Bank sømmet i bund og ræs igennem San Franciscos ikoniske, stejle gader. Det er opskriften bag det nyeste skud på stammen i Driver-serien. Men minder DRIVER: San Francisco mest om seriens fænomenale etter eller den horrible treer, Driv3r? Følg med, når Daily Rush klemmer hele redaktionen ind i alt fra muskelbiler fra 70'erne til nutidens hotteste øser.
En komatøs hovedperson med superkræfter
Skulle du imod al forventning have spillet dig igennem det pivringe Driv3r, vil du vide, at spillet sluttede med en intens ildkamp i Istanbul, hvor både hovedpersonen John Tanner og hans nemesis Charles Jericho overlevede ildkampen. DRIVER: San Francisco finder sted seks måneder senere. Jericho er endelig fanget. Og ved spillets begyndelse bliver han transporteret igennem San Francisco i en fangetransport.
Nu er Jericho en ægte kriminel superskurk, så han formår selvfølgelig at forpurre alle planer om afsoning af straf. Jerichos flugt kulminerer i et sammenstød, der sender John Tanner i koma. Og herfra begynder det rigtige spil. For komaen er sådan set bare en undskyldning for at kunne benytte sig af spillets omtalte "shifting"-feature. Da spillet sådan set bare er en drøm, kan John Tanner besætte andre folks kroppe, som var han en agent i "The Matrix" (meget mere om det senere).
En buddy-cop historie med hang til det overnaturlige
Størstedelen af spillet er en lang drøm. Det kunne have bevirket, at hele præmissen for spillet ville være ligegyldig, da Tanner jo bare drømmer. Men selvom Tanner er i koma, bliver hans drømme påvirket af den virkelige verdens nyheder via fjernsynet i hans stue. Det er et meget spinkelt bindeled. Men det er nok til, at alle ens handlinger ikke føles ligegyldige. Det viser sig selvfølgelig også senere hen, at Tanners handlinger i hans komatøse tilstand får betydning for den virkelige verden.
Selve historien er en typisk buddy-cop film, som vi kender det fra Hollywood. Selvom stemmeskuespillet mange gange er pinagtigt ringe, så fungerer Tanner og hans makker faktisk rigtig godt sammen. Og det er sjovt at følge med i strabadserne, når Tanner langsomt opdager, at han faktisk ikke er i den virkelige verden. Det er fantastisk dumt og ekstremt fortænkt. Men komavinklen er en værdig pris at betale for "shifting"-mekanikken, da den vitterligt gør DRIVER: San Francisco til sit helt eget og rigtig gode spil! Og så er det heldigvis tydeligt, at historien ikke rigtig tager sig selv seriøst.
