
Klei Entertainments Mark of the Ninja udkom for et par uger siden til Xbox Live Marketplace. Modtagelsen fra kritikkerne er nærmest entydig positiv, og spillet bliver rost til skyerne. Nu viser det sig, at Ninjaen måske sniger sig over til Steam. Informationen kommer via en Steam Content Decoder side, der åbenbart kan kigge dybt i Steams indre.
Her ser vi Mark of the Ninja tilføjet den 10. september. Vi krydser fingre for, at denne information holder, og at Klei Entertainment snart tager bladet fra munden og kommer med en officiel annoncering. Indtil da vil vi opfordre alle til at kigge nærmere på spillet, hvis de har en Xbox 360. Mark of the Ninja er et ret fantastisk lille spil!