Skuffelsen

Hvert år byder naturligvis på nogle skuffelser, og oftest er det titler som ikke har kunnet leve op til den hype der har fulgt det til dørs. Hvad enten det er en franchise som har etableret en enorm fanbase gennem flere år, eller en spritny IP der forsøger at få en fod ind i varmen, så gør det altid ondt at kaste sig over et spil, som bare ikke leverer det forventede. I år var den største skuffelse:

The Order: 1886

Dette spil fik utrolig hurtigt et øgenavn. “The Do Not Order: 1886”. Forventningerne var skruet i vejret til den nye IP fra Ready at Dawn, som skulle bryde med den hær af efterfølgere og kendte franchises som allerede var at finde på PlayStation 4.

BilledeBillede

The Order: 1886 endte som kransekagefiguren for argumentet om at “god grafik ikke er lig et godt spil”. Det er til dato stadig det smukkeste af sin slags konsollen kan prale af, men det repetetive gameplay, den forudsigelige historie og skammelige brug af quick time events, efterlod et indtryk af en bungee-jumper der havde skiftet elastikken ud med et sjippetov.



Spillet endte med en cliffhanger, og det er ikke usandsynligt at den overordnede historie vil kunne tage nogle interessante drejninger i en eventuel fortsættelse, men vi har endnu intet hørt om hvor vidt det bliver aktuelt. Det bliver dog med en ordentlig mundfuld skepsis, hvis vi igen bliver præsenteret for det stemningsfulde og overskægsbefængte steampunk-univers.

Andre nominerede i kategorien:

  • Assassin’s Creed Chronicles: China
  • Batman: Arkham Knight (PC)
  • Evolve
  • Transformers: Devastation

9 KOMMENTARER

  1. Life is Strange var ét af de bedste spil i år, men desværre smides det hele væk med en utroligt dårlig skrevet og udført slutning. Virkelig en kæmpe skuffelse.

  2. #3 Den sidste episode må siges at være rigtig godt navngivet “Polarized” for den har da virkelig skabt splittelse blandt gamere. Jeg synes personligt at slutningen var fantastisk. Hele spillet er den største oplevelse jeg nogensinde har haft i gaming, var påvirket af det i flere dage efter jeg gennemførte det.

  3. Ingen tvivl om The Witcher 3, og den første DLC pakke var også alle pengene værd, eneste spil jeg har købt DLC til og jeg afventer med længsel Blood and Wine, ville ønske at jeg skulle til at spille det for første gang igen!

    Årets mest ventede spil i 2016 må være Uncharted og Mass Effect, de kan vidst ikke slå fejl.

    Nu tror jeg at jeg vil give Fallout chancen, og bruge god tid med det

  4. Mest ventede er da helt sikkert ; Mass Effect: Andromeda!

    Det er lidt lige som bacon.

    Either you like bacon, or you are wrong!

  5. Virkelig fascinerende at spil universet kan være så stor at jeg syntes at 75% af spillene på listen er det rene crap, og har intet prøvet i Top 5 ;).

    Glæder mig mest til Uncharted 4 i 2016 – og indtil da står den vist mest på R6 Siege og Star Wars