
Meget kan siges om
den nye iPhone 5. Men den er noget af et grafisk kraftværk. Til
lanceringen blev Firemonkeys Real Racing 3 vist frem, hvilket kun kunne imponere. Nu har Firemonkeys så udgivet
en lille udviklerdagbog, hvor de fokuserer på grafikken i spillet. Og det er flot. Meget flot! Bilerne er flottere end nogensinde før, og alt fra deres labre ydre til det luksuriøse interiør er designet ned til mindste detalje. Det er utroligt, hvad man kan presse ud af en håndholdt maskine her i 2012. Real Racing 3 skulle meget gerne ramme dit iDevice sidst på året. Forhåbentlig inden verdens undergang den 21.12.12.