2015 er ved at være ved vejs ende, og i den forbindelse er det atter tid til at kigge tilbage på det forgangne spilår. Her på redaktionen har vi brugt mange uger på at finde frem til den absolutte kerne af spil, som vi vurderer har haft størst indflydelse på 2015.

Riddere, Regnbuer og Rumskibe

#10 – Batman: Arkham Knight

Arkham-spillene opnåede en særlig popularitet på forrige konsolgeneration, og der var derfor store forventninger til Arkham Knight-kapitlet fra Rocksteady Studios. PC-versionen haltede gevaldigt efter, og var for mange gamere ganske uspillelig, men eksekveringen på konsollerne, var til gengæld så overlegen, at det fortjente en plads på vores liste over årets bedste spil.

BilledeBillede

Med en fængende historie, et fintpoleret kampsystem og naturligvis den altdominerende Batmobil, var underholdningsværdien i top. Selv completionister havde noget at se til, med alle de Riddler-trofæer der skulle indsamles. Er du i besiddelse af en Xbox One eller PlayStation 4, er der rigeligt med argumenter for at støve batkappen af en gang mere.



Læs Chrisms anmeldelse af Batman: Arkham Knight.

#9 – Rainbow Six: Siege

Efter syv års pause vendte den legandariske serie atter tilbage. Og det var ikke helt uden en sund portion skepsis, at vi gik i krig med denne titel. For forrige udspil i serien havde ikke været tro mod den realistiske tilgang, som serien ellers blev kendt for i sin tid.

BilledeBillede

Heldigvis blev vi mødt af et spil, som respekterede sine rødder og samtidig tilføjede en masse nye lag i form af missionsstrukturen, der bar præg af belejringer – et angribende og et forskansende hold. Veludført og fantastisk velspillende, særligt i selskab med gode venner. Er man til realistiske shooters og kan samle fem venner på et hold, er det svært at forestille sig et mere underholdende spil.



Læs Timberjims anmeldelse af Rainbow Six: Siege.

#8 – StarCraft 2: Legacy of the Void

Dette spil er simpelthen historiefortælling på højt plan! Gennem alle tre campaigns, har historiens udvikling været stærkt perspektiveret gennem hovedpersonernes øjne og Legacy of the Void binder en fin sløjfe på historien og efterlader én eneste tanke: Woah, hvordan følger man dog op på det?

BilledeBillede

Vi kan uden tvivl være ganske enige om at forretningsmodellen er træls. Wings of Liberty inkluderede udelukkende Terran campaign, mens man efterfølgende kunne få lov at vente på at tilkøbe Zerg og Protoss. Hvis vi så lige springer dén diskussion over, så har Blizzard stadig formået at tilføje nogle dimensioner til StarCraft, som ikke byder på sindsoprivende udviklinger inden for selve RTS-genrens gameplay, men som til gengæld knytter spillerens personlige præferencer sammen med udviklingen af hver races enheder.



Det er involverende og fascinerende, samtidig med at en god historie bliver godt fortalt. En skøn oplevelse!



StarCraft II: Legacy of the Void er ikke anmeldt på Daily Rush.

9 KOMMENTARER

  1. Life is Strange var ét af de bedste spil i år, men desværre smides det hele væk med en utroligt dårlig skrevet og udført slutning. Virkelig en kæmpe skuffelse.

  2. #3 Den sidste episode må siges at være rigtig godt navngivet “Polarized” for den har da virkelig skabt splittelse blandt gamere. Jeg synes personligt at slutningen var fantastisk. Hele spillet er den største oplevelse jeg nogensinde har haft i gaming, var påvirket af det i flere dage efter jeg gennemførte det.

  3. Ingen tvivl om The Witcher 3, og den første DLC pakke var også alle pengene værd, eneste spil jeg har købt DLC til og jeg afventer med længsel Blood and Wine, ville ønske at jeg skulle til at spille det for første gang igen!

    Årets mest ventede spil i 2016 må være Uncharted og Mass Effect, de kan vidst ikke slå fejl.

    Nu tror jeg at jeg vil give Fallout chancen, og bruge god tid med det

  4. Mest ventede er da helt sikkert ; Mass Effect: Andromeda!

    Det er lidt lige som bacon.

    Either you like bacon, or you are wrong!

  5. Virkelig fascinerende at spil universet kan være så stor at jeg syntes at 75% af spillene på listen er det rene crap, og har intet prøvet i Top 5 ;).

    Glæder mig mest til Uncharted 4 i 2016 – og indtil da står den vist mest på R6 Siege og Star Wars