Ivan Sølvason, der bedre er kendt som Hugos opfinder og skaber, må sande at små fejl kan koste dyrt. Sidste år var en drilsk fax og en efterfølgende ti minutters forsinkelse årsag til at salget af spilfirmaet ITE gik i vasken – og dermed også de 80 mio. kroner som salget ville have indbragt.
Revisionsfirmaet Arthur Andersen, der stod for salget, er udpeget som den store synder og de uheldige folk bag ITE overvejer nu et muligt sagsanlæg. Er man interesseret i at give sin mening til kende om denne lidt forrykte affære, så stiller Ivan Sølvason op til yderlige spørgsmål i ComputerWorlds fora.