På tærsklen til verdenens undergang
Faktisk starter historien mange tusinde år tidligere. Drageguden Akatosh velsignede i sin tid menneskekvinden Alessia med sit drageblod. Det gav hende magten til at bryde menneskenes slavebånd fra Elverne, og hun blev derefter den første hersker over det vi i dag kender som det Cyrodiiliske Imperium, eller bare Imperiet. Alle retslige herskere af Imperiet har sidenhen været af Alessias slægt og haft drageblod i årerne. Men selvom mennesket kun kom til magten ved hjælp af dragerne, blev disse mægtige skabninger alligevel udryddet totalt med tiden. For selvom drageguden Akatosh hjalp mennesket, var dragerne nogle frygtindgydende dræbere. Og mennesket har jo en tendens til at udrydde alt, der ikke lige kommer dem selv til gode.
200 år er gået siden begivenhederne i Oblivion, og der er uro i det nordlige, kolde kongerige Skyrim. Landet er på randen af borgerkrig. Den Imperie-tro konge er nemlig blevet dræbt af Ulfriik, lederen af Skyrims Stormcloaks, en gruppering, der ikke bare vil se til, imens Skyrim lader sig styre af Imperiet. Ulfriik Stormcloack er taget til fange af Imperiets tropper, og sidder ved siden af Djernis på en hestevogn. Begge er bagbundne og på vej imod deres henrettelse. Spillet slutter naturligvis ikke inden det kommer i gang, så Djernis og Ulfriik bliver reddet få øjeblikke før øksen afmonterer deres hoveder. En gigantisk drage afbryder nemlig ceremonien og vores helt tager flugten, uden at ane hvem, hvad eller hvor han er, ganske som vi kender det fra de andre spil i Elder Scrolls serien. Dette første møde med dragen er centralt for hele historien i Skyrim. Men årsagen forbliver ukendt igennem det meste af fortællingen om Djernis Doväkiin.
Det centrale plot drejer omkring dragernes tilbagevenden. Dragerne er et dystert varsel, for ifølge legenden er det begyndelsen til enden. Dragen Alduin, også kaldet "The World Eater" og "Nordic God of Destruction" er profeteret til at ødelægge verdenen. Ikke bare Skyrim, men hele Tamriel, den fantasyverden Elder Scrolls-serien udspiller sig i. Kun en person kan stoppe Alduin. Det er Doväkiin, den dragefødte. Igennem tiderne har der været mange dragefødte, men de er blevet glemt. Nu er der ingen tilbage. Eller er der? Det viser sig selvfølgelig, at Djernis, dig, spilleren, er denne Doväkiin. Og det er nu din opgave, at finde løsningen på mysteriet og stoppe verdenens undergang.
Bedste Elder Scrolls historie hidtil
Historien om Doväkiin og dragerne er en fænomenal fortælling. Det er klassisk fantasy, med rødderne dybt begravet i fantastiske legender og episke fortællinger. Det er uden tvivl den bedste af hovedhistorierne i Elder Scrolls serien. Historien er fyldt med politiske kampe, flere faktioner end der kan tælles på fingre og tæer, nederdrægtige forræderier og et underholdende persongalleri. Historien formår også at overraske spilleren flere gange. Et af de fedeste øjeblikke er mødet med lederen af "The Grey Beards" på tinden af et højt bjerg. Et lille uforglemmeligt øjeblik, lige der. Glæd dig! Men det der gør historien rigtig god, er dog følelsen af at være Doväkiin. At være den centrale person. Den følelse bliver givet til spilleren. Og det er netop denne følelse, alle vi rollespillere higer efter igennem alle vores eventyr. At være en mægtig og sagnomspunden kriger. At besidde kræfter ingen andre kan tøjle. At være den største dragedræber og redde verden, når alt ser sortest ud. Netop det, gør Skyrim bedre end noget andet rollespil i nyere tid.
Historien fortælles primært via samtaler med andre karakterer. Stemmeskuespillet er igennem hele spillet ret godt, men der er kælet ekstra meget for de centrale karakterer. Og det klæder selvfølgelig hovedhistorien. Esben, en central karakter, har fået stemme af den svenske skuespiller Max Von Sydow, og han gør det rigtig godt! Hovedhistorien opleves bedst, ved at spille dig igennem den uden de store afbræk til de tusindvis af andre ting, der gemmer sig i Skyrim. For der er utrolig mange detaljer, personer og begivenheder at holde styr på, og de er alle sammen med til at kreere en fabelagtig fantasyfortælling. Så den nydes bedst sammenhængende, eller i hvert fald i store doser. Men det kan være svært at holde næsen i én retning, når Skyrim bogstavelig talt er proppet med muligheder lige meget hvor Doväkiin kigger hen.
