Wii U bliver absolut ikke kun en konsol for de yngste. I hvert fald ikke, hvis vi får flere spil i stil med ZombiU. Vi har netop fået en trailer spillet, hvor hovedpersonen skal flygte fra Buckingham Palace i London,
den finder du under nyheden. Vi fik for nyligt selv fingrene i spillet til Playground-eventet i København. Vores meget korte indtryk var, at spillet faktisk er virkelig godt. Det er svært. Meget svært! Hvilket bestemt er en god ting. Zombierne er skræmmende, virkelig hårdføre og nogle passende og udfordrende modstandere. Grafisk var spillet dog ikke imponerende. Det lignede et middelmådigt Xbox 360-spil, hvor især den kantede og grynede grafik grundet manglen af anti-aliasing ikke var godt for øjnene. Den nye gamepad til Wii U lå overraskende godt i hånden, men det var en kende belastende, når man skulle glo ned i skærmen på controlleren i stedet for at have fokus på skærmen. Det bliver mulighvis bedre, hvis man sidder ned og spiller i sofaen - vi stod op. ZombiU skulle være en lanceringstitel til Wii U, der måske ankommer sidst i November.
Kommentarer
Bruger
4047 indlæg
Edit: I øvrigt hedder spillet ZombiU, ikke Zombie U.
Redaktør
29984 indlæg
Bruger
1530 indlæg