Til indholdet

Er Rayman Jungle Run det flotteste mobilspil nogensinde?

Ubisoft har netop annonceret Rayman Jungle Run. Det følger stilen fra titler som Canabalt og Temple Run, så vi skal altså have Rayman til at løbe så langt, som overhovedet muligt. Spillet er let og lige til, og måske ikke voldsomt originalt. Men Rayman Jungle Run kører på samme grafikmotor som Rayman Origins, hvilket gør spillet hamrende lækkert at se på. Det er muligvis det flotteste spil, vi endnu har set til de mobile platforme. Designet og musikken er under alle omstændigheder i topform, som du også selv kan se i den medfølgende trailer. Spillet er ude til iOS den 20. september.

Skriv kommentar

For at skrive kommentarer, er det påkrævet, at du er registreret Daily Rush bruger og at du er logget ind.