Mord, Metal og Mutanter
#4 – Assassin’s Creed: Syndicate
Sidste års Assassin’s Creed Unity modtog den skammelige ære at være årets skuffelse. Syndicate tog dog det bedste fra storhedsårene med Ezio i front, og tilføjede de helt rette elementer til at skabe et af de mest fokuserede spil i seriens historie. Kampsystemet fik en tiltrængt opgradering, de to Frye-søskende var en fornøjelse at stifte bekendtskab med og ikke mindst historien blev igen en fortælling man kunne sympatisere med.
![]() | ![]() |
Alt det overflødige fedt var skåret fra, London strålede som aldrig før, Line Launcheren blev introduceret og hestevognene passede glimrende som transportmiddel til at traversere den enorme storby. Jakob og Evie Frytilså at håbet for seriens fremtid blev genopbygget, og den præstation alene sikrer Assassin’s Creed Syndicate en hæderlig 4.-plads.
Læs Chrisms anmeldelse af Assassin’s Creed Syndicate.
#3 – Metal Gear Solid V: The Phantom Pain
At skulle kaste et femte udspil på gaden i en serie, der altid har budt på verdensklasse spildesign og historiefortælling, må være en intimiderende opgave! Især i en tid, hvor næsten alle spil føler sig nødsaget til at inddrage open-world elementer og byde på enorm variation. Hvad gør Hr. Kojima så? Han sprænger nærmest grænserne for, hvor godt open-world design kan udføres, piller de svageste tendenser fra og skaber en sammenhængende verden, hvor alle spilmekanikker er ufatteligt sammentømrede og meningsfulde.
![]() | ![]() |
Historien er trådt i baggrunden og afbryder kun gameplayet, når det ikke kan være anderledes. Det hele væves ind i veludtænkte referencer til alverdens fiktion, et som altid bizart karaktergalleri og masser af både kontroversielle og uhyggelige emner. Et af de mest gennemførte, intelligente og vigtigste spil i nyere tid.
Læs Timberjims anmeldelse af Metal Gear Solid V: The Phantom Pain.
#2 – Fallout 4
Få spilserier formår at skabe så meget hype som udgivelserne fra Bethesda, og Fallout 4 var bestemt ingen undtagelse. Vores forum havde adskillige tråde kørende flere uger før udgivelsen, og anmeldelsen blev også den suverænt mest læste på Daily Rush i år.
![]() | ![]() |
I bund og grund var det “mere af det samme”, men dette var et af de sjældne tilfælde hvor det faktisk ikke gjorde noget. Gameplayet var bibeholdt fra de tidligere spil, mens gunplay og perk-systemet havde fået en gevaldig opgradering; tilføjelsen af Settlements blev desuden en sand tidssluger. Spillet var stadig fyldt med tekniske bugs og glitches, og dialogsystemet fik et noget forsimplet udtryk, men antallet af timer som man hældte i når først man var fanget, er den direkte årsag til at Fallout 4 tager pladsen som årets næstbedste spil.
Læs Chrisms anmeldelse af Fallout 4.



































nvm
Som forventet. Dog havde jeg ikke regnet med, at der ville være så langt mellem #2 og #3 stemmemæssigt.
Life is Strange var ét af de bedste spil i år, men desværre smides det hele væk med en utroligt dårlig skrevet og udført slutning. Virkelig en kæmpe skuffelse.
Battlefront er min favorit i år.
#3 Den sidste episode må siges at være rigtig godt navngivet “Polarized” for den har da virkelig skabt splittelse blandt gamere. Jeg synes personligt at slutningen var fantastisk. Hele spillet er den største oplevelse jeg nogensinde har haft i gaming, var påvirket af det i flere dage efter jeg gennemførte det.
Ingen tvivl om The Witcher 3, og den første DLC pakke var også alle pengene værd, eneste spil jeg har købt DLC til og jeg afventer med længsel Blood and Wine, ville ønske at jeg skulle til at spille det for første gang igen!
Årets mest ventede spil i 2016 må være Uncharted og Mass Effect, de kan vidst ikke slå fejl.
Nu tror jeg at jeg vil give Fallout chancen, og bruge god tid med det
Mest ventede er da helt sikkert ; Mass Effect: Andromeda!
Det er lidt lige som bacon.
Either you like bacon, or you are wrong!
Virkelig fascinerende at spil universet kan være så stor at jeg syntes at 75% af spillene på listen er det rene crap, og har intet prøvet i Top 5 ;).
Glæder mig mest til Uncharted 4 i 2016 – og indtil da står den vist mest på R6 Siege og Star Wars
Æv, hvornår kommer Witcher 3 EE. ;-P