Til indholdet

Diablo III startede som et rendyrket MMO ala WoW

Max Shaefer er i dag manden bag Runic Games og deres Diablo-inspirerede Torchlight-spil. Tidligere var han dog executive producer på både Diablo og Diablo II. I.EAT.GAMES har snakket lidt med Schaefer om det kommende Torchlight 2, og her faldt der lidt godbidder af omkring Diablo III. Da Max Schaefer i sin tid arbejdede for Blizzard, var han nemlig med til at starte udviklingen af Diablo III. Men dengang var det meningen, at det skulle være World of Warcraft-udgaven af Diablo, altså skulle Diablo III have været et regulært MMORPG. I dag kan vi selvfølgelig se, at Blizzard endte med at tage spillet i en lidt anden retning. Der er dog stadig det omdiskuterede krav om den konstante online-forbindelse, auktionshuset og andre MMO-agtige aspekter, hvilket Max Schaefer er glad for. Det distancerer nemlig Torchlight og Diablo fra hinanden. Umiddelbart skulle man tro, at Diablo III's enorme succes ville være en hæmsko for Torchligt, at spillene ligner hinanden en hel del. Men ifølge Max Schaefer, så steg forudbestillingerne til Torchlight 2 med 40%, den dag Diablo III udkom. Du kan læse hele interviewet hos I.EAT.GAMES.
When I was working at Blizzard a million years ago we were working on Diablo 3 and it was an MMO. We were going to do the Diablo version of World of Warcraft. Max Schaefer via I.EAT.GAMES.

Kommentarer

DsJ
Bruger
1919 indlæg
#1 - | 15-06-2012 13:21
Meget interessant! Set i bakspejlet så havde det nok fanget mig mere hvis det var et mmo. Men tror simpelthen at for mange fans af serien havde blevet tosset.
Det dog overraskende at forudbestilling på Torchlight 2 steg med 40% samme dag.
Pissed_Squirrel
Bruger
2563 indlæg
#2 - | 15-06-2012 14:27
Forestil dig Vanilla WoW bare med Diablo tema, kunne da sikkert være godt. Så skulle man ikke nakke Onyxia, men Diablo i stedet for?
We have a very simple policy here: arguing with the mods is allowed, winning an argument against the mods will get you banned.
TormDK
Moderator
9674 indlæg
#3 - | 15-06-2012 14:59
#2 Tror ikke vi fik lov at nakke diablo til at starte med.
Jazzgnuen
Bruger
2717 indlæg
#4 - | 15-06-2012 16:16
#2 Diablo ville først komme i den tredje expansion.
Atheism - Non-prophet organization
CrackMaND
Bruger
561 indlæg
#5 - | 15-06-2012 17:14
#2 Hvad er forskellen egentlig på vanilla WoW og så WoW idag, sådan rent gameplay mæssigt?

Spørger fordi jeg kun har spillet WoW de første 6 måneder tilbage i 2005 (jeps that long ago)
There are 10 kinds of people. Those who understand binary and those who don't.
fisker_
Bruger
9336 indlæg
#6 - | 15-06-2012 18:02
Taget i betragtning af hvordan spillet så ud før det blev skrottet første gang finder jeg det lidt usandsynligt.

Men måske det var en idé der var oppe før de overhovedet kom så langt?

#5 De har strømlinet level up processen, og så er der mere at lave på max level.
kongkim
Bruger
12430 indlæg
#7 - | 15-06-2012 18:36
Tjaa jeg skal da bestemt ha Torchlight 2 når det kommer ud. :)

Og er satme glad for det ikke blev et MMO spil :S Det ville godt nok ha været øv.
Medlem af den religiøse Pc-Religionen :) Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.
Foop
Bruger
3284 indlæg
#8 - | 17-06-2012 04:04
Er træt af at alle populære serier efterhånden MMO-ificeres (som KOTOR, tsk tsk Bioware), der er allerede nok MMO, vi behøver ikke flere medmindre de er en væsentlig opgradering fra det nuværende (hvilket de oftest ikke er, MMOs er nok den genre der ser mindst udvikling).

Godt de ikke gjorde det til MMO efter min mening. Alle spil mister noget som MMO, da når et spil bliver til MMO, så bliver hovedformålet, over alt andet, at gøre så folk bruger så meget tid som muligt på det. Det fucker med godt gameplay, historien osv.
Whenever I'm sad, I stop being sad, and start being awesome.
xidney
Bruger
323 indlæg
#9 - | 17-06-2012 13:39
Mmo eller ej. Diablo 3 er mega fail. Det kunne da umuligt være blevet dårligere som mmo end det er nu?
ahymdahl5
Bruger
6514 indlæg
#10 - | 17-06-2012 17:59
#5 Vanilla udgaven er betegnelse af folks jomfru rejse, lidt lige som "dengang jeg var ung", eller "det var dengang". Det er ikke fordi Vanilla er teknisk set bedre, tværtimod.

Af en eller anden årsag, savner jeg også fritureduften og spillemaskinern­e fra 80'erne, men det er nok min sindstilstand jeg savner(fordi spillemaskinern­e dengang var for fede)og ikke en gammel spillemaskine og de røvsyge spil.
Når folk er trætte af wow f.eks. så tænker de tilbage til første udgaven og automatisk sammenkobler de følelses mæssige oplevelser med første udgaven.

Det er min opfattelse.:D
Tell me and I'll forget; show me and I may remember; involve me and I'll understand. - Chinese Proverb
sYnCHAoZ
Bruger
11495 indlæg
#11 - | 17-06-2012 18:56
#10
Så er din opfattelse lidt forkert.

Udtrykket 'vanilla' betegner den tidligste udgave af et spil, før expansions. Altså den "neutrale" version, hvor der ingen tilføjelser af nogen slags var.

Det har ikke noget med sentimentalitet eller følelse af nostalgi at gøre (selvom disse ofte er forbundet, logisk nok).

Skriv kommentar

For at skrive kommentarer, er det påkrævet, at du er registreret Daily Rush bruger og at du er logget ind.