Uhygge, rumrejser og forræderi
#10 – Alien: Isolation
Med dæmpet vejrtrækning, knitrende slikpapir ryddet af vejen og en hjertebanken der forsøgte at undslippe svælget, var der et helt fantastisk horror-eventyr gemt, i efterårets Alien: Isolation. Klaustrofobi, paranoia og handlingslammende angst, blev udført med så sikker hånd, at det var nær umuligt, ikke at overgive sig til det ikoniske univers. Selvom historien varede længere end hvad var nødvendigt, var det den frygtindgydende Aliens fuldstændig uforudsigelige handlemønstre, der holdt røven på kanten af sædet i spænding. Med den argumentation sidder Alien: Isolation sikkert, på 10. pladsen over årets bedste spil.
Læs vores anmeldelse af Alien: Isolation.
#9 – Civilization: Beyond Earth
Selvom Civilization V levede i bedste velgående, med masser af variationer i sit gameplay med de to populære udvidelser, så manglede serien alligevel en sidste udfordring at overkomme: rumrejser. Beyond Earth ramte plet i forhold til at vedligeholde den velkendte formel, og samtidig indføre nok nye aspekter til at sikre en evolutionær udvikling for serien. Det var ikke kun de teknologiske fremskridt, og grufulde rumvæsner der markerede sig, men lige så vel de etiske valg man undervejs måtte træffe, for at bestemme den levevej man ville styre sin civilisation mod. Sidst men ikke mindst, så havde spillet også, årets absolut flotteste intro-video.
Læs vores anmeldelse af Civilization: Beyond Earth.
#8 – Assassin’s Creed: Rogue
Det er endnu svært at forstå, hvorfor Ubisoft ikke lavede større armbevægelser, men i stedet efterlod Assassin’s Creed: Rogue som en eftertanke, der diskret skulle lukke trilogien på forrige konsolgeneration. Spillet bød på en mere end interessant protagonist, og en historie der, til trods for sin relativt hurtige gennemførsel, formåede at fænge gennem hele forløbet. Rogue var den finpudsning serien havde trængt til, med alle de skarpe gameplay-elementer, som vi efterhånden havde vænnet os til. For hver gamer der har kastet sig over det skuffende Unity, er der en redning at finde i Rogue, så hvis du stadig har din PS3 eller Xbox 360 stående, er der et rigt argument for at stifte bekendtskab med Shay.
Læs vores anmeldelse af Assassin’s Creed: Rogue.

































Tak for artiklen.
Men hvor mange stemmer er det baseret på?
“Beyond Earth ramte plat i forhold til at vedligeholde den velkendte formel”
Ville, personligt, bytte rundt på #1 og #2, men glimrende artikel
#1: Der var 29 kvalificerede besvarelser. Også derfor vi næppe gør det igen lige på den måde. Enten en afsteming eller en formular online i lettere kan udfylde.
#2 – Haha, rimelig essentiel typo, men den er fikset nu
#4
Ja, jeg måtte lige læse den et par gange
Meget sjov læsning
God artikel!
Enig med #2, men synes dog at Shadow of Mordor overraskede så positivt at det ikke gør noget.
enig i at de 2 spil bør ligge i top 2. hvem der er 1’er er for mig også lidt ligegyldig. men med 300 timer smidt i DA:I er det nok den jeg har brugt mest tid på
Woo, I made the cut!:D Lækkert, at Mario Kart 8 kom med.:)
Nu må jeg hellere få læst resten af artiklen også.;)
Er pænt tilfreds med Beyond Earth.
Har allerede brugt 100+ timer på det allerede og det bliver nok til mere her i 2015.
For mig er det nok en af de bedste titler vi fik i 2014.
God artikel helt sikkert. Men er godt nok utrolig skuffet over at Hearthstone aldrig nåede i top10. Kan godt være det er et lille spil ifht shadow of mordor men det er spillet er så utrolig vanedannende og gennemført, og er tiltalende for både hardcore og casual spillere.
Wolfenstein var konge. Mere af det!!
#11
Vi behøver ikke være enige. Listen er baseret på Daily Rush stabens holdning. Du er fri til at have din egen
Personligt ville jeg selv sætte Divinity: Original Sin og Wasteland 2 på listen.
Der er en ret stor spredning mellem folks favoritter i år. Jeg tror det skyldes at der ikke er leveret titler, der har fået folks underkæbe til at hænge slapt ned af brystet. I stedet har året budt på en stor mængde bundsolide spil, der hver især ikke udmærker sig specielt overfor konkurrenterne.
Så kom den!
fed læsning når man keder sig i sin pause
I får lige min fulde argumentation for valget af Mario Kart 8:
Mario Kart 8 er genialt. Som med alle tidligere udgaver, udvikler man et love/hate-forhold til spillet. Hadet er dog i sidste ende kun hud-dybt, imens kærligheden går helt ind i hjerte og sjæl. Jeg hader spillet, når jeg bliver bombarderet ud af top 3 lige før målstregen. Jeg hader mig selv, når jeg laver fatale kørefejl (intet spil får mig til at skælde mig selv mere ud end dette). Jeg elsker til gengæld spillet, når jeg prygler modstanderne og vinder. Det gælder uanset, om det er mine venner i sofaen, andre rushere, spillets AI eller folk fra hele verden, der får lov til at æde digitalt støv fra min kulørte og blændende kart. Styrken i spillet findes i denne brede mulighed for tilfredsstillelse. En tilfredsstillelse, der ville være væsentligt mindre, hvis hadet ikke var til stede. Bedst er det, når man deler stue med sine modstandere, men Mario Kart 8 er også et af de få eksempler på “online done right” fra Nintendos side. Man kan tilmed få det bedste fra begge verdener og kaste sig ud i en heftig omgang online splitscreen multiplayer med en kammersjuk. En genistreg!
Dette er spillet, der til tider driver mig til randen af et nervøst sammenbrud. Og sådan skal det være! Når støvet har lagt sig, og jeg igen er faldet til ro, står der altid en uomtvistelig sandhed tilbage: Jeg elsker Mario Kart 8!
Det kunne være sjovt, hvis I andre ville smide den fulde argumentation for jeres valg her også. Så er der mere at forholde sig til, når man læser den del af artiklen.:)
Nu fik jeg ikke stemt, men mine favoritter fra dette år er helt klart Call of Duty Advanced Warfare, Infamous Second Son, Dragon age Inquisition og Wolfenstein the new order.
Wolfenstein grundet den fede humor og det faktum, at man var underholdt gennem hele spillet. CoD AW har været en positiv overraskelse, og jeg nyder virkelig at hoppe rundt og samle på kills.. Tager mig helt tilbage til Unreal Tournament-dagene.
#4 Jeg syntes ikke at du var helt fair imod den lille ged, spillet skulle jo vaeret tumpet fra starten af . . . .
Husk nu at overdreven kritik ikke giver en bedrer artikel, men snarer pointerer en daarlig anmelder som bevist igen og igen.
(ingen navne naevnt) bare en huskeregel.
Det undrer lidt at GTA V ligger saa lavt, paa trods af det forkerte format . . .