Årets spil 2015

Der er kun et spil som besidder en overdådig mængde polish, kælen for detaljer og overordnet opmærksomhed omkring helhedsindtrykket, og det er naturligvis:

#1 – The Witcher 3: Wild Hunt

Historien var storslået og nærværende, kampsystemet glidende og udfordrende, figurerne oprigtige og levende, omgivelserne betagende og umulige ikke at leve sig ind i, sidemissionerne relevante og indholdsrige, grafikken gudeskøn og troværdig, og lydbilledet overdådigt og stimulerende; ja, der skal alvorligt flueknepperi til, hvis man skal udpensle nogle alvorligt mærkbare fejl ved Geralts seneste eventyr.

BilledeBillede

Hvad der ligeledes cementerer The Witcher 3’s dominans på årets liste, er desuden det tilbageblik på titlen man kan vurdere fremover. Spillet indeholdt alt hvad man kunne håbe af et storstilet RPG i år 2015, og det har sat sig som en milepil for genren, der næppe bliver toppet foreløbig. Andre udviklere kan med rette kigge CD Projekt Red over skulderen, i håb om at lære en ting eller to.



Der er simpelthen ingen undskyldning; Har du endnu til gode at få hænderne i The Witcher 3: Wild Hunt, så er det her du bør starte spilåret 2016.



Læs Chrisms anmeldelse af The Witcher 3: Wild Hunt.



Se også de tidligere års lister:
2014, 2013,
2012,
2011.

9 KOMMENTARER

  1. Life is Strange var ét af de bedste spil i år, men desværre smides det hele væk med en utroligt dårlig skrevet og udført slutning. Virkelig en kæmpe skuffelse.

  2. #3 Den sidste episode må siges at være rigtig godt navngivet “Polarized” for den har da virkelig skabt splittelse blandt gamere. Jeg synes personligt at slutningen var fantastisk. Hele spillet er den største oplevelse jeg nogensinde har haft i gaming, var påvirket af det i flere dage efter jeg gennemførte det.

  3. Ingen tvivl om The Witcher 3, og den første DLC pakke var også alle pengene værd, eneste spil jeg har købt DLC til og jeg afventer med længsel Blood and Wine, ville ønske at jeg skulle til at spille det for første gang igen!

    Årets mest ventede spil i 2016 må være Uncharted og Mass Effect, de kan vidst ikke slå fejl.

    Nu tror jeg at jeg vil give Fallout chancen, og bruge god tid med det

  4. Mest ventede er da helt sikkert ; Mass Effect: Andromeda!

    Det er lidt lige som bacon.

    Either you like bacon, or you are wrong!

  5. Virkelig fascinerende at spil universet kan være så stor at jeg syntes at 75% af spillene på listen er det rene crap, og har intet prøvet i Top 5 ;).

    Glæder mig mest til Uncharted 4 i 2016 – og indtil da står den vist mest på R6 Siege og Star Wars