Industri og samfund
Under solen, i fryseren og på Månen. Som nyudklækket forretningsimperium med ambitioner, starter man i et varmt og velkommende klima. Dit valgte område starter med at være så tomt som politiske løfter, men alle områder har potentiale og du kan udvikle det. Med dit startbeløb i hånden, er det om at få seddelbundterne til at vokse og det gør de ikke helt af sig selv. Dit imperium, og især du, står for at skulle skabe det hele fra bunden, så på med arbejdstøjet og derudaf! Arbejdstøjet er ikke kun slidstærkt tøj der kan kogevaskes, men også arktisk overlevelsesgear og rumdragter.
![]() | ![]() |
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er uerfaren i Anno’s univers. Hvad der derfor er en logisk følge er, at jeg i den grad løb for langt og for hurtigt, så økonomien blev lige pludselig påfaldende græsk. Lektien jeg måtte lære: Fat dog for pokker hvordan industrierne hænger sammen! Spillet giver selv det gode råd ,at holde sine industrielle forsyninger lige på, eller så tæt på 0-balance som muligt, men jeg er jo superawesome gamer, så jeg behøver sgu ikke følge nogens råd! Og dog…
Efter at have modtaget en bailout på 100.000 credits, som jeg hurtigt fik sat over styr, blev jeg enig om at det var på tide at starte ordentligt forfra. Med lektien lært, gik jeg mere forsigtigt til værks og minsandten om ikke det virkede! Utilgivende og uforsonligt lader spillet dig gøre dine egne erfaringer og rækker derfor ikke en overflod af hjælpende hænder frem.
![]() | ![]() |
Netop denne ”Fat Dine Egne Kegler”-stil er en gedigen styrke i spillet! Der er ikke nogen færdig opskrift på succes, der er kun dine egne taktikker og strategier, som enten kan flyve eller falde. Er du i tvivl, om du har fat i noget af det rigtige, så er det kun dit cashflow der kan afsløre sandheden. Lidet overraskende betyder et større plus, at du sandsynligvis ikke er helt på afveje. Eller er du?































Har ikke prøvet det endnu. Men at de har fjernet kampene helt og lavet det til lukket områder er nok til jeg ikke rigtig kan få mig selv til at kaste penge efter det.
Kamp systemet ser godt nok trist ud.
Håber de snart går væk fra det der sci fi og tilbage til deres gode gamle element.
To Anno spil i streg med sci fi tema må være nok
#1 Kamp har nu aldrig været særligt avanceret. Personligt synes jeg, at det altid har været et forstyrrende element i ellers gode city builders. Så fint med mig, hvis de snart dropper den del helt.
Ja i forhold til væbnet konflikt, har spillet ikke noget sindsoprivelse spændende at byde på. Hvis det er den vej man vil, så er Anno 2205 ikke sagen.
Spillet har nogle andre forcer men jeg er enig i at en gennemgang, udvidelse og opgradering af kampsystemet ville kunne tilføre spillet endnu mere end hvad det har.
Det er da godt du ikke brugte penge på spillet og blev skuffet
#2 Vis det bar er et city builder du vil ha så er det nok cities skyline du skal over i.
Der har altid været en eller anden form for krig i Anno hvor du skulle passe på ikke at pisse alle af så man skulle finde en balance og stadig passe på når man sejlet rundt.
Nu er hele “Fare” momentet væk i spillet og spændingen. Syntes det er en stor fejl de har fjernet det på den måde de har gjort.
Hvis man skulle lave en skala fra totalt pacifistisk citybuilder til real time strategy, så ville det nok se sådan her ud:
Sim City
Anno 2205
Civilisation
Total War
C&C Generals
Som I alle har bemærket, kan man snildt ignorere al konflikt i Anno 2205, men jeg vil så også påstå at når nu kampsystemet ikke er mere spændende end hvad det er, så er det sgu godt man ikke er tvunget til at være krigsliderlig.
Når det så er sagt, er det også ærgerligt at medtage krig i spillet, men gøre det relativt ligegyldigt.
For mit eget vedkommende, er jeg ganske tilfreds med selve builderen. Den udfordrer og opsluger helt fint, og hvis jeg har brug for blod på tanden, så hopper jeg over i en gang StarCraft 2.
Hvert spil har sine forcer og Anno 2205 rammer ikke særlig bredt, men til gengæld temmelig godt.
#0, fin anmeldelse! Og tak fordi I her på DR gi’r Anno-serien lidt opmærksomhed og kærlighed!
Jeg er helt enig mht. at spillet kræver enormt meget af spilleren. Mine første erfaringer med et Anno-spil blev gjort med Anno: 2070, og da jeg startede med det, kunne jeg på INGEN måde finde ud af det. Jeg måtte se 5-6 timers “How To” inde på YouTube, før jeg kunne begynde igen. Det lyder umiddelbart nederen, men faktisk har Anno: 2070 været en af de absolut bedste spiloplevelser for mig nogensinde. Det vidner over 270 timer brugt på spillet om. Jeg er GLAD for, at jeg tog mig tid til at lære spillet at kende, og jeg GLÆDER mig til at spille Anno: 2205! Det ser rockerfedt ud! Og hvilken grafik…!