Til indholdet

10.000 beta-nøgler til The Secret World

I den kommende weekend slår norske Funcom dørerne op til endnu en kæmpestor beta event. Fra den 18. til den 20. maj får du nu chancen for at deltage i den yderst hemmelige krig imellem menneskene og savlede horder af monstre, som nordmændende har rystet frem fra det skræmmende tusmørke.

Sådan får du adgang til betaen

BilledeI denne weekend kan du vende tilbage til The Templars, hvor du skal undersøge myter og mysterier i byen og de omkringliggende områder. Siden sidste weekend-beta er der blevet tilføjet en masse nye missioner, nye områder og karakterer. Så der skulle være nok at gå igang med, selvom du allerede har været en tur i The Secret World.

I samarbejde med Electronic Arts og Funcom har Daily Rush erhvervet sig en sandt bjerg af beta-nøgler. Derfor skal du absolut ikke holde dig tilbage, da vi har beta-nøgler til dig og alle dine venner, dine venners venner og deres venner også. Spred ordet og lad os holde den vildeste beta-fest i weekenden.

Betaen løber fra fredag den 18. kl. 18.00 til søndag den 20. kl. 20.59. og for at få adgang til betaen, skal du blot sende os en mail og bede os om en beta-nøgle. Benytter du dig ikke af linket, skal du sende en mail til tsw@dailyrush.dk med "The Secret World" i emnefeltet. Ellers sender vi spammonstret ud til din adresse, hvor det så vil konsumere dig. Vi begynder at sende nøgler ud onsdag.

Når du har fået din beta-nøgle, skal du blot følge denne opskrift:

  • Besøg The Secret Worlds hjemmeside, hvor du kan bruge din beta-nøgle til at lave en ny Funcom-bruger. Er du allerede bruger, så skal du blot logge ind og aktivere nøglen.
  • Når du er registreret, så skal du blot hente beta-klienten ned. Vi anbefaler, at du henter klienten ned inden weekendens beta går igang.
  • Nyd en monsterfyldt weekend!