Otte stykker papir. Sølle otte sider. Hvem skulle tro, at det kunne være SÅ skræmmende at finde dem? Tilsæt en mørk skov og en høj, tynd mand uden ansigt, der æder din sjæl, hvis du så meget som kigger på ham. Indiespillet Slender: Eight Pages - eller blot Slender - har formået at sprede skræk og rædsel hen over sensommeren. Det yderst skræmmende spil spredte sig som en steppebrand, og Slenderman er nu en kendt figur, også uden for gamer-verdenen. Nu er fortsættelsen så annonceret via
en ny hjemmeside. Det er endnu en gang Mark Hadley (AgentParsec), der står for udviklingen, men
Blue Isle Studios er med denne gang. Slender: The Arrival bliver ikke en gratis spil som det første. Men til gengæld kommer der langt flere baner, bedre grafik, en spændende historie og generelt bare et langt mere professionel produkt. Vi regner dog med, at prisen bliver yderst rimelig. Spillet er i første omgang kun annonceret til PC'en. vi har de første to billeder klar i vores
Slender: The Arrival galleri. Det er vidst tid til at finde skiftebukserne eller voksenbleerne frem igen.
Kommentarer
Bruger
3969 indlæg
Fik aldrig gennemført det første. Jeg var ved at få hjertestop af første gennemspilning og har ikke samlet mod til at hive det frem igen. :-I
Redaktør
30030 indlæg
Bruger
3553 indlæg
Bruger
1919 indlæg
Lige en søndags griner:
http://youtu.be/aXwkfSmYkf4
11 fulde fyre spiller Slender. Og de er pænt skræmte og måske lidt meget oppe og køre, ret sjovt til tider.