Daily Rush søger skarpe spilanmeldere
Har du en anmelder i maven?
Hvis du kan finde ud af at skrive længere sammenhængende tekster og har en stor interesse for spilmiljøet, så er Daily Rush lige stedet for dig til at starte din karriere som spil-journalist. Vi leder nemlig efter dygtige anmeldere, der kan kaste sig over alle de store og små spil, som året igennem vælter frem fra udviklerne verden over.På Daily Rush leder vi efter skarpe anmeldere, der kan skrive anmeldelser med en veldefineret personlig kant og samtidig holde teksten objektiv, så den belyser alle de vigtigste aspekter af spillet. Derfor leder vi ikke blot efter anmeldere, som kan levere en maskinagtigt opremsning af plusser og minusser. Der skal saft og sjæl ned igennem tastaturet, så anmeldelserne bliver levende og sjove at læse for alle vores læsere.
Har du lyst til at give den et skud, og se om du har, hvad der skal til? Så skal du forfatte en anmeldelse på veldrejet minimum 500 ord og sende den afsted til redaktionen. Her vil vi måle, veje, sniffe og smage på den, for at se, om den er gjort af det rigtige stof. Benytter du dig ikke at linket til at sende mailen, så send den til jobs@dailyrush.dk med "Anmelder" som emne.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.
| Kommentarer (29) » |