Konsollerne sætter sit præg

Lad os med hast skynde os frem til noget virkelig interessant! I 2008 blev det for alvor tid til, at konsollerne legede med på fronten. Tidligere nød PS2/Xbox-generationen også godt af Battlefield: Modern Combat, som dog, i min bog, ikke var et rigtigt BF-spil med sine snævre baner og skrabede gameplay, hvorfor vi skøjter let og elegant henover det. Men med udgivelsen af Battlefield: Bad Company, blev der gjort et hæderligt forsøg på at få både PS3 og Xbox 360-ejere med på vognen. Alt var dog ikke helt som det plejede.

Billede
Billede


I stedet for at byde på de velkendte kæmpemaps designet til 64 spillere, blev vi budt på langt mindre omgivelser og meget mere actionfyldt gameplay. Tilmed var der nu også en reel og virkelig underholdende singleplayer-kampagne, som scorede mange point på sin humor og sit spraglede persongalleri, der blev fristet til at gå sine egne veje, glemme alt om militærkodeks og i stedet gå efter guldet, helt bogstaveligt talt. Det var fremragende underholdning, selv om det var et spil specifikt designet til og kun udgivet på konsol. Men her fungerede den mere hektiske og humørfyldte tilgang perfekt. Call of Duty-serien havde i høj grad sat nye standarder for den filmiske shooter-oplevelse på konsollerne, og Battlefield var nødt til at følge med tidens trend

Billede

Billede


I tiden omkring Bad Company 1 og 2 fulgte også en hulens masse udgivelser, der blev spredt for alle vinde. Vi så både en genudgivelse af flere af 1942-spillets scenarier i en selvstændig mindre udgivelse kaldet