Dejlig variation
Som ethvert survival horror spil indeholder AiTD masse af gåder. Disse løses oftest ved hjælp af simpel logik, en kombination af de objekter Edward finder på sin vej igennem New York og så spillets realistiske fysiksystem. Nogle gåder er dog lidt for underlige, og kan umiddelbart være svære at gennemskue, men størstedelen klares ved lidt klarsyn og logisk tænkning.
![]() | ![]() |
Ud over gådeløsning, sammenstyrtende brændende huse og mørke korridorer indeholder AiTD en stor portion free roaming, hvor man skal jagte ”roots of darkness” i Central Park. Her fungerer spillet rigtigt godt, da man virkelig kan blive kreativ i sit valg af våben og håndtering af de forskellige situationer. Hvis man ikke vil løbe rundt i Central Park, så kan man stjæle en bil og køre rundt i den. Desværre er styringen af bilerne ret elendig. Der er ingen friktion i forhold til vejen, og man føler ofte, at man sejler rundt i en vandscooter. Også her er der problemer med spillets inkonsekvente opfattelse af kollisioner. Nogle gange kan man køre direkte igennem et par lygtepæle, andre gange flipper bilen 3 gange rundt når man snitter en lille sten. Dette er problematisk i free roam delen, hvor man ofte bruger bilen, men direkte katastrofalt i de passager, hvor AiTD tvinger spilleren til at køre i bilen. Undertegnede brugte således 9 forsøg på at komme igennem den første bane med bilen, da jeg gentagne gange døde ved at snitte forskellige ubetydelige objekter. Kombineret med at der intet checkpoint system er, så man skal starte forfra hver gang, var dette yderst frustrerende (køb et bidedyr til næste gennemspilning…tjek!).
![]() | ![]() |
Genial DVD-tyveri
Heldigvis kan frustrerende passager springes over i AiTD. Eden Games har tyvstjålet lige præcis det, der gjorde DVD’en den gamle VHS suverænt overlegen (ud over kvaliteten selvfølgelig). På genial vis er hele AiTD delt op i kapitler og hvert kapitel i fire underkapitler. Samtlige kapitler OG underkapitler er tilgængelige fra første sekund (på nær de sidste tre underkapitler). Hvis man har lyst, kan man gå direkte til det afsluttende kapitel. Så finder man en passage kedelig, for svær eller bare uendelig frustrerende, så er man ikke længere nødsaget til at sparke til fjernsynet, smide konsollen ud af vinduet, gå ud og rykke skiven ud af konsollen og derefter knække den i ti stykker…ahem… Men man kan bare hoppe ud i menuen og springe let og elegant til næste kapitel. For at gøre dette mesterlige tiltag endnu bedre, så har Eden Games lavet en hurtig lille opsummering af, hvad der er sket i de foregående kapitler, fuldstændigt ligesom i tv-serierne…total ”Last time on 24” (24 timer). Om de har lavet denne resume-funktion, fordi udviklerne godt selv er klar over, at visse aspekter af AiTD står til dumpekarakter, er umuligt at sige. Ikke desto mindre er denne DVD lignede opbygning ganske enkelt perfekt, og undertegnede vil klappe i sine hænder, hvis andre udviklere laver en hurtig copy/paste af denne funktion.
![]() | ![]() |































Jeg er ked af at høre det med, at du er blivet pyromand.
Ellers lækkert arbejdet. Tænkt nok der ville være nogen problemer med den kamera vinkel.
Pas på at du ikke får Atari på nakken. Ellers en udemærket anmeldelse
#1 Ja, sådan kan det jo gå, hehe. Man bliver helt vild med ild!!!
#2 Ja, de har godtnok været ude med riven. Men hvis de ikke kan gøre det bedre, så må de få de klø de fortjener!
#2 – UDMÆRKET! Ikke “udemærket” – UDMÆRKET!
=(
Og DBB – nice one!
I har anmeldt 1 PC spil i 2008, DR. Hvad er det galt med jer? Hvorfor ikke PC-versionen af Alone in the Dark og GRID??? Er I blevet konsol-newbs? Sku ikke hvad jeg ser DR som.
#5 Det kommer jo lidt an på hvad Phonetic modtager af spil. PC’en har nu heller ikke rigtig modtaget noget interessant i år IMO. Måske lige AoC og Mass Effect…men ellers ikke.
EDIT: Men til pc-versionen kan jeg da lige tilføje følgende:
Elendig styring x 2 ift. xboxen og kortere load-tider. 6/10. Sådan! Fixed you right up
Jeg fortryder at jeg har erhvervet mig dette spil. Kan desværre ikke give det tilbage ellers havde jeg gjort det for længst.
#7 Jeg syntes nu spillet bliver en hel del bedre efter et par timer med det… giv det en chance. Man skal lige vende sig til styringen og inventory systemet… selvom det er grænsende til det umulige
#5: Enig, der er alt for lidt PC indhold på DR. Det er alt sammen PS3 og Xbox360. Nyheder synes jeg efterhånden også man skal lede længe efter.
#9 Vil ikke modsige dig, da der er en klar tendens til konsolfixering, i hvert fald hvad angår anmeldelserne. Vi vil meget gerne anmelde flere PC spil, uden tvivl. Siden jeg kom til DR som skribent, har der bare ikke kommet noget på PC fronten, som var værd at anmelde ud over AoC eller Mass Effect. Og så afhænger det jo også af, hvilke spkil Phonetic modtager fra de forskellige udgivere.
Angående nyheder, så prøver vi at sprede det lidt ud, men det kan da godt være, at pc’en bliver negligeret lidt. Men igen, konsollerne får de fleste og de største spil, pånær meget få pc only titler. Nyheer for mit eget vedkommende ender ofte med at være inden for det “emne” som interesserer mig, og da jeg over de sidste 3 år er gået over til at game primært på konsollerne, så er det også der min hovedinteresse ligger.
Men vi lytter til kritikken, og I skal vide, at vi prøver at tage den til os her på DR. Alt skal jo ikke være konsoller!
1337 reviews.. Tilykke!
WOOT!!! Havde helt glemt at tjekke featurenummeret Alt for nice at levere sådan et review…bare en skam det ikke blev et godt spil
#12 Øv bøv, nu ville jeg lige ønske dig tillykke med at have leveret feature #1337, og så er der en der kom mig i forkøbet.:( Men anyways, tillykke da. Bare ærgeligt den ikke blev brugt på noget godt.:)
#13 Tak, tak…det er også en ære at levere denne anmeldelse. Den burde dog have faldet til enten mgs4 eller gta 4…det ville være mere passende!