Til indholdet

Heavy Metal-drevet trailer til Hell & Damnation

Der var en gang hvor FPS-spillene fik afdækket historien med en kort introsekvens eller med en halv sides skriblerier. Derefter var det bare frem over stepperne - eller igennem korridorerne - med aftrækkeren i bund. Den formular er nærmest en saga blot i disse tider, var det ikke lige for Serious Sam. Men nu får vi snart det bedste af den gamle skole igen. Painkiller vender tilbage. Endda som et trofast remake af det originale spil. Painkiller. Hell & Damnation byder på de samme baner, de samme fjender og de samme våben. Dog med få tweaks og en grafik der er 2012 værdig. Vi har den nyeste trailer fra spillet, der hamrer afsted til de heftige toner fra Ojo Rojos Monkey Nation. Undertegnede har selv været med i betaen igennem længere tid, og fans af Painkiller bliver absolut ikke skuffede. Painkiller: Hell & Damnation er ude den 31. oktober til PC. Skal du nyde eventyret på konsollerne sker det engang til januar.

Kommentarer

Lightbringer
Bruger
3285 indlæg
#1 - | 23-10-2012 18:33
Sweet det spil er et must have.
The pen is mightier than the sword, and considerably easier to write with.

Skriv kommentar

For at skrive kommentarer, er det påkrævet, at du er registreret Daily Rush bruger og at du er logget ind.