Konklusion

Ace Combat: Assault Horizon føles som et tilbageskridt for serien. Der er væsentlige flere negative elementer end postive, og selvom vi får den glimrende Dog Fight Mode-funktion, så er den samlede pakke et ret så ufærdigt produkt. De fleste af de negative punkter er faktisk designvalg, så der er bestemt håb forude med hensyn til fremtidige spil i serien.

Det kan dog simpelthen ikke tilgives, at man serverer et plot, som føles som en genspilning af andre spil i andre genrer, blot set fra et andet perspektiv. Her kunne man have valgt et mere historisk præget plot, men alligevel skal vi trækkes med et post-koldkrigs-scenarie, hvor terrorister med et par russere iblandt har tilranet sig masseødelæggelsesvåben og nu vil ramme storbyer verden over. Persongalleriet har en mindre massefylde end pap, og spillet lider af nogle graverende designvalg, som hæmmer oplevelsen.

Dertil kommer, at et spil som Battlefield 3 indeholder flere af de samme gameplay-elementer, men gør det så meget bedre eller tilnærmelsesvis ligeså godt, at Ace Combat føles oldnordisk ved sammenligning, med mindre at man er kampflys-entusiast. Er dette tilfældet, så kan Assault Horizon levere en god underholdning, hvis man kan se bort fra arkade-elementet. Ace Combat er i den grad en arkade-simulator med eftertryk på arkade.
Så længe at man holder sig til at flyve jetjagere, er spillet godt, og havde oplevelsen udelukkende koncentreret sig om det, så havde jeg også været mildere stemt.

+ Fede dogfights!
+ Godt kerne-gameplay i jetjagerne
+ God vekslen i missionerne
+ Lækkert med variationen mellem forskellige fly og helikoptere
+ Man får lyst til at melde sig i flyvevåbenet

Metervare plot og ligegyldige mellemsekvenser
Fraværende AI
Forvirrende HUD
Utilsvarende grafik og ligegyldig lydside
Man får lyst til at melde sig i flyvevåbenet

Score:

6/10

Hvad betyder karakteren?

2 KOMMENTARER

  1. Jeg forstår ikke at man vil udgive en “flysimulator”, hvis ikke man evner at give genren et ordentligt boost. Genren er jo allerede udforsket til døde, og det er ikke ofte at nogen faktisk har formået at bringe et anstændigt gameplay ind i den. Så at blive i samme rille, med få modifikationer er da dømt til at blive en fiasko.