Til indholdet

Shootmania Storm (PC)

Er det muligt at kombinere gameplayet fra Quake med Tribes og derefter tilsætte de vilde og vanvittige community tools og skaberværktøjer fra Trackmania? Ja, det er det, og spillet hedder Shootmania Storm. Vi har sendt bananen på skydebanen, og her kan du læse vores dom.

Den gamle skole simplificeret

Et hamrende urealistisk gameplay. Kun få baner, tre forskellige våben og et fåtal af spiltyper. Det lyder ikke lige som opskriften på en succesfuld shooter her i 2013, hvor spillerne hungrer efter den ene gigantiske militærshooter efter den anden. Men ikke desto mindre har Shootmania Storm fanget denne anmelders hjerte.
Billede Billede
Nadeo står bag Tackmania-racerserien, der tæller mere end ti udgivelser siden 2003. Visionen om at skabe et simpelt racerspil, hvor spillernes evner er i centrum sammen med nogle vilde muligheder for selv at skabe baner og spiltyper går igen med Shootmania. Vi har at gøre med en rendyrket multiplayer shooter uden et gram historie eller mulighed for at træne imod bots. Gameplayet er gennemsyret gammeldaws, hvilket vil sige, at spillerne kæmper røven ud af de digitale bukser på diverse arenaer, som vi blandt andet kender det fra Quake og Unreal Tournament. Væk er realismen, de virkelige våben og det moderne ”duck and cover” gameplay, hvor man rykker taktisk frem. Shootmania handler om reflekser, en præcis musearm og evnen til at analysere fjendernes bevægemønstre. Sig velkommen tilbage til det skillbaserede gameplay, hvor perks, attachements og boosts er en saga blot. Der er kun dig, dit våben, dit hold og fjenderne.

Tre simple våben

Nadeo har ikke blot valgt at nøjes med at inkludere tre forskellige våben, faktisk er Shootmania Storm sådan skruet sammen, at du ofte slet ikke kan vælge imellem de tre våben. Alt efter spiltype, og hvor du placerer dig på banerne, vil spillet nemlig give dig et af de tre våben. Våbnene er alle baserede arketyper indenfor genren. I centrum har vi raketkasteren, der fungerer præcis som vi kender det fra Quake og lignende spil. Der er blot ingen splash damage. Den byder altså på langsomt bevægende projektiler, hvor du skal forudse fjendes bevægelse, eller blot være svineheldig, for at ramme. Der er endda også kun tre skud i bøssen, inden den skal lade sig selv op igen. Allerede her gør Nadeo det klart, at spray and pray spillere ikke hører hjemme her. Har du gang i en heftig duel og knalder alle dine skud af uden at ramme, har du ikke andet valg, end at stikke af, indtil dit våben har genopladet sig selv.
Billede Billede
Det railgun-lignende våben er et helt andet bæst. Det rammer præcist hvor du sigter, og der er betaling ved kasse et, så snart du klikker på aftrækkeren. Railgunnen er frygtindgydende, da projektilet rejser med lysets hastighed, og på baner og spiltyper med snipere, er du i konstant frygt for at blive knaldet ned. På den anden side er den enormt frigørende at få imellem hænderne, da den føles langt nemmere at bruge sammenlignet med raketkasteren. Sidst og desværre også mindst er der en granatkaster, der kaster … ja, granater i en stor bue. Den er desværre ikke så sjov at bruge, da man skal være meget forudseende for at ramme fjenderne. Men til bestemte spiltyper fungerer den glimrende som forsvarsvåben.

Men kun tre våben skulle man tro, at spillet hurtigt ville blive kedeligt. Men tværtimod. Banen eller spiltypen dikterer nemlig 100% hvilket våben du har, hvilket giver et fuldstændigt lige udgangspunkt for alle spillere. Det resulterer i, at de bedste spillere som oftest får sejren i hus. Ingen uretfærdigheder her, da alle har sammen våben.