Til indholdet

Civilization V: Gods & Kings (PC)

Det er godt, at sommerferien er lige om hjørnet, for Sid Meier's Civilization V, en tidssluger af de helt store, er tilbage. Og ligesom det har været tilfældet med spillets forgængere, så er Firaxis nu på banen med en insulinindsprøjtning til Civilization V. Indsprøjtningen hedder Gods & Kings og er en ny udvidelse til det klassiske tur-baserede strategispil. Vi har tømt skemaet og er nu parate til at begive os tilbage i tiden, hvor vi endnu engang vil forsøge at vriste verdensherredømmet fra klodens mægtigste ledere. Er der stadig timer at hente i Civilization? Læs med her.

Just... Just one more turn!

Civiliazation V: Gods & Kings byder på en masse nyt! I alt er der kommet 27 nye enheder, heriblandt diverse fly og kampvogne fra 1. verdenskrig, en gammeldags rambuk og soldater bevæbnet med gatling guns. Der er også kommet en hel del nye maritime units. Blandt andet en Privateer, hvilket er en fregat, der har fået et Letter of Marque. Kort fortalt er det en accept fra staten om, at du må smadre alle de fjendtlige skibe, du måtte møde på din vej. I spillet fungerer det dog lidt anderledes. Her minder Privateers desværre slet ikke om deres forgængere i Civilazation 3 og 4. Her fik de førhen deres nationalitet skjult for resten verden. I Gods & Kings kaprer de blot alle de skibe, som de måtte vinde over.
Billede Billede
En anden ny enhed er en Machine Gunner. De kan rekrutteres af alle civilisationer, når man når til spillets afsluttende fase. Det specielle ved Machine Gunners er, at de er et ranged unit, som kan pløkke alt ned inden for én hex - normalt har ranged units to hexes i afstand. De fleste af de nye enheder er rigtigt sjove, og deres evner er gennemtænkt. Til gengæld er der så mange, at, særligt i den sidste del af spillet, man knap nok når at bygge et unit, før det skal opgraderes igen. De sidste teknologier åbner stort altid op for en ny upgrade, hvilket godt kan være trættende i længden - især i de helt store spil, hvor man har mange units. Heldigvis er det et luksus problem, som en fremtidig patch måske vil kunne rette op på.

Der er desuden kommet en håndfuld nye bygninger. 13 for at være helt præcis. En stor del af dem er hellige bygninger og hænger sammen med religionens tilbagevenden i Civilization. Andre nye bygninger er forbeholdt nogle af spillets nye nationer. Det er dog ikke alle, der er det. Én af undtagelserne er blandt andet politistationen - en bygning, der er tilgængelig for alle lande, og som gør det svære for fjendtlige spioner at stjæle informationer og teknologier. Et andet eksempel er genbrugsstationer, der giver adgang til mere aluminium. Bomb Shelters reducerer skaden fra eventuelle atomangreb på din by. De er nye i Gods & Kings, men er endnu én af de ting, som stammer fra en tidligere udgave af Civilization.
Billede Billede
Der er naturligvis også kommet nye wonders - Civilizations øjesten. Og ja, det er stadig super tilfredsstillende at se, hver gang du formår at færdigbygge en af de har fantastiske bygninger. Ni nye wonders er der kommet i alt, heriblandt det skæve tårn i Pisa, Hubble-teleskopet og CN tårnet. Derudover kan du blandt andet bygge Petra , stedet fra Indiana Jones og det sidste korstog, og et vidunder, som de fleste på Daily Rush støder på hver dag - The Great Firewall, der lukker ned for al fjendtlig spionaktivitet i en by.

Og igen, Gods & Kings kommer selvfølgelig også med nye civilisationer. Ni nye ledere er der kommet i alt. Der er enkelte gengangere fra forrige spil. Blandt andet Isabella af Spanien. Hendes speciel unit er Conquistadors, som samtidig med at de erstatter almindelige riddere også kan bygge nye byer på fjerntbeliggende kontinenter. Så er der lederen af Holland, Vilhelm den Tavse. Han var også med i forgængeren. Så er der kommet helt nye civilisationer. Her har vi blandt andet Maria Theresia af Østrig, Theodora, kejserinde af det Byzantiske rige, Boudicca fra det Keltiske rige, Hunnen Attila, og sørme om ikke vores skandinaviske fælle fra den anden side af sundet gør en entré. Du kan nemlig også spille Sverige nu. Deres leder er Gustav Adolf den anden. Han er selvfølgelig kun halvt så sej som Danmarks Harald Blåtand.