Årets Spil 2013

Billede

Vi har på redaktionen nu slået sten, saks og papir, og er på den mest demokratiske vis (foruden et par bidemærker og ømme knoer) kommet frem til årets spil: GTA V.

For spiludviklere, der måler sig på priser og anerkendelser, kan 2013 ikke have været et sjovt år at udgive et spil i. Foromtalen af GTA V, de alt for få trailere, de forskellige skærmskud og de previews, forskellige spiljournalister fik lov til at udgive op til udgivelsen af spillet i september, var alt sammen med til at skyde folks forventninger i vejret i helt urimelig grad. Og i vores øjne leverede Rockstar på imponerende vis det produkt, vi var blevet lovet. Grafikken stråler i uhørt grad på den aldrende konsolgeneration, og det blev især understreget af det farverige univers, San Andreas anno 2013 er. Det er så langt fra Liberty City i 2008, som det kan være, og det blev derfor let at falde for spillet fra starten.

Billede

De tre hovedpersoner render ind i så mange banditter fra så mange lande og samfundslag, at det udelukkende er fordi, Rockstar traf beslutningen om, at vi denne gang skulle styre tre forskellige hovedpersoner i stedet for én, at det blev muligt at acceptere historien, der gnidningsløst bevæger sig fra interne banderivaliseringer over mod grandiose gigantrøverier og pludselig placerer dig som tilskuer til et oprigtigt emotionelt og almægtigt betændt skænderi mellem to gamle venner, som blev skilt ad for år tilbage og som gennem spillet i bund og grund opfører sig som et gammelt ægtepar, der burde været gået i terapi for år tilbage. I Franklin, Michael og Trevor møder du som spiller tre vidt forskellige mennesker, der alle passer ind i den verden, Rockstar i form af samtlige af udviklerens spilstudier har brugt år på at realisere. Michael og Franklin har deres øjeblikke af sjove kommentarer, fede missioner og øjenåbnende oplevelser. Men det er vand ved siden af Trevor der brænder igennem, fra dit allerførste møde med ham.

Billede

Missionerne var endelig mere end variationer over den formel, GTA ellers har gjort til sit varemærke, hvor man kører et sted hen for at slå nogen ihjel og så kører videre derfra. Udover det var følelsen med bilerne bedre, kontrollen med våbene ligeså og spillets hovedpersoner så velanimerede, at det mere end nogensinde er alt for let at blive opslugt fuldstændigt af Los Santos og det omkransende Los Santos. Nej, du kan stadig ikke bevæge dig ind i enhver bygning i spillet. Ja, spillets multiplayerdel blev sluppet løs for tidligt og lider nu under netop det. Dertil render man uden tvivl ind i en hakkende framerate i ny og næ, og det er næsten sørgeligt at tænke på, hvor grotesk flot spillet kunne være på en potent spille-PC eller på den nye konsolgeneration.

Billede

Men GTA V trodser netop de problemer ved at give dig adgang til et spilkort, der bare byder til udforskning. Hop på en mountain bike i den sydlige by og bevæg dig gennem bandemiljø, forbi handelskvarteret op til Vinewoods bakker, ud mod ødemarken, Trevors enemærker og se dig omkring. Bestig det højeste bjerg i spillet, spring ud med faldskærm, land i vandet og dyk så langt ned, at du når til en kuffert med tusinder af dollars gemt kun til dig. Deri består magien, der er GTA. Det er det, Rockstar bare gør bedre end nogen andre, og det er en af de mange årsager til, at Grand Theft Auto V er årets spil ifølge Daily Rush.


Læs vores anmeldelse af spillet til PS3 og Bananens indtryk af spillets onlinedel.

Skulle du have lyst til lidt nostalgi, så kan du læse om de forrige års spilpriser her:


  • 2012 – Vinder: Far Cry 3

  • 2011 – Vinder: The Elder Scrolls V: Skyrim

  • 2010 – Vinder: Red Dead Redemption

  • 2009 – Vinder: Dragon Age: Origins

28 KOMMENTARER

  1. Kan ikke udtale mig omkring størstedelen af spillene på listen, da jeg kun har spillet ét af dem. Nemlig Bioshock Inifite.

    Angående Bioshock Infinite, så var gameplayet dog klart spillets største svaghed og har intet at gøre på en 5. plads blandt årets bedste spil.
    Det var en fin historie og kulissen var flot og alt det, men ak. Gameplayet?! Puha!

  2. The Stanly Parable burde være i blandt top 5!

    Genial fortæller med en god historie og et tvist til alle, uanset om man vil det eller ej.

    Det er årets bedste spil for mig?

  3. #5 Jeg ved det, jeg ved det. Jeg ville ønske, at jeg havde tid og overskud. Og evnerne til at skrive noget som helst.;) Så skulle jeg gladeligt tage den tjans.

  4. Hehe kan sku da ik komme bag på nogen at DR kun nævner Nintendo i negativt sammenhæng, de vil heller lukke lortet end give noget med et nintendo stempel nogen som helst form for award.

    Er dog enig i at årets spil er GTAV. klasse spil.

  5. #9 – Nu har vi jo stemt internt på redaktionen, og jeg vil da godt afsløre at det var virkelig små marginaler, der afholdt TLoU fra førstepladsen.

    Men resultaterne talte dog deres tydelige sprog.

  6. #8

    Tåbeligt surt opstød, basse.

    #0

    Har ikke prøbet TLoU endnu, men skal da have fat i det.

    Er enig i GTA5 som det bedste, udfra de titler jeg har spillet på listen, hvilket er en del.

    Fandeme et sublimt spil

  7. jeg kan ikke rigtige lide nogen af de spil..

    last of us var ok, men ikk noget jeg gider spille igen.

    samme med GTA 5

    metro var ufatteligt kedeligt og liniært.. men ja, pæn grafik. jeg gad ikke gennemføre det :s mistede simpelthen interessen halvvejs igennem

    pt. hygger jeg mig med starbound og hearthstone

  8. Bioshock Infinite var en stor skuffelse for mig og det kunne ikke holde mig fanget hele vejen igennem.

    Derimod synes jeg Tomb Raider mangler på listen. Jeg var helt vildt overrasket over så godt og poleret det er, og jeg kunne slet ikke slippe det da jeg startede det.

    Når man tænker på at I har expansion packs / DLC på listen så synes jeg Tomb Raider skulle have været der.

  9. Alle de AAA-titler og hvad 3-4 DLC’s på en top 10? Meh.

    Og det går jo fantastisk for Nintendo’s 3DS, nogenlunde, er vidst årets understatement, just saying

    Fireblem Awakening
    A Link Between Worlds
    Animal Crossing: New Leaf
    Pokemon X & Y?

    Men okay, heller ikke nemt, hvis DR generelt ikke er glade for Nintendo mere

  10. #19 Det går aldeles fremragende for Nintendo 3DS. På listen over spil fra i år kan du også tilføje Luigi’s Mansion: Dark Moon.

    Udover 3DS-svipseren, så overrasker det mig ikke, at Nintendo omtales i kedelige vendinger i den her artikel. Og langt hen af vejen er de nok også selv ude om det. Jeg håber dog, at de snart får lidt momentum med Wii U. Jeg har fået en i julegave, og jeg er helt vild med den indtil videre. Off-TV Play er genialt!

  11. #19

    Efter min mening er A Link Between Worlds et af årets bedste spil, og skulle bestemt have været i top 10. Og det spil jeg har brugt mest tid på i år er uden tvivl Animal Crossing: New Leaf. Nok ikke GOTY-material, men så vanvittigt vanedannende.

    Det er tydeligt at der ikke er mange med en 3DS blandt crew

  12. For første gang nogensinde har jeg læst en årets “bedste spil” artikel fra start til slut. Mest fordi i år ligesom sidste år var grotesk med hensyn til gode titler.
    Personligt var min favoritter GTA 5 og The Last of Us skarpt efterfulgt af Bioshock Infinite.

    En af de få titler, der ikke er nævnt må du dog være A Link Between Us. Holy shit.. det forstår jeg ikke.

    Anyways, god artikel boys

  13. Jeg undrer mig at jeg ikke se spil som:

    Ni No Kuni på listen.

    Ellers havede jeg også ønsket at have set:

    Bravely Default som har gjort sig meget godt for et JRPG også.

    Eller hvad med det nye Phoenix Wright spil.

  14. Syntes ikke BF4 har nogen plads på den liste. At kalde det slamkode godt håndværk holder ikke i min verden. Det er blevet bedre, men så længe netkoden er så dårlig som den er, bliver det aldrig et spil der kan tages seriøst.