Konspirationer og vandrehistorier
Inden du kan kaste dig ud i den hemmelige verden, skal du vælge i mellem tre grupperinger: Illuminati, Templars eller The Dragon. De har hver deres egen specifikke historie, men derudover er forskellen udelukkende kosmetisk. Men det gør ikke det store, for de faktionsspecifikke historier er overraskende gode.
Spillet starter med, at du sluger en ildflue, som giver dig magiske egenskaber. Derefter bliver du rekrutteret af den valgte faktion, hvorefter du bliver smidt ud i kampen imellem det gode og det onde. Du er ikke verdenens frelser, du er blot en meget lille del af noget langt, langt større. Det fortæller spillet dig med det samme. Og det er virkelig en ærlig og forfriskende tanke. Der er nemlig ikke er noget mere kikset, end når et MMO fortæller dig, at du er den bedste kriger i universet, og du ene og alene har reddet kongeriget, for bagefter at fortælle nøjagtig det samme til de 100.000 andre spillere.
The Secret World suger inspiration fra velkendte konspirationsteorier, gamle myter, vandrehistorier og mikser det sammen med referencer til popkulturen. Resultatet er en ganske unik spilverden, der så absolut er langt mere interessant, end hvad undertegnede forventede. Det er ikke bare en moderne spilverden med lidt vampyrer, zombier om mumier. The Secret World byder på langt mere dybde i sit univers, og det klæder spillet enormt godt. Det er nemlig svært underholdende at slagte zombier i spillet, for pludselig at få en reference til The Walking Dead, og dit nørdhjerte vil sikkert også springe et slag over, når du opdager en af de utallige referencer til X-files. Det holder et humoristisk tag i den ellers dystre tone, der gennemsyrer store dele af spillet, og det virker ærlig talt bare dejligt, at Funcom ikke tager sit univers så fandens seriøst.
Lige som Star Wars: The Old Republic har The Secret World droppet de tekstbaserede missionsbeskrivelser. Der er stemmeskuespil og mellemsekvenser hele vejen igennem spillet. Det gør The Secret World langt mere engagerende og vedkommende. Kvaliteten på stemmeskuespillet er dog af varierende kvalitet. Men manuskriptet er ganske solidt. Det hælder imod lidt for lange monologer, men de mange skæve og skøre personligheder er alligevel sjove at lytte til. Det er dog en skam, at dialogen ikke er mere interaktiv, for det er ikke altid sjovt at lytte til en karakter ævle løs i flere minutter, uden selv at kunne komme med input.
Selve universet, historien og leveringen deraf er uden skyggen af tvivl det bedste kort, The Secret World kan spille. Heldigvis bliver det spillet godt, og selvom spillet flere gange kan føles som et grind, så pirrer den sjove fortælling og det skæve univers altid nysgerrigheden.
