Ancestors: The Humankind Odyssey blev udgivet på PC tilbage i august i år. Spillet er for nyligt også udkommet til konsoller, og i den anledning følte vi det var på tide, at kigge spillet efter i sømmene. Er der tale om et kvalificeret bud på hvordan evolutionen virkelig finder sted, eller er spillet snarere proppet med abekattestreger?

Ancestors er et atypisk open world survival-spil. Rejsen gennem evolutionen starter 10 millioner år før mennesket, som man kender det i dag. Opgaven kan simpelt forklares på denne måde: Du er ansvarlig for at lære din karakter, en abe, alt hvad det kræver at overleve den brutale afrikanske jungle. Ideen er god, men udførelsen knap så god, da mange timer bruges på at gøre det samme om og om igen. Kombineret med buggy styring og grafik, der virker en smule outdated, gør det rejsen frustrerende og til tider langsommelig.

Darwin Simulator

Kun de stærkeste overlever mødet med naturen og de omgivelser, de bliver stillet overfor i Ancestors: The Humankind Odyssey. Introscenen viser en abe-forælder med en baby på ryggen blive dræbt af en gigantisk fugl. Jeps, så er spillet igang. Der er fire tutorial-modes at vælge mellem. Mit valg var ”Total – Full HUD, Full Tutorial” og det fortryder jeg på ingen måde. På trods af dette valg, blev jeg alligevel mødt med teksten ”Good luck, we won’t help you much”.

Du skal passe på dig selv og din flok.

Min første rigtige opgave går på at finde den lille skræmte abeunge, der efter det brutale mord på sin forælder, har gemt sig i junglen. Ved hjælp af mine sanser skal jeg navigere forbi grønne mambaer og vildsvin. Imens skal jeg huske at finde mad, drikke og sørge for at få min skønhedssøvn. Det er et nyt spin på hele survival-genren, men et survival-spil ikke desto mindre. Ved at scanne området omkring mig finder jeg alt fra spiselige bær til blade, jeg kan bruge til at bygge mig en rede. Det kræver dog at jeg holder min behårede abebagdel i ro, for det er ikke muligt at gå, løbe eller klatre, mens jeg scanner. Hvad tanken bag dette har været, ved jeg simpelthen ikke, men jeg er på ingen måde fan. Det sætter tempoet i spillet ned.

Ved gentagende gange at undersøge ting som sten og pinde udvikles min hjerne og mine evner til at lave remedierne i junglen om til våben m.m. og derved forbedre mine odds for at overleve angreb til lands, til vands og i luften. Under angreb sættes tiden ned i bedste slow motion-stil, og jeg skal nu vælge mellem at forsvare mig eller løbe for mit liv. Det er her en stor fordel i at finde sit headset frem. Musikken og lyden af junglen giver nemlig en indikation af, hvornår der er fare på færde.

Tro mig, det sidste du ønsker er en stresset og hysterisk abe du næsten ikke kan kontrollere, og det mener jeg bogstaveligt; hvis nogen kan huske, hvordan det var, da man havde de første motion sensor controllers, hvor det kun virkede halvdelen af gangene… Jeps, sådan føles det.

Med de bare næver

Det er heldigvis ikke mange timer, man skal spille, før man f.eks. får evnen til at lave en pind til et spyd, og allerede her bliver spillet en del sjovere, end det er lige i starten. Det er en smule overvældende lige når man starter op, da alt skal opleves for at forstås. Der skal derfor hele tiden lugtes, lyttes og undersøges. Betragt din abehjerne som en tom harddisk.

Du ender med garanti som et måltid et par gange.

Skulle man være så uheldig at være udvalgt til dagens hovedret, så er det farvel og tak til den abe. Herefter spiller man som en af de andre aber i flokken. Man har muligheden for at give ens aber navne,  men jeg vil ikke anbefale at man knytter sig for meget til dem, for det gør næsten fysisk ondt, når man ser de hjerteskærende scener, der viser abens sidste sekunder.

Den afdøde abe vil da kunne findes af den nye abe, og ved at lade den nye abe undersøge den afdøde, kan dennes viden overføres. Det er ret fedt og en af de ting jeg virkelig sætter pris på ved Ancestors. Og det er altså ikke kun fordi jeg desværre var i denne situation betydelig flere gange, end jeg ønskede.

Vælg de rigtige evner for at holde dig i live i junglen.

Skulle man være så uheldig at samtlige aber i klanen dør, er det game over, sagt med min bedste Jigsaw-stemme. Da der ikke er mulighed for manuelt at gemme spillet, skal man startes HELT forfra. På den måde er mange timers grind væk på sekunder, men sådan er genren nu engang.

Med fare for at lyde rigtig klam, er det altså bare i gang med “the horizontal mamba” eller “dirty monkey dance” eller hvad man ønsker at kalde det. For man er også ansvarlig for at udvide flokken.

Mere evolution, tak

De point, eller neuroner, du optjener ved at undersøge nye ting, bygge reder, undgå fjender osv., kan bruges til at udvikle sin aktuelle karakter, altså denne generations abe yderligere. Andre point giver mulighed for at lære den næste generation noget, og på den måde forhåbentlig træde et skidt op ad evolutionens stige.

Evolutionen finder ikke bare sted på en eftermiddag.

Det er mere eller mindre et skill tree som man kender det fra mange andre spil. Det fungerer ganske fint, og det er ret tilfredsstillende at se de små prikker i hjernen forbindes. Bonus info: Der er fordel i altid at have en baby på ryggen, da det giver mere neural energi, som også kan bruges på dit skill tree.

Konklusion

Jeg ville have elsket at kunne svinge mig ubesværet fra gren til gren som junglens Spider-Man, men man ender desværre mere som King Kong med motoriske vanskeligheder.  En kombination af kameravinkler og klodset styring ødelagde meget af oplevelsen for mig. Det føles aldrig som om, jeg har den fulde kontrol over min karakter. Det resulterer i utallige brækkede abeknogler, fordi jeg i et styrt fra toppen af et bjerg ikke formår at gribe fat i grene på vej ned.

Styringen er ikke spor tilgivende, hvilket resulterer i nogle paniske situationer.

Det samme gælder under angreb. Jeg føler aldrig jeg har den fulde kontrol. Grafikken er en del under den standard, de fleste større spil har nu om dage, men på trods af dette er omgivelserne realistiske nok, til at jeg stadig nyder at udforske junglen. Men for at være 100% ærlig må jeg indrømme jeg flere gange sad og fantaserede om hvordan det kunne have set ud, hvis budgettet havde være større.

Alt i alt tror jeg desværre de fleste vil finde Ancestors: The Humankind Odyssey mere frustrerende og repetitivt end decideret underholdende.

6 KOMMENTARER

  1. Øv sgu. Det kunne ellers have været et spændende take på survival-games.

    Dertil kommer at jeg personligt ville savne ægte evolution. Som du selv nævner styring, så ville jeg sige at hvis det virkelig fungerede godt at bruge kroppen på den måde, så burde der også være mulighed for at skabe en fysiologisk evolution, der gjorde din art endnu mere hamper til sådan noget.
    Måske netop også muligheden for at skabe en race, som er markant anderledes fra mennesket, ville have været optur.

  2. #2 Ganske sandt, hvis man ikke tog nogle kreative shortcuts. De generationelle mikro-mutationer ville sgu ikke være værd at vente på. Jeg kunne ikke være mere enig!

    Men makro-evolution på højere hastighed ville klart være inden for det muliges grænser! Jeg vil dog ærligt indrømme at det ville blive noget af en programmeringsmarathon, for at få det til at spille med de evolutionskriterier og resultater jeg opsatte. Du kan nok regne ud at jeg ikke har tænkt mig at holde vejret mens jeg venter

  3. Fin anmeldelse og spillet lyder til at være blevet nogenlunde som jeg forestillede mig. Det er en fin idé, men det havde krævet mere finesse og måske en større udvikler at gøre det til et rigtigt gennemført spil. Man må dog tage hatten af for at udvikleren har haft modet til at prøve noget andereles og satset af. Håber de får nok succes til at lave flere spil fremover. Bedre held næste gang!