Grafik, animationer og lyd

Grafk og animationer

Billede

Den grafisk del af NBA Live 2003 er flot og pæn. Refleksionerne i trægulvet af spillerne og lamper ser da godt ud, men det er jo set før. Der hvor spillet udskiller sig fra andre lignende spil er helt klar i spillernes animationer, som er meget flydende og realistiske, en lille mand som Derek Fisher er hurtig på benene, mens store Shaq O’Neal er noget langsommere men til gengæld virker han kraftfuld og ustoppelig.
De forskellige ”moves” som spillerne laver, crossover-driblinger, lay-ups og slam dunks ser meget flydende ud, ikke noget med spillere som efter at have lavet en ordentlig 360-dunk reset’er og ryger tilbage til ”standard” animation.

Billede

Trænerbænken er også fuld animeret, med medspillere som ærgrer sig over det brændte straffekast eller træneren som råber udskiftninger og strategiændringer. Polygontallet på figurerne er ikke noget vildt imponerende, men kantet ser figurerne ikke ud.
Hvis der skulle nævnes et kritikpunkt så skulle det helt klart være publikum, de er næsten direkte dårligt lavet, de ligner papfigurer med stenansigter. Det er lidt skuffende at se, men det bliver opvejet af den generelt gode grafik.





From down town… No good!

Kommentatorerne har det med at blive meget ensformige og ret så irriterende når man har spillet i flere timer, og NBA Live 2003 er ingen undskyldning. Til gengæld så er kommentatorerne langt bedre end spillets foregående titler. De ved f.eks. at Shaq O’Neal ikke har verdens bedste straffekastsprocent, hvis et tophold møder et bundhold er de også klar over det, desuden så genkender de forskellige moves, og kommentere dem. Alt dette giver en langt bedre og mere variant form for kommentering, og øger dermed levetiden på de ellers så pokkers irriterende kommentatorer.

Stemmingen

Billede

Please welcome, your Orlando Magic!!”. Lyskeglerne i røde og blå farver flyver omkring, og spillerne løber ind på banen mens deres navn bliver råbt op. Publikums jubel samt speakerens utallige opråb skaber en god atmosfære. Lyden fra fødderne mod det nylakerede trægulv er også godt lavet, og generelt så virker lydsiden meget gennemført, dog med et kritik punkt. Når der bliver udført et slam dunk, så lyder det som en bildør som bliver smækket… det gør det altså ikke i virkeligheden!. Faktisk er lyden så meget ved siden af, at jeg bemærkede det allerede første gang jeg hørte den, og siden da har det mere eller mindre været et lille irritationsmoment.