C&C Generals

    Som I alle har bemærket, kan man snildt ignorere al konflikt i Anno 2205, men jeg vil så også påstå at når nu kampsystemet ikke er mere spændende end hvad det er, så er det sgu godt man ikke er tvunget til at være krigsliderlig.

    Når det så er sagt, er det også ærgerligt at medtage krig i spillet, men gøre det relativt ligegyldigt.

    For mit eget vedkommende, er jeg ganske tilfreds med selve builderen. Den udfordrer og opsluger helt fint, og hvis jeg har brug for blod på tanden, så hopper jeg over i en gang StarCraft 2.

    Hvert spil har sine forcer og Anno 2205 rammer ikke særlig bredt, men til gengæld temmelig godt.

  6. #0, fin anmeldelse! Og tak fordi I her på DR gi’r Anno-serien lidt opmærksomhed og kærlighed!

    Jeg er helt enig mht. at spillet kræver enormt meget af spilleren. Mine første erfaringer med et Anno-spil blev gjort med Anno: 2070, og da jeg startede med det, kunne jeg på INGEN måde finde ud af det. Jeg måtte se 5-6 timers “How To” inde på YouTube, før jeg kunne begynde igen. Det lyder umiddelbart nederen, men faktisk har Anno: 2070 været en af de absolut bedste spiloplevelser for mig nogensinde. Det vidner over 270 timer brugt på spillet om. Jeg er GLAD for, at jeg tog mig tid til at lære spillet at kende, og jeg GLÆDER mig til at spille Anno: 2205! Det ser rockerfedt ud! Og hvilken grafik…!