De mangler, der ikke er der
I disse co-op-fanatiske tider, er det sjovt at spille et spil, der åbenlyst kunne have nydt godt af to spillere, men som ikke tilbyder muligheden. Årsagen dertil lægger nok i(gen) spillets alder. Beyond Good & Evil udkom først til Playstation 2, hvis onlinesupport var en kende mangelfuld. Og online-co-op eksisterede vist overhovedet ikke dengang. Hvorom alting er, ville udviklerne i mine øjne godt kunne have implementeret funktionen i denne opdatering. Om det er teknisk muligt tror jeg ikke. Men langt hen ad vejen arbejder man to og to om diverse opgaver, så det virker ofte som en tabt mulighed. Dog er jeg til gengæld glad for at kunne meddele, at dine forskellige makkere gennem spillet for det meste makker ret og gør, hvad der bliver sagt. Med et tryk på Y beder man dem om at udføre den mest plausible funktion. Enten at stunne fjender, så du kan nakke dem med din store stav eller trykke på en fin knap, så du kan blive ført videre med en elevator. Jeg har dog oplevet enkelte gange, at min makker er gået mere end almindeligt i vejen. Jeg formåede for eksempel at flambere min kære onkel i et særligt anspændt øjeblik, hvor familieforholdet virkelig blev sat på en prøve. Samtidig er spilet svært tilgivende i forhold til dets platformelementer. For langt hen ad vejen ligner det, at man er midt i en stor platformverden, man skal gennemføre med hop, spring og cirkelspark. Men det er fuldstændig umuligt at ryge ud over kanterne i spillet. Sker det endelig, at Jade er ved at falde i afgrunden, griber hun resolut fast i hvilket udhæng, der nu er at få fat i. Det gælder dog ikke de to steder igennem spillet, hvor jeg oplevede, at Jade faldt i et sort, sort hul. Her var der kun et at gøre: Loade fra seneste safepoint. Her er det så rart, at der er mange steder at gemme spillet undervejs. Men man kan ikke gemme hvor man vil.
Kampsystemet i Beyond Good & Evil er ganske simpelt: Du slår med X, undviger med A. Det er det. Det minder lidt om Batman: Arkham Asylum, omend i en ganske let udgave. Du har også et særligt powerup, du eksekverer ved at holde X i bund til Jade lyser op som en lavalampe. Her er det godt at være i nærheden af din makker, der gerne har et powerup, der supplerer din evne efter behov. Spillet er generelt ikke det sværeste, og selv i kampsituationer, hvor man møder flere fjender på én gang, oplever man ikke særlige problemer med at overvinde dem. Medmindre det ikke er meningen, at man skal slås med dem. Mere om det senere. Sværhedsgraden får til gengæld et flyvespark, når man ramler ind i spillets sidste boss. Det endte med at koste mig en controller. Faktisk præcist det samme skete for mig i Batman: Arkham Asylum. Det er mest af alt frustrerende, fordi Beyond Good & Evil indtil da har givet dig muligheden for at handle ekstra energi ind i diverse automater. Men den mulighed har du ikke til allersidst. Og så bliver det pludselig ekstra svært.
