Spilgiganten Take-Two har ikke haft de bedste
økonomiske tal i den sidste tid. CEO Strauss Zelnick talte for kort tid siden med
investorerne, hvor han forklarede den haltende økonomi med forsinkelser af deres spil. Take-Two har officielt rykket FPS-udgaven af XCOM samt Bioshock Infinite tilbage til 2013, og Grand Theft Auto V udkommer helt sikkert heller ikke her i 2012. Det er tre store udgivelser, der selvfølgelig kunne have bragt masser af penge ind til Take-Two. Men Zelnick understreger, at Take Two langt hellere vil have økonomiske hug og levere kvalitet, frem for en at have en snæversynet og kortsigtet udgivelsesplan. Det er klar tale, og vi kan bestemt lide det. Kvalitet sælger desuden også meget bedre på længere sigt. Der var desværre ikke mange hints at hente til Grand Theft Auto , hvilket sikkert betyder, at det ikke kommer i dette regnskabsår. Vi skal nok vente til efter april næste år.