Til indholdet
  • Hearthstone er nu åben for alle
  • XCOM: Enemy Within anmeldelse (PC)
  • Billeder & screenshots fra BlizzCon 2013


Onsdag den 17. september 2014

20 mio. spillere har nu forsøgt sig med Hearthstone

BilledeBlizzards spil er meget sjældent forbeholdt de få og deres Hearthstone har nu også ramt ganske bredt. Blizzard kunne i forgårs fortælle, at spillet havde rundet 20 mio. "installs". Store tal, men spillet er som udgangspunkt også gratis, og alle med en Battle.net konto, kan frit forsøge sig. Det er dog stadig ganske imponerende for et spil i en genre, som tidligere kun havde en niche-rolle i det samlede gaming-landskab. Det er ydermere næsten en fordobling af spillerbasen på et halvt år, hvilket er endnu bedre nyheder for Blizzard selv. Hearthstone har tilsyneladende bidt sig fast.
Fredag den 5. september 2014

Total War: Rome II Emperor Edition er ude 16. september

BilledeSEGA & Creative Assembly kunne i går fortælle, at deres Total War: Rome II Emperor Edition vil være ude til PC & Mac den 16. september. Emperer Edition byder på alle tidligere DLC'ere (mini-udvidelser) samt den nye Imperator Augustus Campaign Pack DLC. Har du allerede investeret i Total War: Rome II, får du Augustus DLC'en ganske gratis. En ganske god service fra SEGA, men Emperor Edition er også mest tiltænkt de, som ikke ikke er blevet helt fristet af spillet. Vi er blevet forsynet med to friske screenshots, som du lige kan se her.

BlizzCon 2014 virtuelle billetter kan købes fra i dag

BilledeBlizzCon er absolut en af de fedeste events du kan komme til som gamer. De "rigtige" billetter til årets udgave (7-9 november) er for længst udsolgt og blev det af to omgange på under en time. Blizzard har de seneste par år også leveret showet via en stream. Du kan nu købe dig adgang til samtlige events og alle tre dage via de virtuelle billetter, som Blizzard netop har sat til salg. Billetprisen på €29.99 lyder måske af meget, men har du før enten været til BlizzCon eller overværet showet på anden måde, er det ofte tre dage med masser af god underholdning. Du kan se årets program på det officielle BlizzCon website.
Tirsdag den 2. september 2014

Civilization: Beyond Earth trailer undslipper PAX Prime

BilledeEr du til strategi-genren, har du uden tvivl sigte på Civilization: Beyond Earth. Vi spottede den lidt sent, men på weekendens PAX Prime messe, kunne Firaxis diske op med en over seks minutter lang gameplay-trailer du bestemt ikke skal snydes for. Videoen giver dig en ganske god fornemmelse af det bare lidt mere futuriske gameplay i Civilization: Beyond Earth og spillet synes ganske velpoleret. Det er den 24. oktober at Civilization: Beyond Earth rammer PC, Mac OSX og Linux. Vi har vedhæftet traileren, så du kan se med lige her. Vi er inden længe klar med et preview af spillet.
Tirsdag den 26. august 2014

Nyt Age of Empires-spil på vej til primært touch devices

BilledeAge of Empires-fans fik ellers lige mundvandet på i sving i går, da Microsoft Studios og Smoking Gun Interactive kunne præsentere mere nyt i serien. Age of Empires: Castle Siege blev helt officielt præsenteret, men det er ikke helt den Age of Empires-formular, som vi kender. Spillet er nemlig udviklet med "touch devices" i sigte, selvom det kommer til at spille på en Windows 8 PC, kører det primært på Windows Phone 8. Det betyder en lidt anden spillestil (noget hurtigere), som formodentlig ikke vil appellere til alle. Microsoft er klar med den første trailer allerede nu og kl. 21.00 blænder de op for et live-preview via deres Twitch-kanal. Age of Empires: Castle Siege skulle være klar allerede i næste måned. Du bør lige læse første kommentar på det indlæg på Age of Empires-websitet, hvor spillet præsenteret i går. Ganske underholdende...
Onsdag den 13. august 2014

The Settlers: Kingdoms of Anteria går i beta til september

BilledeHar du sans for overblik når det kommer til at bygge små lokalsamfund, så kan The Settlers: Kingdoms of Anteria måske få dine øjne op. Spillet beskrives som værende en online by-bygger til PC, med mulighed for co-op og et omfattende trading system. Hvis du er tændt alene på Settlers-navnet, så kan du melde dig til den lukkede beta, der for tyskerne starter allerede den 20. august, men for resten af verden den 16. september; det foregår på spillets egen hjemmeside. Tilbage i juni blev den første trailer for spillet sluppet løs, og spillet forventes udgivet i løbet af 2014. Den fulde pressemeddelelse finder du inde i nyheden.

Ubisoft præsenterer Might and Magic: Heroes VII

BilledeMig bekendt er der et par fans af Heroes-serien her på Daily Rush, som næsten med sikkerhed ser frem mod endnu et kapitel i den gamle franchise. Ubisoft har benyttet GamesCom til at slippe en CGI-trailer løs, der skal lægge stemningen for Might & Magic: Heroes VII, der indtil videre blot afslører en udgivelse i 2015. Decideret gameplay må vi altså vente med at kunne nyde, men for nu er der angiveligt mere tur-baseret strategi at se frem til. Hjemmesiden MMH7.com er også blevet åbnet, og her kan du stemme på de faktioner som løbende skal annonceres. Traileren på 1:49 minutter, er naturligvis at finde inde i nyheden.
Onsdag den 23. juli 2014

Danske BetaDwarf har annonceret FORCED 2: The Rush

BilledeVi har før beskrevet danske BetaDwarfs noget unikke måde at få færdiggjort deres første spil, FORCED, på. Efter en noget alternativ vej, blev spillet færdiggjort i oktober måned sidste år og de gæve danske udviklere kunne endelig høste frugten af det hårde arbejde. BetaDwarf med Steffen Kabbelgaard har dog ikke i sinde at slippe speederen nu, hvor det går godt og de kunne i går fortælle, at de vil være klar med en toer i form af FORCED 2: The Rush i løbet af 2015. Spillet har nu fået sin egen Steam-side, hvor det er ganske tydeligt, at de danske udviklere har hentet endog meget stor inspiration fra Blizzards Hearthstone. Vi havde gerne set BetaDwarf udvise bare lidt mere originalitet, da potentialet bestemt er der. Men lad os se. Vi vil her efter sommerferien besøge de danske udviklere og forhåbentlig se nærmere på Forced 2, som allerede vil blive vist frem på GamesCom i næste måned.
“From our meager beginnings as a passionate development studio with the drive to survive, we are excited to now announce that we are working on the next iteration of our flagship title, FORCED. FORCED 2: The Rush is an innovative sequel that offers Rogue-like competitions, deck building, and tight action controls!
Mandag den 21. juli 2014

Hearthstone-spillerne kan springe i Naxxramas på onsdag

BilledeHearthstone er for de fleste et spil, som for alvor er sjovt i multiplayer. Blizzard har dog nu annonceret, at de lægger for med første "wing" af udvidelsen Curse of Naxxramas allerede på onsdag, så singleplayer-folket kan prøve kræfter med samme dungeon / raid, som bl.a. World of Warcraft-spillere har kunne boltre sig i i årevis. Det er i første omgang Arachnid Quarter, som bliver åbnet helt gratis, men de tre resterende "wings" vil koste dig 700 guld / €5.99 pr. styk. Du kan også vælge at købe dig adgang til samtlige "wings" (Arachnid Quarter, Plague Quarter, Military Quarter, Construct Quarter og så Frostwyrm Lair) på én gang. Der bydes også på Heroic Mode (når samtlige bosser i én wing er klaret). Du kan springe forbi Blizzards Heartstone-side på Battle.net og læse mere.
Tirsdag den 8. juli 2014

Intro Bots skal bringe nye spillere til League of Legends

BilledeHvis du endnu ikke har rørt League of Legends fordi du forventer at få en røvfuld af de hærdede spillere, så er der snart argument for at prøve sig ad alligevel. Riot Games har meldt ud at de er ved at sikre en mere brugervenlig entré til spillet. ”Intro Bots” skal sikre en mere tilgængelig indgang, så du kan slippe for den krampe det er at introducere de uindviede til den populære MOBA. Der vil være mulighed for at lære de helt basale teknikker, og en bred vifte af ”dos and don’ts” som nye spillere ikke nødvendigvis er bekendt med. Detaljerne er at finde på den officielle League of Legends-side, så nu kan du måske lokke de sidste tvivlere til at spille med dig.
As a veteran player, it’s easy to forget all the things a brand-new player has to pick up. I’m sure we all remember some of the strange things we did when we first started playing – perhaps trying to smite champions or use abilities on turrets. We see new players of all sorts struggle with the same basics time and again, and even Beginner Co-Op vs AI matches often prove too much at once with too little direction for someone still learning how to move and cast.
Mandag den 7. juli 2014

Rob Pardo forlader Blizzard efter 17 års kreativ ledelse

BilledeBlizzard har i år vinket farvel til en længere række ledende ansatte. I januar måned forlod Greg "Ghostcrawler" Street den amerikanske producent til fordel for "konkurrenten" Riot Games og nu har øverste kreative chef, og ansvarlig for et hav af velkendete Blizzard-titler, Rob Pardo også valgt at finde nye græsgange. Pardo har bidraget med et længere og bevæget farvel-brev på det amerikanske battle.net (WoW) forum og også annonceret den, for mange, rigtig kedelige nyhed via Twitter. Pardo har ikke annonceret hvad han vil kaste sig over i fremtiden, men lover at forsøge at blive bedre til Hearthstone hen over sommeren.
As to what I will be doing next, I don’t have an answer for you yet . . . but I will “when it’s ready.” My priorities are to enjoy the summer with my family, play plenty of games, and think about what’s next. The game industry is such an exciting place right now with PC gaming thriving, the new consoles, mobile games, and virtual reality becoming an actual reality. It’s like having an empty quest log and going into a new zone for the first time.
Fredag den 4. juli 2014

Civilization: Beyond Earth udforsker rummet 24. oktober

BilledeCivilization V har slugt adskillige sene nattetimer, og det klarede det skam også fint uden de to fremragende udvidelser, Gods & Kings og Brave New World. Ifølge spillets egen side er der dog mindre end et halvt år til vi kan prøve kræfter med rumrejser i samme franchise, når Civilization: Beyond Earth udkommer den 24. oktober. Spillet har ud over sin Civilization-titel, også en spirituel arv fra Alpha Centauri at løfte. For nylig gav Game Critics Awards spillet æren for at være det bedste strategispil under årets E3, så der lader til at være god grund til at glæde sig til endnu flere søvnløse nætter med ”bare én tur til”. Der er inkluderet en gameplay præsentation fra årets E3 inde i nyheden.
Torsdag den 26. juni 2014

EA: "Vi fejlbedømte økonomien i Dungeon Keeper"

BilledeKritikken er væltet ned over Electronic Arts og deres mobile udgave af Dungeon Keeper. Ikke kun fra den oprindelige skaber af franchisen, Peter Molyneux, men også fra vrede gamere der ikke har haft nem mulighed for at give spillet den reelle vurdering som det har fortjent. Andrew Wilson fra Electronic Arts har nu i et interview med Eurogamer, erkendt at de ikke har ramt i nærheden af målet med udgivelsen, især med fokus på de mikrotransaktioner som prægede spillet. Wilson giver også udtryk for at det har været lærerigt for firmaet at følge de kommentarer der har omkranset spillet, men om det er nok til at sikre bedre forståelse og implementering af mikrotransaktioner i fremtidige spil må tiden vise. Interviewet er meget læsværdigt, og bringer også nogle af de kommentarer som førnævnte Peter Molyneux har ytret om spillet. Citatet herunder er fra Wilson selv:
"For new players, it was kind of a cool game," he began. "For people who'd grown up playing Dungeon Keeper there was a disconnect there. In that aspect we didn't walk that line as well as we could have. And that's a shame."
Tirsdag den 24. juni 2014

Ubisoft præsenterer The Settlers: Kingdoms of Anteria

BilledeDet lader til at The Settlers, får en lidt anden fokus for fremtiden. Ubisoft har valgt at præsentere det kommende The Settlers: Kingdoms of Anteria her til morgen, og den medfølgende pressemeddelelse, synes at hentyde til, at Blue Byte vil ændre en smule på den formular The Settlers har benyttet i 21 år. Ubisoft har også bidraget med en CGI-trailer, som kunne give bare en lille smag af MOBA-genren også. Traileren byder dog også på flere mere velkendte elementer, så Settlers-fans ikke går hen og bliver helt skræmt. The Settlers: Kingdoms of Anteria skulle være klar inden udgangen af året.
Torsdag den 12. juni 2014

Steam Summer Sale 2014 kører fra 19. til 30. juni

Billede Så kan du godt begynde at skærer ned på budgettet, og leve af havregryn og regnorme, for om bare 7 dage skal du bruge et kæmpe beløb på at købe en masse spil, som du sikkert aldrig kommer til at spille alligevel. Men ikke desto mindre er der tradition for at slide kreditkortet rødglødende, når Steam endnu engang åbner for deres sommerudsalg fra den 19. juni og frem til den 28. juni, med ”encore” – der som regel består af de bedst sælgende spil fra den første udsalgsperiode – der strækker sig fra den 28. til den 30. juni. Det var brugeren Tizoc på NeoGAF der var hurtigt til at spotte Paysafecard’s reklame af Steam Summer Sale, der var kommet lidt for tidlig ud af startblokken.