Comebacket

World of Warcraft: Warlords of Draenor

World of Warcraft har lige holdt ti års fødselsdag. Der er ikke mange spil, som kan prale med en spillerbase på over 10 mio. efter ti år på banen. Da Blizzard udgav World of Warcraft i 2004, havde de ikke forestillet sig at så mange ville springe på og drage på eventyr i Azeroth. Siden er flere MMO’er kommet og gået, men World of Warcraft er stadig det absolut største og altdominerende spil i genren.

Efter et panda-sidespring, er Warlords of Draenor (WoD) er tilbagevenden til et mere hardcore og mere “ondt” World of Warcraft. Blizzard har givet spillet en ny tiltrængt grafikmotor, men det er især på gameplay’et, at WoD udemærker sig. Efter en noget hektisk lancering, hvor Blizzard helt tydeligt havde undervurderet den store interesse, fik de ganske hurtigt klaret fødselsvanskelighederne. Især de som husker vanilla WoW og The Burning Crusade, har været svært tilfredse. Warlords of Draenor har bl.a. tilføjet spillernes egne garnisoner, som i selv selv kan være et tilkrævende mini-spil, men især de (igen) øgede krav til spillerns evner, har varmet godt her i vinterblæsten.

BilledeBillede

Væk er smart-heals, en-knaps-aoe-tanking og masse-pulls uden konsekvenser. Heroic Dungeons var ved udgangspunktet ikke noget man hjernedødt kunne give sig i kast med. Det er måske ikke alle, og især ikke de spillere som kom til under forrige udvidelse (Mists of Pandaria), som er vilde med ændringerne, men World of Warcraft er igen et spil, hvor man ikke bare kommer let til alt.

Den næste patch (6.1) vil være klar i februar måned og dermed endnu et nyt stort raid (Blackrock Foundry) at kaste sig over. Med Blizzards fornyede fokus på World of Warcraft (Project Titan er lagt i graven), kan World of Warcraft uden tvivl bidrage til en masse gode spilleoplevelser ti år endnu. Warlords of Draenor er årets bedste comeback.

17 KOMMENTARER

  1. “Beyond Earth ramte plat i forhold til at vedligeholde den velkendte formel”

    Ville, personligt, bytte rundt på #1 og #2, men glimrende artikel

  2. #1: Der var 29 kvalificerede besvarelser. Også derfor vi næppe gør det igen lige på den måde. Enten en afsteming eller en formular online i lettere kan udfylde.

  3. enig i at de 2 spil bør ligge i top 2. hvem der er 1’er er for mig også lidt ligegyldig. men med 300 timer smidt i DA:I er det nok den jeg har brugt mest tid på

  4. Er pænt tilfreds med Beyond Earth.

    Har allerede brugt 100+ timer på det allerede og det bliver nok til mere her i 2015.

    For mig er det nok en af de bedste titler vi fik i 2014.

  5. God artikel helt sikkert. Men er godt nok utrolig skuffet over at Hearthstone aldrig nåede i top10. Kan godt være det er et lille spil ifht shadow of mordor men det er spillet er så utrolig vanedannende og gennemført, og er tiltalende for både hardcore og casual spillere.

  6. #11
    Vi behøver ikke være enige. Listen er baseret på Daily Rush stabens holdning. Du er fri til at have din egen

    Personligt ville jeg selv sætte Divinity: Original Sin og Wasteland 2 på listen.

    Der er en ret stor spredning mellem folks favoritter i år. Jeg tror det skyldes at der ikke er leveret titler, der har fået folks underkæbe til at hænge slapt ned af brystet. I stedet har året budt på en stor mængde bundsolide spil, der hver især ikke udmærker sig specielt overfor konkurrenterne.

  7. I får lige min fulde argumentation for valget af Mario Kart 8:
    Mario Kart 8 er genialt. Som med alle tidligere udgaver, udvikler man et love/hate-forhold til spillet. Hadet er dog i sidste ende kun hud-dybt, imens kærligheden går helt ind i hjerte og sjæl. Jeg hader spillet, når jeg bliver bombarderet ud af top 3 lige før målstregen. Jeg hader mig selv, når jeg laver fatale kørefejl (intet spil får mig til at skælde mig selv mere ud end dette). Jeg elsker til gengæld spillet, når jeg prygler modstanderne og vinder. Det gælder uanset, om det er mine venner i sofaen, andre rushere, spillets AI eller folk fra hele verden, der får lov til at æde digitalt støv fra min kulørte og blændende kart. Styrken i spillet findes i denne brede mulighed for tilfredsstillelse. En tilfredsstillelse, der ville være væsentligt mindre, hvis hadet ikke var til stede. Bedst er det, når man deler stue med sine modstandere, men Mario Kart 8 er også et af de få eksempler på “online done right” fra Nintendos side. Man kan tilmed få det bedste fra begge verdener og kaste sig ud i en heftig omgang online splitscreen multiplayer med en kammersjuk. En genistreg!

    Dette er spillet, der til tider driver mig til randen af et nervøst sammenbrud. Og sådan skal det være! Når støvet har lagt sig, og jeg igen er faldet til ro, står der altid en uomtvistelig sandhed tilbage: Jeg elsker Mario Kart 8!

    Det kunne være sjovt, hvis I andre ville smide den fulde argumentation for jeres valg her også. Så er der mere at forholde sig til, når man læser den del af artiklen.:)

  8. Nu fik jeg ikke stemt, men mine favoritter fra dette år er helt klart Call of Duty Advanced Warfare, Infamous Second Son, Dragon age Inquisition og Wolfenstein the new order.

    Wolfenstein grundet den fede humor og det faktum, at man var underholdt gennem hele spillet. CoD AW har været en positiv overraskelse, og jeg nyder virkelig at hoppe rundt og samle på kills.. Tager mig helt tilbage til Unreal Tournament-dagene.

  9. #4 Jeg syntes ikke at du var helt fair imod den lille ged, spillet skulle jo vaeret tumpet fra starten af . . . .

    Husk nu at overdreven kritik ikke giver en bedrer artikel, men snarer pointerer en daarlig anmelder som bevist igen og igen.
    (ingen navne naevnt) bare en huskeregel.

    Det undrer lidt at GTA V ligger saa lavt, paa trods af det forkerte format . . .