Skuffelsen

Selvom året har været særligt berigende, med stærke udgivelser fra de største udviklere, og uventede overraskelser fra mindrebemidlede kanter, så har der altså været en bemærkelsesværdig andel af spil, som på ingen måde formåede at leve op til den hype der florerede omkring dem. Enten har spillet været plaget af bugs og glitches, online-funktionaliteter har været mangelfulde eller decideret fraværende, eller også viste spillet sig ganske enkelt, at være larmende uinteressant og uapellerende. Ingen spil formåede dog at efterlade en fanbase så opgivent sukkende, som vores valg til årets største skuffelse:

Assassin’s Creed: Unity

Der var mange der forventede det stærkeste spil i Assassin’s Creed-serien hidtil, når den gamle generation af konsoller skulle udelukkes fra udviklingsprocessen. Bevares, grafikken fik det løft som retfærdiggjorde de nye konsoller, men Unity endte med at blive kransekage-figuren, for hvad der sker med spil, som ikke får tid nok til udviklingen.

BilledeBillede

Spillet var proppet til randen med grafiske glitches, en companion-app der crashede eller ikke synkroniserede med spillet, et Initiates-system som låste kister der ellers burde være tilgængelige, en historie der ikke ønskede at hænge sammen med resten af serien, skammelige mikrotransaktioner, langsommelige loadingtider med den hidtil kedeligste loadingskærm, og jeg er sikker på at der er endnu flere kriterier for et velplaceret ”facepalm”, end dem jeg har remset op her.

Når selv udgiveren erkender at spillet ikke lever op til forventningerne, ved at uddele gratis spil til dem der dedikerede sig til et season pass, så ved man at den er helt gal. Man kan naturligvis håbe at Ubisoft har lært en lektie, og at der bliver taget hånd om disse skavanker inden næste års Assassin’s Creed: Victory, men hvis Unity var et tegn på den retning serien er ved at tage, så må det forventes at fanbasen svinder ind, og advarer fremtidige generationer om ”dengang hjertebarnet fra PS3- og X360-æraen faldt”.

Læs vores anmeldelse af Assassin’s Creed: Unity.

Øvrige kandidater:

  • Destiny
  • DRIVECLUB
  • Lightning Returns: Final Fantasy XIII
  • The Evil Within
  • Watch Dogs

17 KOMMENTARER

  1. “Beyond Earth ramte plat i forhold til at vedligeholde den velkendte formel”

    Ville, personligt, bytte rundt på #1 og #2, men glimrende artikel

  2. #1: Der var 29 kvalificerede besvarelser. Også derfor vi næppe gør det igen lige på den måde. Enten en afsteming eller en formular online i lettere kan udfylde.

  3. enig i at de 2 spil bør ligge i top 2. hvem der er 1’er er for mig også lidt ligegyldig. men med 300 timer smidt i DA:I er det nok den jeg har brugt mest tid på

  4. Er pænt tilfreds med Beyond Earth.

    Har allerede brugt 100+ timer på det allerede og det bliver nok til mere her i 2015.

    For mig er det nok en af de bedste titler vi fik i 2014.

  5. God artikel helt sikkert. Men er godt nok utrolig skuffet over at Hearthstone aldrig nåede i top10. Kan godt være det er et lille spil ifht shadow of mordor men det er spillet er så utrolig vanedannende og gennemført, og er tiltalende for både hardcore og casual spillere.

  6. #11
    Vi behøver ikke være enige. Listen er baseret på Daily Rush stabens holdning. Du er fri til at have din egen

    Personligt ville jeg selv sætte Divinity: Original Sin og Wasteland 2 på listen.

    Der er en ret stor spredning mellem folks favoritter i år. Jeg tror det skyldes at der ikke er leveret titler, der har fået folks underkæbe til at hænge slapt ned af brystet. I stedet har året budt på en stor mængde bundsolide spil, der hver især ikke udmærker sig specielt overfor konkurrenterne.

  7. I får lige min fulde argumentation for valget af Mario Kart 8:
    Mario Kart 8 er genialt. Som med alle tidligere udgaver, udvikler man et love/hate-forhold til spillet. Hadet er dog i sidste ende kun hud-dybt, imens kærligheden går helt ind i hjerte og sjæl. Jeg hader spillet, når jeg bliver bombarderet ud af top 3 lige før målstregen. Jeg hader mig selv, når jeg laver fatale kørefejl (intet spil får mig til at skælde mig selv mere ud end dette). Jeg elsker til gengæld spillet, når jeg prygler modstanderne og vinder. Det gælder uanset, om det er mine venner i sofaen, andre rushere, spillets AI eller folk fra hele verden, der får lov til at æde digitalt støv fra min kulørte og blændende kart. Styrken i spillet findes i denne brede mulighed for tilfredsstillelse. En tilfredsstillelse, der ville være væsentligt mindre, hvis hadet ikke var til stede. Bedst er det, når man deler stue med sine modstandere, men Mario Kart 8 er også et af de få eksempler på “online done right” fra Nintendos side. Man kan tilmed få det bedste fra begge verdener og kaste sig ud i en heftig omgang online splitscreen multiplayer med en kammersjuk. En genistreg!

    Dette er spillet, der til tider driver mig til randen af et nervøst sammenbrud. Og sådan skal det være! Når støvet har lagt sig, og jeg igen er faldet til ro, står der altid en uomtvistelig sandhed tilbage: Jeg elsker Mario Kart 8!

    Det kunne være sjovt, hvis I andre ville smide den fulde argumentation for jeres valg her også. Så er der mere at forholde sig til, når man læser den del af artiklen.:)

  8. Nu fik jeg ikke stemt, men mine favoritter fra dette år er helt klart Call of Duty Advanced Warfare, Infamous Second Son, Dragon age Inquisition og Wolfenstein the new order.

    Wolfenstein grundet den fede humor og det faktum, at man var underholdt gennem hele spillet. CoD AW har været en positiv overraskelse, og jeg nyder virkelig at hoppe rundt og samle på kills.. Tager mig helt tilbage til Unreal Tournament-dagene.

  9. #4 Jeg syntes ikke at du var helt fair imod den lille ged, spillet skulle jo vaeret tumpet fra starten af . . . .

    Husk nu at overdreven kritik ikke giver en bedrer artikel, men snarer pointerer en daarlig anmelder som bevist igen og igen.
    (ingen navne naevnt) bare en huskeregel.

    Det undrer lidt at GTA V ligger saa lavt, paa trods af det forkerte format . . .