It’s me, 8BitBoy

Som nævnt ligner 8BitBoy på visse punkter Super Mario Brothers og deslige. Faktisk ret meget endda. Ligesom Mario handler 8BitBoy om at løbe, hoppe, springe, sprinte, kravle og klatre igennem en bane, inden tiden løber ud. Der er guldmønter, der skal indsamles. Fjender, der skal bekæmpes – dog ingen onde skildpadder – og forhindringer der skal passeres. Der er dog mindst én afgørende ting, der gør, at 8BitBoy adskiller sig i forhold til Mario – sværhedsgraden. 8BitBoy er røvsvært. Især i starten, hvor man først skal vende sig til universet og hele fysikken bag spillet.

BilledeBillede

Min erfaring er – og den giver jeg gerne videre til jer – I kan dø af alt i spillet. Man kan blive spiddet på bunden af en kløft, drukne, blive mast, skudt, spist eller brænde ihjel. Hovedreglen er: Vær tålmodig og vis omhu. Hvis man dør, skal man begynde fra starten i det pågældende level. 8BitBoy er et skridt foran Mario, når det kommer til fjenderne. I Mario var fjendernes bevægelse som oftests ret forudsigelig. Tit gjorde de ikke andet end at gå frem og tilbage. I 8BitBoy kan de samme fjender godt opføre sig anderledes, end dem du har mødt tidligere på din færd – eksempelvis ved pludselig at foretage et hop, når du prøver at komme forbi. Det giver lidt ekstra udfordring og kræver, at man er endnu mere varsom.

5 KOMMENTARER

  1. Fedt med en indie anmeldelse. Det burde i gøre noget mere. Hva med fx Hotline Miami? Et af årets bedste indie spil.

    Når det er sagt, så gad jeg godt at nogle folk biksede en 16 bit platformer sammen igen ala Superfrog/Jazz Jackrabbit. For min skyld måtte det også gerne være med hd grafik. Bare i samme stil og med fed musik som dengang. Hvorfor er det kun 8bit som udviklerne går tilbage til?