Der er ingen grund til at skjule vores begejstring. Vi elsker Dishonored, og vi har fundet et reelt bud på årets bedste spil. Læs med i vores begejstrede anmeldelse, når vi ser nærmere på, hvad en blanding af BioShock, Deus Ex og Half-Life 2 kan præstere. Velkommen til Dunwall, den pestfyldte by du aldrig vil forlade igen.
Flugt i sidste sekund
Corvo løfter maden og finder nøglen til hans celle gemt derunder. Hængslerne knirker, men han lister uset ud fra rummet, der havde været hans hjem i et halvt år. Der er kun få timer til Corvos henrettelse. Så hvem end der har hjulpet ham ud af cellen, leverede nøglen i sidste øjeblik. Langsomt sniger han sig langs de andre celler, hvor fangerne råber om hjælp, bedyrer deres uskyld og beder ham om at dræbe fængselsvagterne. Men Corvo er på en mission. Han må og skal slippe væk.
Den nærmeste vagt står med ryggen til Corvo. Foran den intetanende vagt går to andre vagter rundt og snakker. Lynhurtigt og lydløst griber Corvo vagten i et dræbende halsgreb. Men i stedet for at brække nakken eller hamre et sværd igennem kroppen på vagten, klemmer Corvo blot til vagten besvimer. Inden kroppen rammer jorden og laver larm, kaster Corvo vagten over skulderen og bærer ham tilbage til cellen, han lige har forladt. Celledøren lukkes og flugten er i gang.
--
Forrådt, fængslet og forhadt
Corvo var kejserindens nærmeste tjener og hendes betroede bodyguard. Mordet på kejserinden skete for øjnene af ham, og i samme øjeblik blev Emily, kejserindens datter, bortfort. Corvo blev forrådt og fik skylden for det hele. Forinden havde Corvo været på en hemmelig rejse, for at finde en kur imod den heftige pest, der forvandler byen Dunwalls indbyggere til aggressive, zombielignende væsner (weepers), inden de dør en frygtelig død. Smitten har langsomt men sikkert spredt sig fra de fattige havnekvarterer til resten af byen. Corvo nåede dog ikke at overlevere hans oplysninger til kejserinden.
Efter et halvt år i fængsel, beskyldt af The High Overseer og The Lord Regent for mordet på kejserinden og bortførelsen af datteren Emily, får Corvo på dagens for hans henrettelse hjælp til at flygte. Det viser sig, at det er The High Overseer og The Lord Regent, der står bag de nederdrægtige handlinger. The Lord Regent har taget kejserindens plads og gemt den retmæssige arving af vejen. Dunwall er lagt under en hård karantæne, hvor drab på uskyldige er hverdagskost for byens vagtkorps. Sygdommen er dog ikke det eneste, der præger Dunwall. En fanatisk religion bliver også forsøgt udbredt, og skellet med de fattige og de rige stiger dag for dag. Men et par modige sjæle har startet en hemmelig oprørsgruppe i det skjulte. Og Corvo kommer selvfølgelig til at spille en central rolle.
Historien bliver via stemningsbilleder, samtaler, bøger, plakater og selve gameplayet mesterligt lagt ud foran spilleren. Ganske som i Half Life hører vi ikke Corvo tale, og alt bliver fra første sekund fasthold i et førstepersons perspektiv. Det fungerer fremragende. Du bliver aldrig overeksponeret for historien. Fortællingen er simpel, og bliver fortalt med få men gode virkemidler. Vi kunne måske godt have tænkt os, at historien fik lidt mere kød på sig. Og der er et par aspekter – som for eksempel ”The Outsider” – der ikke bliver fulgt helt til dørs. Men historien er en god drivkraft, og universet i Dishonored føles fuldendt, hvilket også er vigtigt at understrege.
