Acceptabel præsentation
Ace Combat: Fires of Liberation bød på utrolig flot grafik, da det udkom i 2007, men der er sket en del siden. Assault Horizon er til tider et rigtigt flot spil, men det kan lynhurtigt skifte til det meget værre. Man har indført nogle nye mekanikker, som til tider gør spillet mindre pænt. Spilmotoren virker neddroslet, for at man nu til gengæld kan udøve realistisk skade på andre fly og bygninger. Spillet er til tider utroligt flot, men ligeså snart vi ikke flyver med raketfart, så viser spillet sine grimme sider.
Særligt helikoptermissionerne ligner noget fra forrige konsolgeneration, og animationer og effekter lader meget tilbage at ønske. Men heller ikke oppe i himlen er alt rosenrødt. Mens flyene og de store vidder med azurblåt hav, flotte bløde skyer og en detaljeret horisont er savlfremkaldende, så er de destruerbare bygninger på landjorden makværk af grimmeste kaliber.
Et andet sted, som trænger til en ekstrem makeover, er spillets onscreen display. Uanset om man følger slaget fra cockpittet eller fra tredjepersonsynsvinklen, så er det et forvirrende display med en masse forvirrende og utydelige ikoner, som gør det svært at orientere sig.
![]() | ![]() |
De mange og lange cutscenes kan også variere kraftigt. Undertegnede sad på et tidspunkt og troede, at det var en CGI sekvens, som kørte, men måtte til min overraskelse pludseligt konstatere, at spillet ventede på min reaktion på joypaddet. Det er bare ærgerligt, at det ikke tjener til mere end simple quicktime events, når det flade plot skal udfoldes.
Lyddesignet er anstændigt, men meget monotont. Flyvedelen lyder tilfredsstillende, mens andre af spillets missioner slet ikke kan leve op til den standard, som førstnævnte sætter. Det lyder og føles simpelthen ikke realistisk, når man flyver helikopter eller bombefly. Man har forsøgt at øge realismen ved at skabe troværdig krigsatmosfære over radioen, men de bliver ofte så irriterende, at man er bedre tjent ved at slå lyden fra på tv’et.
Der diskes op med et bombastisk Hollywood-arrangement, men det er ligeledes meget monotont og ikke særligt kontekstpræget. Når der udspilles et scriptet event eller andet, så rammer musikken tit og ofte ikke stemningen, hvilket føles ambivalent for spilleren.



























Jeg forstår ikke at man vil udgive en “flysimulator”, hvis ikke man evner at give genren et ordentligt boost. Genren er jo allerede udforsket til døde, og det er ikke ofte at nogen faktisk har formået at bringe et anstændigt gameplay ind i den. Så at blive i samme rille, med få modifikationer er da dømt til at blive en fiasko.
Tag ikke fejl. Når du sidder i et kampfly, og duellerer mod andre online, så holder gameplayet stadig!